Udskriv Send Videresend på LinkedIn Facebook Twitter Andre

Nye EU-lån kan løsne lånemarkedet for danske virksomheder

INTERVIEW MED SPAR NORD - 4. januar 2012

Flere erhvervseventyr hjælpes i gang med nye EU-lån, vurderer likviditetschef

Af Filip Schwartz Kirkegaard, redaktør

Hvis danske banker går med i en låneordning fra EU, så vil det i sidste ende ud i flere lån til risikable – og potentielt vækstskabende – erhvervseventyr.

Det vurderer Jan Frølund Poulsen, likviditetschef hos pengeinstituttet Spar Nord. Årsagen er, at EU tager en del af risikoen. Dermed mister banken kun halvdelen af lånet, hvis erhvervseventyret slår fejl – og samtidig er renten lav. Firkantet sagt, så kan Spar Nord bruge sin egenkapital på flere projekter, hvis andre går ind og deler risikoen med dem. Især i disse tider, hvor myndighederne stiller større krav til bankernes egenkapital, er det vigtigt, forklarer han.

”Hvis en sådan en kunde går konkurs, eksempelvis it-iværksættere, så er der ikke særligt mange aktiver. Det har noget at sige. Du kan være villig til at løbe en større risiko, hvis du har en at dele risikoen med. Det vil der være noget i. Helt sikkert,” siger Jan Frølund Poulsen.

Sagen kort

Den Europæisk Investeringsfond (EIF) lancerede sammen med EU-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i forrige uge en ny ordning, hvor de deler halvdelen af risikoen på lån til forskning og innovation hos små- og mellemstore virksomheder.

Det kræver, at en dansk bank går med som bindeled – og påtager sig den ene halvdel af risikoen - hvis danske virksomheder skal kunne få lånene.

Tidligere har kun få banker benyttet finansieringsordninger fra EU. Likviditetschef Jan Poulsen fra Spar Nord, der har erfaring med både EIB og EIF, vurderer, at den nye ordning er attraktiv, fordi EU tager en del af risikoen. Dermed kan bankerne bruge den samme egenkapital til at gå aktivt ind i flere erhvervsprojekter.

EIF har endnu offentliggjort de præcise betingelser for låneordningen, der i alt vil yde lån til virksomheder for ni milliarder kroner. Det forventes at ordningen, der er et pilotforsøg, i første omgang vil involvere 10-15 banker, men at ordningen udvides som permanent ordning i 2014-2020.

Tidligere har EU-låneordninger været givet af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der udelukkende har stillet likviditet til rådighed. Denne gang er Den Europæiske Investeringsfond, der også deler risici, med.

”Den ene står for billig likviditet. Den anden tager risiko. Nu er det mor og datter, der går sammen. Det her vil helt sikkert være et produkt, der er ret attraktivt for kreditinstitutter, alt efter prissætningen,” vurderer Jan Frølund Poulsen.

Fordelen blev større og større

Ene mand har Jan Frølund Poulsen ansvaret for at hente Spar Nords likviditet, som 1300 ansatte, hvoraf 600 er långivere, låner ud til bankens kunder via det landsdækkende filialnet. En dag bad en mand fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) om et møde, hvor han fortaltet om bankens billige lån, den yder til udlån gennem nationale banker. De skal gå til erhvervsprojekter, så det er altså ikke almindelige penge, som dem Jan Poulsen er vant til at få, når han udsteder obligationer i bankens navn. Derfor var det ikke noget, han umiddelbart kastede sig over – selv om EIB-renten var lav. Men så blev de generelle lånemarked mere og mere presset.

”Det er klart, at med der er sket på markedet, så er fordelen blevet større og større,” beretter Jan Frølund Poulsen.

Den nordjyske bank endte med at låne 300 millioner kroner sidste år. Det er en lille andel, kun tre procent, af bankens samlede likviditet, altså samlede udlån, der i alt er på omtrent 10 milliarder kroner.

Særlig låneaftale er en ulempe

Netop den relativt lille størrelse på lånet er en af årsagerne til, at Spar Nord i første omgang var tilbageholdne med lån fra EIB. Renten hos den AAA-ratede investeringsbank er lav, rigtig lav. Til gengæld kræver EIB en særlig låneaftale. De obligationer, banken selv udsteder, er standardaftaler og har meget mere frie rammer.

