
Ipswich Kommune søgere partnere til projekt om alkohols negative effekter, især i forhold til unge. Kommunen vil søge støtte fra EU´s Folkesundhedsprogram, der har deadline den 9. marts.
Danske unge er - sammen med de britiske - dem der drikker mest alkohol i hele Europa. EU´s Folkesundhedsprogram har i år fokus på unge og deres alkoholvaner og giver støtte til projekter, der arbejder med forebyggelse og mindskelse af skadevirkningerne af alkohol, i sær i forhold til alkoholmisbrug hos unge. Ipswich arbejder med en metode, der hedder ”Best Bar None” (BBN), hvor bystyret forsøger at fremme barers ansvarlige udskænkning. De søger nu partnere fra andre europæiske lande, der vil være med og videreudvikle og sprede denne service.
Best Bar None
Best Bar None er en national ordning i Storbritannien, der skal fremme ansvarlig forvaltning og drift af alkoholudskænkningssteder. Programmet har eksisteret siden 2003 og findes i over 100 byer over hele Storbritannien, og nu er BBN på vej at blive rullet ud internationalt.
BBN har til formål at reducere de skadelige virkninger af drukture. Samtidig vil man vise barer eller andre der serverer alkohol, at det er muligt at være mere ansvarlig i forhold til servering af alkohol - uden at de går ud over deres indtjening.
Derudover skal BBN være med til at mindske alkoholrelaterede kriminalitet ved at bygge positive relationer mellem handel, politi, lokale myndigheder og offentligheden. Læs mere om BBN her.
Projektet formål og aktiviteter
Med projektet vil Ipswich Kommune udvikle god praksis og arbejdsmetoder, der støtter sunde valg og styrker livserfaringer hos unge for, at forebygge alkoholrelaterede skader. Dette skal integreres i andre ungdomsaktiviteter.
Ipswich Kommune ønsker ikke selv at være tovholder og søger derfor en lead-partner samt andre, der er interesseret i at være med i projektet.
Formål og aktiviteter under projektet er:
· At opbygge et positivt forhold mellem aktørerne inden for detailsalg af alkohol, politi og lokale myndigheder.
· At reducere alkoholrelaterede kriminalitet, herunder grov vold på offentlige steder.
· At reducere alkoholrelaterede ulykke- og akutindlæggelser og ambulance udrykninger.
· Mindske mindreåriges drikkeri, også knyttet til teenage-graviditeter.
· At tilbyde selvforsvarskurser og konfliktløsningsuddannelse for personale, der arbejder på steder, hvor alkoholpåvirkede personer typisk opholder sig.
· Steder der udskænker alkohol skal tage ansvar for problemer, der opstår på stedet.
· Opfordre til at bruge plastikkrus i stedet for glas i nogle lokaler eller ved særlige begivenheder, eller i visse perioder
· At uddanne offentligheden om ansvarligt alkoholforbrug.
Ansøgningsfrist
Interessetilkendegivelse 27. januar
Ansøgningsfrist den 9. marts
Kontakt
Caroline Elias-Stephenson, Ipswich Best Bar None
Caroline.elias-stephenson@ipswich.gov.uk, +44 1473 433276, +44 7894296645
Folkesundhed og – sikkerhed
EU's sundhedsprogram har fokus på at ”mindske sundheds-uligheder” imellem EU-medlemslandene, at informere om sundhed og at koordinere indsatser mod epidemier. EU-Kommissionen har opstillet målsætninger inden for tre områder: Forbedring af borgernes sundhedssikkerhed, Mindskelse af uligheder på sundhedsområdet, og Information og viden om sundhed.
Læs mere om programmet og målsætningerne her.
Læs mere om Folkesundhedsprogrammets prioriteringer for 2012 her.