
EU-Kommissionen foreslår forenklinger af EU’s udbudsregler
Af Filip Schwartz Kirkegaard, redaktør
Når to kommunaldirektører mødes, og hvis man hører dem bande eller svovle, så er chancen for, at de snakker om udbud ret høj.
Derfor fulgte KL og Danske Regioner spændt med, da EU-Kommissionen tirsdag fremlagde et direktivforslag til nye regler for udbud. De to foreninger er gået sammen om at få forenklet udbudsreglerne og få udbudsreglerne til at resultere i en mere effektiv og innovativ opgaveløsning.
Tærsklen, der siger, at udbud med en værdi på knap 1,5 millioner kroner eller derover skal i EU-udbud, har EU-embedsmændene ikke rokket ved. Den skal blive, mener EU-Kommissionen. Men på andre områder vil forslaget gøre det nemmere for kommunerne og regionerne at lave bedre udbud, ser det ud til.
”Vi vil have området forenklet, og myndighederne skal kunne have en bedre kontakt med markedet. Som reglerne er i dag, får du ikke de bedste løsninger, fordi der ikke er mulighed for en tilstrækkelig dialog. Og udbuddene koster uforholdsmæssigt mange arbejdstimer. Det nye forslag er en pose blandede bolsjer, hvor noget ser ud til at forenkle reglerne, så kommunerne nemmere kan indgå i dialog med leverandørerne om innovative løsninger, men på andre områder, ser det ikke umiddelbart ud til, at der er fremskridt,” siger Anders Brøndum, konsulent hos KL.
Målet med den lave tærskelværdi på knap 1,5 millioner kroner er, at udenlandske firmaer skal have chancen for at byde ind – og dermed skabe et stærkere marked i Europa. Men en undersøgelse fra KL’s nyhedsbrev Momentum i foråret viste, at kun 14 procent af de danske kommuner og regioner har skrevet kontrakt med et internationalt firma efter et EU-udbud i de sidste fem år. Og de internationale aftaler indgås som oftest i grænseområderne tæt på Sverige eller Tyskland. Samtidig er det umådeligt dyrt at lave udbuddene. Ifølge undersøgelsen koster hvert EU-udbud i kommunerne knap 500 arbejdstimer på grund af de tunge krav. Og det er vel at mærke en specialiseret udbudsjurist, der er dyr i drift.
WTO-regler står i vejen for lavere tærskel
Anders Brøndum har endnu ikke haft tid til at læse de 246 sider, som det nye direktivforslag fylder. Ud fra resumeer har han dog allerede sporet sig ind på, hvor de store knaster er for de danske kommuner.
”Vi mener, at tærskelværdien skal hæves fra 1,4 millioner kroner til minimum 7,5 millioner kroner. Men det vil EU-Kommissionen ikke umiddelbart gå med til. De siger, at det vil kunne give problemer med internationale aftaler i WTO-regi. Vi mener, at det er noget, den danske regering skal presse på for at få ændret,” siger Anders Brøndum.
Bedre mulighed for dialog med forhandlere
Et område, hvor han dog umiddelbart ser en fremgang, er muligheden for, at kommunerne kan gå i dialog med leverandørerne.
”Den nye tekst lægger op til at gå os i møde, så vi kan får bedre muligheder for at gå i dialog med leverandørerne,” siger Anders Brøndum.
Han vil nu analysere nærmere, hvordan det konkret vil give hans medlemmer mere albuerum, når skal lave udbud. For kommunerne er det vigtigt at kunne lave udbud, hvor de spørger ud i markedet, om nogen mener at have de bedste løsninger til bestemte opgaver. For ofte ved kommunerne ikke præcist, hvad markedet kan tilbyde af nye løsninger. I andre, mere korrupte lande kan det dog skade markedet, hvis myndighederne får meget nemt ved at gå i dialog med leverandørerne. Dermed kan politikerne nemmere lave aftaler med familiemedlemmer, give vennetjenester og lignende. Derfor er det også et spørgsmål, som Anders Brøndum forventer politisk debat om.
Forenklinger måske på vej
KL håber på, at den nye tekst vil bidrage til forenklinger. Mange har lagt EU-udbud for had for at være tunge at arbejde med. Det er både firmaer og myndigheder, der brokker sig.
”EU-Kommissionen har lagt op til forenklinger. Vi var spændte på at se, hvad de så konkret ville lægge i det. Var det bare ord, eller ville de sætte handling bag? Der er nogle nye regler i forslaget, der kan ligne forenklinger, men nu er vi nødt til at kigge nærmere på det og se, hvad det betyder helt konkret,” forklarer Anders Brøndum.
Et andet spørgsmål, der har fyldt meget for en del danske kommuner, handler om sociale klausuler. Mange politikere ønsker at kunne stille krav til deres leverandører om, at de eksempelvis skal have et antal elever i lære, hvis de skal have lov til at bygge en skole i lokalområdet.
”Vi ønsker at vi kan få lov til at benytte sociale klausuler lokalt. Men det er vigtigt, at det bliver op til den enkelte kommune at træffe beslutningen ud fra lokale forhold og hensyn. Som vi har hørt det, så har det været et stridspunkt og vil formodentlig også blive det, når landene skal kigge på det,” siger Anders Brøndum.
Usikkerhed om undtagelser for udbudsregler
Et sidste område, som kræver nærmere analyse fra KL’s side, handler om, hvilke områder, der er undtaget EU’s udbudsregler. Hidtil har folkeskoleområdet og det sociale område bl.a. været undtaget. Selv om det er dyrt at anbringe et barn i et nyt hjem, ville det ikke give mening at sætte den opgave i udbud, som Anders Brøndum forklarer det. Men EU-Kommissionen har rykket en anelse rundt på undtagelserne, og det vil han nu kigge nærmere på.
KL i dialog med regeringen og EU-Parlamentet
Målet for KL er nu at sikre, at regeringen sætter spørgsmålet om EU-udbud højt på dagsordenen. Både den forrige og den nuværende regering har udtrykt ønske at få simplere regler. Det samme har lande, som Danmark normalt allierer sig med: Holland, Sverige og Storbritannien. Men til gengæld virker det til, at et stort land som Tyskland, der ellers normalt er en modstander af strenge regler, ikke ønsker at rokke ved eksempelvis tærskelværdien.
KL vil også tage kontakt til parlamentarikerne i Europa-Parlamentet – bl.a. medlemmerne af udvalget for Det Indre Marked fra både Danmark og andre lande.