Udskriv Send Videresend på LinkedIn Facebook Twitter Andre

Solrød forhandler med EU om millionstøtte til biogasanlæg

STØTTE FRA IEE-PULJEN - 18. januar 2012

Biogasanlæg i Solrød kan fra 2015 mindske CO2-udledning, fjerne tanglugt, give landmænd bedre gødning og sikre et bedre havmiljø

Af Filip Schwartz Kirkegaard, redaktør

Det startede for flere år siden med en sur email fra en borger. Nu er Solrød godt på vej til at få EU-støtte til et nyt biogasanlæg, der kan stå klar om tre år.

Sådan lyder historien fra borgmesteren i Solrød, Niels Hörup (V). Borgeren truede ham med en smædekampagne, hvis kommunen ikke fjernede lugten fra stranden, hvor han boede. Det lugtede af kloak, fortalte borgeren. Borgmesteren svarede, at han var velkommen til at gå i gang med sin kampagne, men at borgerne skulle være med til at finde en løsning, blandt andet ved at borgerne selv var med til at samle tang.

”Så var der nogle kloge hoveder, der sagde, at den metan og lattergas, der bliver frigivet, når tangen går i forrådnelse og lugter, den måtte man kunne bruge til noget,” beretter Niels Hörup.

I går, onsdag, sad borgmesteren så sammen med en sjællandsk delegation foran fem EU-embedsmænd fra EU-Kommissionen i afgørende forhandlinger om EU-støtte på op til fem millioner kroner. Hvis Solrød som håbet får pengene, skal de gå til rådgivning og planlægning af opførelsen af et biogasanlæg, der fra 2015 – hvis alt går vel – skal producere el og fjernvarme til borgerne i kommunen.

”Udover at være konkret betaling, så opfatter vi det som en blåstempling af, at dette er en vej frem,” siger Niels Hörup.

Han forklarer, at det er en del af Solrød Kommunes klimaplan at nedsætte udledningen af drivhusgasser med 50 procent i 2025. Af det vil biogasanlægget give halvdelen, siger han. Samtidig vil anlægget mindske CO2-forbruget og give et bedre havmiljø ved at hive fosfor og kvælstof op af Øresund.

Fakta om biogasanlægget og EU-støtten

à Kommunen er tæt på at vedtage ÅVM-redegørelsen, der afdækker miljøkonsekvenser i projektet.

à Planen er, at byrådet til maj vedtager at opføre biogasanlægget, der kan gå i drift i starten af 2015.

à Anlægget skal årligt give 24,5 GWh i elproduktion og 28,5 GWh i fjernvarme.

à EU-midlerne, som Solrød forhandler om, kommer fra puljen Intelligent Energy Europe 2011. Kun hver syvende ansøgning blev godkendt. I Sjælland søgte også Lolland og Holbæk Kommune om penge, dog uden at blive godkendt. Næste IEE-runde har 500 millioner kroner og deadline 8. maj.

à På billedet øverst, der er taget uden for EU-Kommissionen i forbindelse med forhandlingerne, ses fra venstre Lars Gullev, direktør for VEKS, Sten Danielsen, projektleder i Solrød Kommune, Niels Hörup, borgmester i Solrød (V), Tyge Kjær, lektor ved RUC, og yderst til højre Rasmus Bo Hansen, projektkoordinator i Solrød Kommune. Med til forhandlingerne var desuden Jørn Stryger, fabriksdirektør i CPKelco, Esther Davidsen, kontorchef for Zealand Denmark EU Office samt Vibe Engel, projektkonsulent ved Zealand Denmark EU Office.

”Det er et godt eksempel på, at et problem kan ende med at blive en løsning,” siger han.

Citronskaller og gylle bliver til biogas

EU-støtten vil blot være en lille del af det samlede anlægsbudget på 93,5 millioner kroner efter den forretningsmodel, som partnerne er mest varm på lige nu. Pengene vil være tjent hjem igen efter syv år, lyder beregningerne. Planen er, at kommunen mindst skal eje 51 procent af biogasselskabet; med biomasse-leverandører fra industri og landbrug som medejere.

Leverandørerne er vigtige, eftersom tangen og brunalgerne fra Køge Bugt bliver den mindste del af basismaterialet til biogasanlægget. Den største leverandør bliver fødevarevirksomheden CPKelco, der leverer pektin. Det bruges til gelatering i fødevarer fra Arla, Danone, Néstlé og mange andre. Det er restproduktet, anlægget kan udvinde gas af.

”Det kan ligne en tung, fed havregrød. Bare lidt mere gullig,” forklarer Jørn Stryger, direktør ved CPKelco i Solrød, om de årlige 70.000 ton, der ligger tilbage efter udvindingen af gelateringsmidlet fra citrusskaller.

