Thorning ventes at bejle til EU-Parlamentet denne uge

BEGIVENHEDSLISTEN UGE 3 - 16. januar 2012

 

Hovedpunkter for uge 3

 

Helle Thorning-Schmidt gæster onsdag EU-Parlamentet – Både folkevalgte, deres assistenter og danske EU-diplomater finder deres fine tøj frem for at netværke, når det danske EU-formandskab med statsminister Helle Thorning-Schmid (S) i spidsen gæster EU-Parlamentet, der holder plenar i Strasbourg. Helle Thorning-Schmidt fremlægger Danmarks formandskabsprioriteter – ”Europe at work” - onsdag. Hun ankommer dog allerede sent tirsdag eftermiddag, hvor hun vil holde møder med magtfulde personer i Parlamentet.

 

EU-Parlamentet får en konfrontations-søgende formand – EU-Parlamentets forventes tirsdag at vælge den tyske socialdemokrat Martin Schulz som ny formand. Han har meldt ud, at han ønsker en skarpere profil end forgængeren, den konservative polak Jerzy Buzek. Det betyder, at vi måske vil opleve flere konfrontationer mellem medlemslandene i EU-rådet og de folkevalgte parlamentarikere. En vedvarende og insisterende konfrontation – hvor EU-Parlamentet tilkæmper sig ekstra magt - kræver dog, at Martin Schulz har hele parlamentets opbakning, eftersom socialisterne er i undertal i EU-Parlamentet.

 

 

 

 

Dag-for-dag-oversigt

 

Hele ugen

 

Grøn Uge i Berlin – EU-Kommissionen er hele ugen til stede ved International Green Week 2012 i Berlin, der er en udstillingsmesse for landbrugs- og fødevareindustrien.

 

EU på forskningsfremstød i USA - Máire Geoghegan-Quinn, EU-kommissær for Forskning, Innovation og Videnskab besøger USA fra den 17. til den 21. januar, hvor hun blandt andet taler ved en konference om forskningsmuligheder i EU. Målet er blandt andet at tiltrække amerikanske forskere og virksomheder.

 

Mandag d. 16. januar

 

Udvalg diskuterer Stabilitetsunionen – Medlemmerne af EU-Parlamentets udvalg for hhv. Økonomi og Valuta samt Konstitutionelle Affærer diskuterer mandag med parlamentets  tre observatører, der sidder med ved forhandlingerne om den nye traktat, hvor 26 EU-lande vil sikre økonomisk stabilitet. Tirsdag stemmer EU-Parlamentet om dets holdning.

 

Tirsdag d. 17. januar

 

EU-Parlamentet vælger ny formand – Den tyske socialdemokrat Martin Schulz forventes at blive valgt som formand for EU-Parlamentet for de sidste 2,5 år af den nuværende 5-årige mandatperiode. Det sker efter en magtdelingsaftale, hvor de konservative/kristendemokraterne de første 2,5 år havde posten med polakken Jerzy Buzek i formandsstolen. Den kontroversielle og veltalende Martin Schulz har lagt op til, at EU-Parlamentet skal vinde større magt over for medlemslandene. Parlamentet skal også vælge 14 næstformænd samt fem kvæstorer. De magtfulde poster som udvalgsformænd er også i spil.

 

 

I dag er Martin Schulz formand for den socialistiske S&D-gruppe i EU-Parlamentet.

Helle Thorning-Schmidt ankommer til EU-Parlamentet - Danmarks statsminister ankommer sent tirsdag eftermiddag til EU-Parlamentet i Strasbourg.

 

 

Onsdag d. 18. januar til torsdag d. 19. januar

 

Officiel åbning af ”Året for Aktiv Aldring og Solidaritet Mellem Generationerne” – EU har udnævnt 2012 til ”Året for Aktiv Aldring og Solidaritet Mellem Generationerne”. Det markeres onsdag og torsdag med en konference i Bellacenteret i København arrangeret af Beskæftigelsesministeriet, Sundhedsministeriet oa. samt EU-Kommissionen. Læs mere her.

 

EU-Parlamentarikere diskuterer Ungarn – Medlemmerne af EU-Parlamentet vil onsdag sammen med EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, diskutere den kontroversielle forfatning, Ungarns premierminister Viktor Orban har fået indført fra 1. januar samt andre sager vedrørende Ungarn. Europaminister Nicolai Wammen (S) deltager i debatten på vegne af medlemslandene i Rådet.

 

Thorning fremlægger formandskabsprioriteter - Som statsminister for Danmark, der har det roterende formandskab for Rådet for Den Europæiske Unioin, præsenterer Helle Thorning-Schmidt (S) onsdag regeringens prioriteter og program for EU-formandskabet.

 

 

 

Torsdag d. 19. januar

 

EU-Parlamentet stemmer for at stoppe spild med elektronikaffald – EU-Parlamentarikerne stemmer torsdag om ny lovgivning, der skal stoppe spild med elektronikaffald. En aftale er allerede forhandlet på plads sammen med medlemslandene. Lovgivningen debatteres dagen før, onsdag.

Få støtte fra EU til at hjælpe voldsramte børn

PARTNERSØGNING UNDER DAPHNE-PROGRAMMET - 16. februar 2012

Ungdomsbanderne skal ud af hollandsk by

PARTNERSØGNING UNDER URBACT - 15. februar 2012

Spansk universitet vil bekæmpe vold mod ældre kvinder

PARTNERSØGNING UNDER DAPHNE-PROGRAMMET - 14. februar 2012

Førende britisk NGO vil hjælpe endnu flere æresvolds-ramte kvinder

PARTNERSØGNING UNDER DAPHNE III - 9. februar 2012

Børn hjælper demente til et bedre liv

Partnersøgning under folkesundhedsprogrammet - 2. februar 2012

Skolebørn skal tidligt lære om ligestilling

PARTNERSØGNING UNDER COMENIUS - 26. januar 2012

Red Barnet vil uddanne forældre

PARTNERSØGNING UNDER GRUNDTVIG - 17. januar 2012

Sådan støtter EU sund og aktiv aldring

NY EU-STØTTE - 12. januar 2012

Engelsk kommune bruger pubs til at ændre unge-druk

PARTNERSØGNING UNDER FOLKESUNDHEDSPROGRAMMET - 10. januar 2012

EU giver 100 millioner kroner til folkesundhed og forebyggelse af fedme

INDKALDELSE TIL EU’S FOLKESUNDHEDSPROGRAM - 6. januar 2012

Faglige kvalifikationer og svovl er på programmet

BEGIVENHEDSLISTEN - 19. december 2011

Regioner: Vi vil skrives ind i forskningsprogrammet

HORIZON 2020 - 16. december 2011

Færgepriser bliver højere efter EU-indsats for miljøet

EU-KRAV PÅ VEJ - 29. november 2011

Ældre skal bo i deres eget hjem i Grums

PARTNERSØGNING - 29. november 2011