Sådan kan du søge den sidste grænseoverskridende EU-støtte

INTERREG 2012 - 24. januar 2012

De grænseoverskridende puljer for perioden 2007-2013 er ved at være tømte, men her er de foreløbigt sidste deadlines

 

Hvert år støtter EU grænseoverskridende projekter via Interreg-puljerne. På Sjælland er pengene gået til samarbejde med bl.a. skånske og nordtyske partnere om hoftepleje, naturstier og forskning i grøn transport. Nu er det snart ved at være slut i denne ombæring. Puljerne er næsten tømte og næste programperiode, der endnu mangler at blive vedtaget af EU-systemet, vil først begynde i 2014.

 

En af puljerne, der snart har sidste deadline, er Øresund-programmet.

 

”Det er projekterne med de bedste karakterer og bedste forudsætninger for at blive gennemført, der bliver prioriteret,” forklarer Louise Kjær, sekretariatsleder hos Sekretariatskontor Öresund, der er med til at administrere deadlinen/programmet.

 

Øresundspuljen, der er et delprogram under Interreg IVA for Øresund, Kattegat og Skagerrak (KASK), har sidste ansøgningsdeadline 19. marts med en pulje på 92 millioner kroner. Også et andet program, som sjællandske aktører kan søge under, INTERREG Fehmarnbelt, har snart deadline. Det er mandag d. 2. april.

 

 

Læs om deadlines og prioriteringer nederst i artiklen

 

Klik her for at gå ned i artiklen for at læse mere om de aktuelle indkaldelser for Øresund, Kattegat og Skagerrak (KASK) og Fehmarnbelt Programmet.

 

Fakta om INTERREG

 

à EU’s grænseoverskridende puljer skal støtte samarbejde på tværs af grænser. A-programmer støtter nære, regionale samarbejder (billedet øverst). B-programmer støtter projekter i de større regioner, eksempelvis i Østersøen og Nordsøen. C-programmet støtter samarbejder med partnere fra hele Europa.

 

à EU har endnu ikke vedtaget de nye strukturfonde, men EU-Kommissionen har lagt op til, at de grænseoverskridende støtteprogrammer skal fortsætte i perioden 2014-2020, hvilket der med stor sandsynlighed vil blive bakket op om hos EU-Parlamentet og Rådet. Det er dog stadig uklart, hvordan de enkelte programmer skal sammenstrikkes.

 

 

Interreg-støtten kan gå til offentlige og ikke-kommercielle private organisationer som fagforeninger, NGO’er og lignende. Kommercielle virksomheder kan altså ikke som udgangspunkt søge om tilskud.

 

Projekterne skal have en tværregional merværdi. Altså skal projektet ikke blot have positive resultater på Sjælland, men også hos de udenlandske partnere, der er skabt i fællesskab. Hvis et projekt derudover lever op til prioriteterne for de enkelte programmer, så kan man få op til 50 procent i medfinansiering fra EU. (Programmernes støtteprocent varierer fra 50-85%.)

 

 

Hoftebehandling, naturstier og grøn transport

 

Sjællandske projekter, der tidligere har fået støtte, har været inden for så brede emner som natur, sundhed og transportforskning.

 

Projektet PROHIP skal give borgere på Sjælland og Skåne en bedre behandling og pleje af hoftebrudspatienter. Det skal udvikle et e-health-koncept, der skal sikre sundhedsmedarbejdere den bedste og nyeste viden om hoftebehandling. Konceptet indeholder også et borgerbooking-system, der guider borgerne til selv at undersøge ventetider på behandling, prioritere mellem operationsvalg, valg af fagperson mm. University College Sjælland samarbejder med »Ortopedklinikken« ved Lunds Universitetshospital i Sverige og Ortopædkirurgisk afdeling ved Slagelse Sygehus om projektet, der har fået 5,5 millioner i medfinansiering fra EU og varer fra 2010 til 2013.

 

Projektet Rekreative Ruter, der også har fået Interreg-støtte, er en stor fællesnordisk satsning, der skal styrke vandre- og cykelbaseret turisme samt øge udviklingen hos mindre erhvervsdrivende på tværs af regions- og landegrænser i Danmark, Norge og Sverige. Flere sjællandske kommuner og turistorganisationer, samt Region Sjælland, er med i projektet.

 

Et andet stort projekt, der i november fik EU-støtte fra Øresunds-programmet, hedder Grøn STRING Transportkorridor. Projektet skal undersøge nye fælles udviklingsmuligheder i Øresundsregionen set i sammenhæng med transportkorridoren mod Hamburg i syd og Oslo/Stockholm i nord. RUC og Køge Kommune er partnere – sammen med både tyske og svenske organisationer.

 

 

 

 

Sådan søger du INTERREG

 

 

Interreg IVA for Øresund, Kattegat og Skagerrak (deadline 19. marts)

 

De to delsøjler under programmet får penge fra samme pulje, men sjællandske organisationer skal søge under Øresunds-søjlen. Pengene fordeles efter tre prioriteter:

 

à Prioritet 1: 9,8 millioner euro (73 millioner kroner) til fremme af bæredygtig økonomisk vækst.

à Prioritet 2: 1,9 millioner euro (14 millioner kroner) til at binde regionen sammen.

à Prioritet 2: 0,7 millioner euro (5,2 millioner kroner) til at fremme dagligdags integration.

 

Hvem kan søge?

Offentlige myndigheder samt ikke-kommercielle aktører, såsom fagforeninger og NGO’er, kan søge støtten. Betingelsen er, at det er grænseoverskridende projekter. For at få støtte skal sjællandske aktører som udgangspunkt samarbejde med skånske partnere, men kan også i nogle tilfælde arbejde med partnere i Halland og Blekinge samt længere op mod Oslo. Støttebeløbet kan variere fra mindre til flercifrede millionbeløb.

