EU giver 500 millioner kroner til energiprojekter i år

INDKALDELSE TIL INTELLIGENT ENERGY EUROPE - 5. januar 2012

Gennem Intelligent Energy Europe (IEE) kan både det private og offentlige få støtte til energieffektive projekter i byggerier og transport, samt støtte til alternative energikilder.  

 

Vedvarende energi som biogas, ændring af danskernes energivaner og grønnere transportformer. Det er blot nogle af de typer projekter, der kan få støtte under støtteprogrammet Intelligent Energy Europe (IEE). Mange EU-ordninger giver støtte til forskning og innovation af nye teknologier. Her er IEE anderledes. Det giver millionstøtte til projekter, der vil gøre brug af løsninger og teknologier, der allerede findes. Det er kommuner, virksomheder og internationale organisationer, der kan søge støtten – i samarbejde med partnere fra to andre lande.

EU-Kommissionen ønsker med programmet at få gode energiløsninger fra pilotprojekter pustet op til i større skala ude i samfundet. Med andre ord, så handler det om at få innovative teknologier ud på markedet. IEE-ordningen er blevet EU-Kommissionens vigtigste værktøj til at overkomme disse sidste, ikke-teknologiske barrierer.

 

 

Få hjælp til at søge

à Det handler om at skrive en god ansøgning og ramme programmets målsætninger så præcist som muligt. Grøn energi er i fokus for tiden, og støttemulighederne i IEE-programmet er attraktive. Det er derfor som regel kun en mindre del af ansøgninger, der i sidste ende får støtte. Derfor hjælper Zealand Denmark EU Office gerne virksomheder og myndigheder på Sjælland med at søge. Læs artiklen først og find derefter kontaktinfo nederst.

 

à Zealand Denmark EU Office anbefaler interesserede i at følge med i EU-Kommissionens infodag den 24. januar. Hvis du ikke er tilmeldt, så er der live-streaming online samt efterfølgende streaming sammen med powerpoint.

 

Dansk infodag

à Bemærk ny dato.  Den 7 .februar kl. 13:20 – 16:00 afholder Energistyrelsen sammen med ZealandDenmark EU Office et dansk informationsmøde om Intelligent Energy Europe. Mødet finder sted i København hos Energistyrelsen, Amaliegade 44, København K.

à Tilmeld dig på tilmelding@zealanddenmark.eu.

 

 

Intelligent Energy Europe programmet (IEE) skal være med til at skabe en sikker, bæredygtig og økonomisk konkurrencedygtig energi for Europa. Programmet skal derfor støtte tiltag der:

 

·          Skaber energieffektiviseringer og fornuftig brug af energi

·          Fremme nye og vedvarende energikilder og støtte brugen af flere typer af energikilder

·          Fremme energieffektivisering og brugen af vedvarende energikilder i transport sektoren

 

IEE er opdelt i fire områder, der støtter forskellige initiativer. Her er prioriteringerne for 2012:

 

Energieffektivitet (SAVE): 113 millioner kroner:

 

SAVE fokuserer på energieffektiviseringer og fornuftigt brug af energi, særligt inden for bygge- og industrisektoren.

 

I 2012 fokuserer SAVE på tre nøgleområder:

 

·        Industriel ekspertise inden for energi: Tiltag der øger konkurrenceevnen for europæiske små og mellemstore virksomheder (SMV'er) ved at ruste dem til at spare på energien. Det kan være gennem specifik oplysning og/eller udvikling af incitamenter, for eksempel tilbud om energisyn af virksomheder.

 

·        Forbrugeradfærd: Tiltag der er med til at forandre markedet i retning af mere energieffektive produkter og systemer, og ændre forbrugernes energiadfærd med fokus på særlige grupper, for eksempel unge, ældre eller offentlige ansatte.

 

·        Energitjenester: Tiltag der øger gennemsigtigheden og tilliden på energimarkedet for alle markedets aktører, udvikling af markedet for energitjenester for almindelige slutbrugere og sikre effektiviteten af intelligente målere, ”smart meters”. Husholdninger skal kunne udnytte fordelene ved smart meters, såsom anvendelse af el når den er som billigst.

 

Nye og genanvendelige energikilder (ALTERNER): 87 millioner kroner:

 

ALTERNER støtter nye og vedvarende energikilder. For at få støtte skal tiltag bygge på eksisterende EU-politikker og -lovgivning og hjælpe med at øge andelen vedvarende energi i EU. Fokus er ikke på udvikling af nye teknologier, men at sikre et større brug af de vedvarende energiteknologier, der allerede findes.  Årets prioriteringer er:

 

·        Elektricitet fra vedvarende energikilder: Tiltag der øger andelen vedvarende el i slutforbruget.