”Forestil dig, at alle vores lån havde en særlig låneaftale med egne betingelser, så ville det blive til mange låneaftaler. Jo mere simpel, du kan gøre verden, jo nemmere er det,” forklarer Jan Frølund Poulsen.

Desuden har finansmyndigheder fået et større fokus på, at undersøge om betingelserne for låneaftalerne bliver overholdt. Hvis banken overtræder låneaftalerne, kan det i sidste ende betyde, at tilsynsmyndighederne lukker banken eller forhindrer en fusion. Jan Poulsen forestiller sig, at det afskrækker en del banker fra at lave særlige låneaftaler.

Ratingkrav kan være problem

Desuden kan det være en hindring for en del danske banker, hvis EIB stiller krav om, at de er ratede af et internationalt kreditvurderingsinstitution. Dét krævede EIB af Spar Nord, der betaler ratingbureauet Moodys for at give dem en vurdering. Men mange andre danske banker er ikke ratede, påpeger Jan Frølund Poulsen.

”Det er 95 procent af de danske banker, der falder på det, hvis det er et generelt krav, EIB stiller,” siger han.

EIB desuden lidt anderledes at forhandle med end kommercielle forretningspartnere, siger Jan Frølund Poulsen.

”Hvis man nu tager tiden før årtusindeskiftet, dengang hvor det hele fløj på vinger, så forhandlede man som to ligeværdige partnere. Sådan sker det ikke længere. Og EIB er ikke kommercielle. Ved kommercielle forhandlingspartnere er det nemmere at få ændret forhold. EIB er fra en politisk verden, hvor det er mere sort/hvidt, fordi de har et politisk mandat. Derfor er de anderledes at forhandle med. Men hvis det nu eksempelvis handler om at ændre lidt i nogle sproglige formuleringer, så kan det godt lade sig gøre,” forklarer likviditetschefen.

EIB er bedre til at tilgive

Til gengæld er EIB bedre til at tilgive nogen, fornemmer Jan Poulsen. Hvis en bank risikerer at blive lukket ned, eksempelvis af kreditorer eller tilsynsmyndighederne, så ønsker EIB ikke at være dem, der sænker øksen, siger han.

”EIB er jo ikke i verden til at slagte nogen. Hvis jeg har et problem, så er EIB villig til at se på det, bare deres risiko ikke stiger,” siger Jan Frølund Poulsen.

Med EIB-pengene har Spar Nord til gengæld kunnet oprette et nyt produkt, der finansierer nye projekter hos små og mellemstore virksomheder. Projekterne skal være nye. Banken må altså ikke kapre eksisterende kunder i andre pengeinstitutter med EIB-pengene. Ellers ville det være konkurrenceforvridende. Desuden reklamerer banken ikke med et EIB-lån.

”Det er mere os, der har det på hånden, end det er kunden. Når nogle har et møde med os, så kan vores bankrådgiver smide det på bordet, hvis kundens behov lever op til betingelserne,” siger Jan Frølund Poulsen.

Det giver virksomheden en lidt lavere rente hos Spar Nord, hvis EIB står bag lånet. Jan Frølund Poulsen vil ikke afsløre, hvor stor forskellen præcist er, men siger, at det vil være under ét procentpoint. Samtidig låner Spar Nord pengene lavere hos EIB end hos andre likviditetsstillere. Det er altså både Spar Nord og pengeinstituttets erhvervskunder, der vinder på EIB-arrangementet.

Betingelser kan være afgørende

Det nye EU-tilbud er på ét punkt afgørende forskelligt fra EIB-lånet, forklarer Jan Frølund Poulsen. EIB låner penge ud, men mellemledet – den danske bank – står stadig med hele risikoen. Den Europæiske Investeringsfond (EIF), der står bag det nye EU-tilbud, tager også en del af risikoen. Det betyder, at Spar Nord kan bruge deres egenkapital til at finansiere flere erhvervseventyr i det nordjyske, siger han.

Han venter nu på, at EIF i starten af det nye år vil offentliggøre de præcise betingelser for låneordningen.

”Det er sådan noget, vi som kreditinstitut interesserer os for. Betingelserne kan være afgørende,” siger Jan Frølund Poulsen.

Men banken har behov for likviditet, understreger han. Og hvis EIF giver de bedste betingelser, så vil Spar Nord springe til.

”SME-kunder er kernekunder for os. Vi har ikke så mange af de helt store virksomheder som kunder. Vi har åbnet mange filialer og skal skaffe vækstpotentiale,” siger Jan Frølund Poulsen.