 

Ansøgningsseminar

Der er ansøgningsseminar i København den 7. februar.

 

Ansøgningsfrist

Indkaldelsens ansøgningsfrist er den 19. marts 2012. Læs mere om prioriteterne her. Hvis du har brug for yderligere information eller vejledning i forhold til at ansøge i programmet, kan du henvende dig til sekretariatskontoret for Øresund.

 

 

Interreg IVA Fehmarnbelt Programm (deadline 2. april)

 

Pengene fordeles efter to prioriteter:

 

à Prioritet 1: 736.484 euro (5,5 millioner kroner) til fremme af erhvervsliv, innovation og maritim udvikling og miljø

à Prioritet 2: 3,1 millioner euro (23 millioner kroner) – grænseoverskridende strukturer og menneskelige ressourcer – 3.123.815 euro

 

Hvem kan søge?

Offentlige myndigheder samt ikke-kommercielle aktører, såsom fagforeninger og NGO’er, kan søge støtten. Betingelsen er, at det er grænseoverskridende projekter. For at få støtte skal sjællandske aktører som udgangspunkt samarbejde med partnere fra Kreis Plön, Kreis Ostholstein eller Hansestadt Lübeck.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den mandag den 2. april, men der vil komme en sidste ansøgningsfrist i starten af december.

 

Læs mere hos Fehmarnbeltregion.net.

 

 

Interreg IVA South Baltic Programme (ingen deadline pt.)

Sidste indkaldelse var i december, men det forventes, at der vil være kommende indkaldelser til ansøgning af tilbageløbsmidler. Indkaldelser vil blive annonceret på hjemmesiden.

 

Læs mere hos: www.southbaltic.eu

 

 

Interreg IVB Østersøen (deadline 29. marts)

 

Med 4,4 millioner euro (32,7 millioner kroner) tilbage er puljen næsten tom. Derfor har sekretariatet indkaldt til en fokuseret runde, hvor der gives støtte til prioritet 4 til at promovere attraktive og konkurrencedygtige byer og underprioritet 4.2, der giver strategisk støtte til integreret udvikling af Østersøregionen og socio-økonomisk og territorial støtte.

 

Hvem kan søge?

Offentlige myndigheder samt ikke-kommercielle aktører, såsom fagforeninger og NGO’er, kan søge støtten. Betingelsen er, at det er grænseoverskridende projekter. For at få støtte skal sjællandske aktører samarbejde med en større gruppe af fra minimum fem EU-lande i Østersøområdet.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 29. marts.

 

Læs mere EU.baltic.net                     .

 

 

Interreg IVB Nordsøen (deadline 5. marts)

 

Programmet åbner for ansøgninger til dannelse af klynger med partnere, der allerede indgår i projekter medfinansieret af Interreg IVB Nordsøen. Formålet er at sikre, at viden fra projekterne bliver spredt. Prioriteterne er ikke offentliggjort endnu. Det vil være muligt at søge fra d. 6. februar til 5. marts.

 

Læs mere hos Northsearegion.eu’s side om call’et.

 

 

Andalusien søger partnere til at fremme aktivt medborgerskab

PARTNERSØGNING UNDER AKTIVE BORGERE FRA EUROPA - 1. maj 2012

Her er 11 skarpe holdninger til regionalstøtten

NYHED OM STRUKTURFONDENE 2014-2020 - 27. april 2012

Tag på undervisningskursus i Portugal med EU-støtte

INVITATION TIL KURSUS - 18. april 2012

Her er 4 udfordringer for grønnere transport i Femern Bælt-korridoren

NYHED OM EU-STØTTE PÅ SJÆLLAND - 18. april 2012

Energipolitikere til Danmark denne uge

BEGIVENHEDSLISTEN UGE 16 - 16. april 2012

Unge kan få EU-støtte til projekter i hele verden

INDKALDELSE under aktive unge - 13. april 2012

EU-forslag rydder op i Øresundsrod

NYHED OM SOCIAL SIKRING - 10. april 2012

EU rydder op i grænseoverskridende pendlerrod

NYHED SOCIAL SIKRING I ARBEJDSLANDET - 4. april 2012

Stort EU-projekt skal hjælpe Sjælland med Femern-udvikling

NYHED OM STØTTEKRONER - 30. marts 2012

Få støtte til at bekæmpe arbejdsløshed

Få støtte til at bekæmpe arbejdsløshed - 27. marts 2012

Få del i 100 millioner EU-kroner til social dialog

INDKALDELSE Arbejdsmarkedets parter og den sociale - 22. marts 2012

Her er 13 vigtige forhandlinger under Danmarks EU-formandskab

NYHED MED FORMANDSKABSOVERBLIK - 19. marts 2012

Iværksættere kan få op til 50.000 kroner til at få udenlandsk erfaring

Indkaldelse til Erasmus for Young Entrepreneurs - 15. marts 2012

Svensk udkantskommune vil være mere attraktiv

Partnersøgning under URBACT II - 6. marts 2012

Partner søges til at gøre kunst og børnebøger tilgængelig for blinde

PARTNERSØGNING UNDER KULTUR-PROGRAMMET - 5. marts 2012

Partnere søges til at fremme interkulturel forståelse

PARTNERSØGNING UNDER JUST - 1. marts 2012

Norsk kommune vil skabe helbredsfremmende nabocentre

PARTNERSØGNING UNDER URBACT - 29. februar 2012

EU booster uddannelserne

UGEN SET FRA BRUXELLES - 28. november 2011