 

·        Bioenergi: Tiltag der øger produktionen og anvendelsen af biomasse, biobrændsler og biogas på energimarkedet.

 

Energieffektivitet i transportsektoren (STEER): 94.5 millioner kroner:

Området fokuserer på energieffektivitet og brugen af nye og vedvarende energikilder på transportområdet. I 2012 giver det støtte til projekter, som omhandler:

 

·        Energieffektiv transport: Tiltag der reducerer efterspørgslen efter rejser med bil og godstransport på vejene og flytter rejser og transport til mere effektive transportformer. IEE støtter blandt andet projekter, der hjælper kommuner og regioner med at udvikle mobilitetsplaner, og implementering af gennemprøvede metoder, der ændrer adfærden hos privatpersoner, så, de vælger mere energirigtige måder at rejse på. Det kan være bus frem for bil, tog frem for bus, etc. 

 

·        Rene og mere energieffektive køretøjer: Tiltag der er med til at ændre markedet i retning af mere energieffektive køretøjer, både for gods og privattransport.

 

Tværgående initiativer: 200 millioner kroner:

De tværgående initiativer er aktiviteter, som vedrører mere end ét af de tre områder ovenfor eller projekter, der kan relateres til særlige EU-prioriteringer.

 

For 2012 har EU-Kommissionen foreslået fem tværgående initiativ:

 

·        Energieffektive, offentlige indkøb: Det er et nyt initiativ, der lægger vægt på anvendelsen af ​​de offentlige indkøb. Initiativet er relevant for både SAVE- og STEER-projekter. Projekter kan for eksempel handle om, at formidle og opbygge viden hos de offentlige ansatte, der sidder med offentlige indkøb og dermed hjælpe dem til  at blive bedre til at bruge kriterier for grønne, offentlige indkøb.

 

·        Lokalt energilederskab: Målrettet kapacitetsopbygning i forhold til Strategiske Energihandlingsplaner. Det er relevant for alle de tre tidligere nævnte områder, SAVE, STEER og ALTERNER. Projekter skal blandt andet fremme et effektivt og samordnet samarbejde mellem myndigheder på lokalt, regional og nationalt niveau i forhold til Strategiske Energihandlingsplaner.

 

·        Mobilisering af lokale energiinvesteringer: Teknisk bistand til offentlige myndigheder for at forberede vedvarende energi-projekter, så de bliver en god investering (SAVE, ALTENER, STEER).

 

·        Energieffektivitet og vedvarende energi i bygninger: Der er fokus på Energimærkesordninger, energirenoveringer til næsten CO2-neutral standard og overholdelse er dette års prioriteringer for SAVE og ALTENER.

 

·        ”Build Up Skills”: IEE har en målsætning om at øge andelen af kvalificeret arbejdskraft, der er uddannede i energi- og ressourceeffektivitet inden for byggebranchen. ”Build Up Skills” er opdelt i to søjler. Det er sidste mulighed for at søge støtte under den første sølje, hvilken støtter oprettelse af nationale videnscentre og nationale køreplaner. For første gang kan man også søge støtte under den anden søjle, hvilken støtter udviklingen af konkrete ordninger for uddannelse med fokus på energi- og ressourceeffektivitet inden for byggebranchen, både videregående og grunduddannelse.

 

Læs mere

 

Læs mere om prioriteringerne for 2012 og find selve indkaldelsesteksten her.

På Intelligent Energy Europes hjemmeside har EU-Kommissionen samlet alle projekter, der tidligere har fået støtte. Find projekterne her.

 

Støttebetingelser

EU kan give op til 75 procent i støtte til det enkelte projekt. Pengene gives til anvendt arbejdstid, rejser mv., men ikke til bygninger eller indkøb af hardware.

En projektansøgning skal minimum have tre partnere, fra tre forskellige EU-medlemslande, Norge, Island, Liechtenstein, Kroatien eller Makedonien.

 

De samme regler gælder ikke for delprogrammerne: ”Build Up Skills” og ”Mobilisering af lokale energiinvesteringer”. For Build Up Skills sølje I skal de være en gruppe af flere partnere fra det samme land. Under søjle II kan det både være partnere fra det samme land eller fra flere lande.

 

For at søge støtte under ”Mobilisering af lokale energiinvesteringer” skal der være en eller flere partnere fra ét land. Projektet skal koordineres af en kommune eller region. Det tilskud, der gives, skal resultere i investeringer i vedvarende energi og/eller energieffektiviseringer 15 gange støttebeløbet.