”Ved at få biogasanlægget skaffer vi en stabil afsætningsmulighed af vores restprodukt. I dag sælger vi det som foder til kvæglandbrug, men de lukker, så vi må køre længere og længere vestpå med det. Det gør transporten dyrere,” forklarer direktøren, der var med ved forhandlingerne i Bruxelles.

Jørn Stryger, CPKelco, får løst et problem ved at komme af med et restprodukt samtidig at hjælpe miljøet.

Derudover vil gylle fra svineproducenter blive brugt i biogasanlægget. Når gassen er udvundet kan slammen køres tilbage til landbrug, der smider på marken som gødning.

Gas går til husstande på Vestegnen

Energien, der kommer ud af gasfremstillingen, føres ind i elnettet samt ind i VEKS-fjernvarmenettet.

”Vi har en pligt til at aftage varmen, så projektet kan blive realiseret. Det jo har en masse positive, afledte effekter. Det mindsker CO2- og kvælstofudledningen og så fjerner det lugtgener,” siger Lars Gullev, direktør ved VEKS, der også var i Bruxelles til forhandlinger.

Opførelsen af biogasanlægget spiller godt sammen med VEKS plan om at være CO2-neutrale i 2025. I dag får leverandøren fjernvarme til deres 150.000 husstande fra blandt andet DONG’s Avedøreværket, affaldsforbrænding, naturgas, flisvarmeværk og geotermisk varme, de henter op af undergrunden, samt periodevis selvstændig varmeproduktion.

VEKS-direktøen understreger, at firmaet vil skulle købe varmen fra biogasanlægget til markedspris. Kunderne skal altså ikke betale ekstra i forhold til andre fjernvarmekilder, siger han.

Tangproblemer i hele Europa

Under de to timers forhandlinger i Bruxelles onsdag stillede EU’s forhandlere blandt andet kritiske spørgsmål til, hvad den ”europæiske merværdi” i projektet var.

”Der er masser af tangproblemer rundt omkring,” understreger Rasmus Bo Hansen, projektkoordinator i Solrød Kommune.

”Solrød er ikke en gang værst ramt. I de baltiske lande har de også store problemer,” siger han.

Viden om anvendelsen af tang, der har en række positive miljøeffekter, vil derfor kunne bruges på europæisk plan, mener han. Det er ikke blot lugtgenerne ved stranden, der mindskes. Miljøskadelige stoffer som kvælstof og fosfor vil også blive kraftigt reduceret. Solrød-projektet vil således alene sikre en reduktion på 72 procent i forhold til de fastlagte reduktionskrav for Køge Bugt. Herudover vil det samlede reduktionsmål for fosfor blive opnået, lyder beregningen.

Også CPKelco-direktør Jørn Stryger forventer, at projektet rummer muligheder i andre lande. Solrødfabrikken er blot en mindre del af en stor koncern, og blandt andet selskabet i Tyskland vil kunne tænkes at bruge erfaringerne, siger den danske direktør.

”Desuden giver det os en grøn profil, der viser, at vi er bæredygtige,” siger Jørn Stryger, der mener, at det i stigende grad er vigtigt for de europæiske forbrugere.

Vigtigt samarbejde mellem kommune og virksomheder

Biogasanlægget er kun nået så langt takket være et godt samarbejde, beretter parterne. CPKelco-direktøren er ikke i tvivl om, at de aldrig vil kunne lave et biogasanlæg uden kommunen som tovholder. Det ville kræve for mange kræfter at kende til lovgivning, afsætningen af energien og finansieringsmuligheder, siger Jørn Stryger.

”Vi var løbet ind i en mur, var aldrig kommet helt frem til bordet, hvis vi ikke samarbejdede med kommunene og VEKS,” siger han.

For kommunen er samarbejde også vigtigt. Solrød har fra starten fået midler fra Vækstforum Sjælland til at lave forundersøgelser og samarbejdet med rådgivningsvirksomheden Ramböll, RUC, Aarhus Universitet og Grønt Center i Holeby.

Derudover er CPKelco og landbrugene særligt vigtige, fordi de skal levere størstedelen af det basismateriale, der skal bruges i gasudvindingen. Derfor ønsker kommunen leverandørerne med som ejere, fordi det garanterer en stabil tilførsel af materiale – ligesom landmændene kan bruge slam fra biogasanlægget til gødning af markerne.

”Hellere 51 succes end 100 procent fiasko,” siger Niels Hörup om delingen af ejerskabet.

Niels Hørup, Borgmester i Solrød (V) om biogasanlæggets fordele