• Til forsiden
• Kontakt
• In English
• Abonner på nyheder

• Dine muligheder i EU
• EU Erfaringsbase Sjælland
• Om ZealandDenmark

Regioner: Vi vil skrives ind i forskningsprogrammet

HORIZON 2020 - 16. december 2011

Fortællingen om regionerne som en af drivkræfterne bag forskning og innovation er forsvundet i EU-Kommissionens udspil Horizon 2020, lyder kritikken. Til gengæld er der flere penge i posen

 

Af Casper Ravnsted-Larsen, journalist

 

Hvor blev vi af?

 

Det spørgsmål stiller en del regionskontorer i Bruxelles sig i denne tid. De beklager sig over, at de ikke var nævnt som vigtige aktører, da EU-Kommissionen for et par uger siden præsenterede deres samlede forsknings- og innovationsprogram for 2014-2020, kaldet Horizon 2020.

 

”Der mangler den regionale dimension til at binde det sammen,” siger Richard Tuffs, direktør i de europæiske regioners forsknings- og innovationsnetværk, ERRIN, til Sjælland EU Nyt.

 

Sammenlignet med det eksisterende forskningsprogram, hvor regionerne har en fremtrædende rolle i form af programmet Regions of Knowledge, som også støtter sjællandske virksomheder, ligger forslaget til støttemidler fra 2014 til 2020 i sin ordlyd ikke lige så stor vægt på, at regionerne er vigtige partnere.

 

”De er blevet taget ud. Under FP7 (EU’s igangværende forskningsprogram, red.) var der programmer, der specifikt havde med regionerne og forskning at gøre,” siger Richard Tuffs med henvisningen til eksempelvis Regions of Knowledge.

 

 

Elbiler kører ikke uden regionerne

 

Horizon 2020 består først og fremmest af tre hovedprioriteter for forsknings- og innovationsstøtten frem mod 2020: Videnskab i verdensklasse, industrielt lederskab og samfundsmæssige udfordringer. Men hvor er limen, der binder det hele sammen, spørger Richard Tuffs.

 

”Jeg plejer at bruge en elbil som eksempel. Du har batteriet, der er skabt af verdensklasse-videnskaben, og du har bilen, som er det industrielle lederskab i form af en producent. Men bag det mangler du nogen til at købe bilen. Det er ikke noget, der bare sker,” siger han.

 

Og det er her regionerne spiller stor rolle, fordi de gennem regionale strategier eksempelvis kan være med til at ændre folks holdning til elbiler. Og de kan være bindeled mellem forskningsenheder og universiteterne på den ene side og virksomhederne, der skal sælge producere og sælge bilen, på den anden.

 

”Hvis jeg ville producere elbiler, og Region Sjælland ikke havde en elbil-strategi, er det så sandsynligt, at jeg ville investere i innovationen, hvis de ikke er interesserede i det?,” lyder det retorisk fra Richard Tuffs.

 

 

Ordet, der mangler

 

Ifølge Kommissionens forslag indfanges regionerne og de regionale strategier imidlertid af den tredje søjle, som beskæftiger sig med de samfundsmæssige udfordringer, som forsknings- og innovationsprojekter kan være med til at løse. Det har EU-Kommissionens repræsentanter lagt vægt på, når de har mødtes med ERRIN-netværket, hvor der har været udbredt protest mod det manglende fokus på regionerne.

 

Men Richard Tuffs frygter, at det vil blive sværere for regionerne at finde argumenter for, at de skal have EU-støttekroner, når de ikke eksplicit er nævnt i strategien. Ordet ”regioner” bruges stort set ikke i forslaget, og derfor savner Richard Tuffs fortællingen om, at regionerne spiller en stor rolle, når der skal søges støtte til forskning og innovation.

 

”Hvis begrebet mangler, vil pengene aldrig ramme begrebet,” siger han tørt.

 

 

Flere penge til sundhedsområdet

 

Hos Danske Regioner er man imidlertid ikke så bekymrede. Kontorleder på Danske Regioners EU-kontor, Asger Andreasen, hæfter sig imidlertid ved, at forsknings- og innovationspuljen er blevet større.

”I stedet for at sætte os og brokke os over det, skulle vi måske i stedet være glade for at pengeposen er blevet større og så bruge programmet, som det er,” lyder det fra Asger Andreasen.

 

"Sundhedsområdet er noget, vi fra Danske Regioners side arbejder hårdt for. Derfor er vi glade for, at det har en så tydelig plads i forslaget," fortsætter han.

 

Han glæder sig altså først og fremmest over, at de danske regioner kan se frem til flere EU-penge til udvikling af sygehusene og forskning i sygdomme. I alt er der afsat godt 68 milliarder kroner til sundhedsprojekter mod omtrent 45 i det igangværende program, FP7.

 

Hvor FP7 har en samlet støttepulje på godt 50 milliarder euro, svarende til 375 milliarder kroner, er der i forslaget afsat i omegnen af 80 milliarder euro, 675 milliarder kroner, til Horizon 2020.

 

Det endelige beløb kan dog blive lavere, når først medlemslandene og EU-Parlamentet har forhandlet det på plads. Under forhandlingerne for syv år siden til det nuværende program, FP7, blev programmet skåret med cirka 30 procent fra Kommissionen foreslog det og til dets endelige vedtagelse.