 

Ansøgningsfrist

 

Ansøgningsfristen er den 8. maj 2012. Med undtagelse for ”BUILD Up Skills” -initiativer, Sølje I har ansøgningsfrist den 9. februar og Søjle II den 30. april. Både offentlige, private og internationale organisationer kan søge.

 

Den 24. januar holder EU-Kommissionen en infodag om IEE i Bruxelles. Læs mere om den her, du kan også læse vores tidligere artikel om hvordan du for dyrebar viden om næste års EU-støtte til energiprojekter.

 

 

Nu giver EU 260 millioner kroner til bæredygtige forretningsidéer

Indkaldelse til Eco-Innovation programmet - 10. maj 2012

Hvem er bange for Hamborg? Ikke Københavns Lufthavn!

NYHED FRA VÆKSTKONFERENCE - 10. maj 2012

Ryk hurtigt og ændr borgernes energivaner sammen med Madrid

PARTNERSØGNING UNDER ICT-PSP - 2. maj 2012

Nu giver EU støtte til at regioner kan dele viden

Indkaldelse ESPON - 30. april 2012

Her er 11 skarpe holdninger til regionalstøtten

NYHED OM STRUKTURFONDENE 2014-2020 - 27. april 2012

Vær med i et grænseoverskridende energieffektiviseringsprojekt

Partnersøgning om energieffektivisering og vækst - 26. april 2012

Her er fem svar om EU’s strategi for landbruget

Bioøkonomi-strategi - 24. april 2012

Her er 4 udfordringer for grønnere transport i Femern Bælt-korridoren

NYHED OM EU-STØTTE PÅ SJÆLLAND - 18. april 2012

Skab et bæredygtigt energiforbrug sammen med kroatisk region

Partnersøgning under IEE - 16. april 2012

EU rydder op i grænseoverskridende pendlerrod

NYHED SOCIAL SIKRING I ARBEJDSLANDET - 4. april 2012

Hjælp! Spaniere på jagt efter råd til at gøre bygninger mere energieffektive

PARTNERSØGNING UNDER INTELLIGENT ENERGI EUROPE - 3. april 2012

Stort EU-projekt skal hjælpe Sjælland med Femern-udvikling

NYHED OM STØTTEKRONER - 30. marts 2012

Sværere for små virksomheder at drage grønne gevinster

NYHED OM GRØNNE VIRKSOMHEDER - 29. marts 2012

Køge Havn mister attraktiv EU-placering

NYHED OM TEN-T - 26. marts 2012

Sjællandsk ventilationsvirksomhed vinder EU's miljøpris

NYHED OM MILJØPRIS - 23. marts 2012

Mangler du penge til en lille skov?

Indkaldelse til Landskabs- og biotopforbedrende be - 23. marts 2012

Usikkerhed om Femern-støtte ryddet af bordet

NYHED OM STØTTE TIL INFRASTRUKTUR 2014-2020 - 22. marts 2012

Virksomheder kan få CO2-forbruget ned med EU-støtte

INDKALDELSE TIL CIP SILC-programmet - 20. marts 2012

Milliard-støtte til Femern forhandles

BEGIVENHEDSLISTEN UGE 12 - 19. marts 2012

Her er 13 vigtige forhandlinger under Danmarks EU-formandskab

NYHED MED FORMANDSKABSOVERBLIK - 19. marts 2012

EU støtter den danske natur med 36 millioner kroner

INDKALDELSE TIL LIFE+ - 16. marts 2012

Miljø-projektmager? Husk at tilmelde dig infodag!

Nyhed om infodag - 13. marts 2012

Spar på energien med spansk energiprojekt

PARTNERSØGNING UNDER ICT PSP - 8. marts 2012

Svensk udkantskommune vil være mere attraktiv

Partnersøgning under URBACT II - 6. marts 2012

EU-ugen står i GMO-fødevarerne og kvindernes tegn

BEGIVENHEDSLISTEN UGE 10 - 5. marts 2012

Engelsk kommune vil få ældre op på cyklen

Partnersøgning under IEE - 1. marts 2012

Norsk kommune vil skabe helbredsfremmende nabocentre

PARTNERSØGNING UNDER URBACT - 29. februar 2012

Vi vandt Energi- og Miljøprisen!

REEEZ - 28. februar 2012

Hjælp italienere med at spare på energien i EU-projekt

Partnersøgning under ICT-PSP - 27. februar 2012

EU truer: Danmark skal tage brugerbetaling for al vand

EU-RETSSAG PÅ VEJ - 27. oktober 2011