• Til forsiden
• Kontakt
• In English
• Abonner på nyheder

• Dine muligheder i EU
• EU Erfaringsbase Sjælland
• Om ZealandDenmark

EU-politikere beder Danmark kæmpe for flere forskningspenge

HORIZON 2020 - 25. januar 2012

Flere forskningspenge, forenkling, tværfaglighed og sammentænkning af forskningsprogrammet med nationale ordninger og strukturfonde var til debat, da dansk minister mødte forskningsudvalg i EU-Parlamentet

 

Af Filip Schwartz Kirkegaard, redaktør

 

Flere penge til forskning og enklere regler for EU-støtten. Det er de to hovedbudskaber, som uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i går kunne tage med sig fra Bruxelles. Det er i hvert fald det to mål, som flest medlemmer af EU-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE) utvetydigt bakkede op om.

 

Morten Østergaard skal sidde for bordenden, når medlemslandene i Rådet skal forhandle om det kommende forskningsprogram Horizon 2020 – og danske diplomater spiller derudover en nøglerolle i forhandlingerne med EU-Parlamentet. En optimistisk Østergaard har som mål at komme så langt som muligt med forhandlingerne under det danske EU-formandskab og at have opnået en generel enighed allerede i slutningen af marts.

 

Flertallet af EU-politikerne ønskede at få afklaret, hvor mange penge forskningsprogrammet Horizon 2020 får, eftersom EU-Kommissionens udspil på knap 600 milliarder kroner fra 2014-2020 kan lande et andet sted, når både EU-Parlamentet og medlemslandene i Rådet er færdige med at forhandle.

 

Sparetiderne, hvor mange lande ønsker at slanke EU-budgettet, vækker bekymring hos EU-politikerne.

 

”Det er vigtigt, vi kender prioriteringen, så vi bagefter kan finde de rigtige instrumenter,” sagde Pilar del Castillo Vera, en spansk konservativ EU-parlamentariker, der er meget bekymret.

 

Samme holdning kunne spores hos størstedelen af EU-parlamentarikerne, der tog ordet.

 

 

 

Ministeren har en overtalelsesstrategi

 

Da Morten Østergaard igen tog ordet, lagde han en strategi ud. EU-Parlamentet har tidligere bakket op om flere forskningsmidler og sikrede i efteråret en stigning i forskningsbevillingen sammen med blandt andet Danmark under budgetforhandlinger for 2012. Men visse lande, blandt andet en del østeuropæiske, har svært ved at søge forskningsmidlerne og vil derfor hellere prioritere strukturfonde og landbrug. Morten Østergaards strategi er at kæde jobskabelse og forskning sammen, akkurat som det er kendt fra den danske debat.

 

”Hvis vi tænker på det på den måde, så tror jeg nok på, at vi kan få en større finansiering af forskningsrammeprogrammet,” sagde Morten Østergaard.

 

En enkelt østeuropæere udtrykte bekymring  for, at visse lande har svært ved at få fingre i forskningsmidlerne og talte derfor op om ideen om at differentiere forskningsmidlerne. Han fik dog ikke opbakning fra andre, og forslaget er da også generelt blevet afvist af flertallet af EU-lande og EU-politikere med tanken om, at forskningsmidlerne skal gå til de dygtigste forskere.

 

 

Alle drømmer om enklere regler

 

Flertallet af EU-parlamentarikere bad ministeren om at gå efter at forenkle af forskningsreglerne. Der var ros til EU-Kommissionens udspil, der kom i november. Forenklingsforslagene inkluderer blandt andet ensrettede støttesatser for administration og bedre informationsmuligheder, men en del folkevalgte krævede flere forenklinger.

 

”…vi ønsker alligevel større fremskridt,” sagde spanske Teresa Riera Madurell fra den socialdemokratiske gruppe.

 

”Forenkling har været den byggesten, der har manglet i rammeprogrammet,” sagde Pilar del Castillo Vera, der nævnte øget direkte betaling til forskningskonsortier samt mindre administration som konkrete mål.

 

”Alle i forskningsverdenen har håbet på det her,” sagde hun.

 

 

Hvor blev humaniora af? Blev den integreret?

 

To EU- parlamentarikere  efterspurgte fokus på humaniora og social sciences. Danske Britta Thomsen (S) mener, at det er spændende, at EU-Kommissionens udspil går fra at have tematisk tilgang til en integreret tilgang, hvor EU giver støtte til de enkelte. Det betyder, at EU-støtten fremover nemmere kan bruges til tværfaglige projekter, eksempelvis antropologer samarbejder med medicinere.

 

”Det er positivt med muligheder for tværfaglighed,” sagde Britta Thomsen.

 

Men den socialdemokratiske politiker var betænkelig ved, at der ikke særskilt er penge til de to discipliner som selvstændigt område. Hun mener derfor, at der skal sættes penge selvstændigt af til de to områder, så der forskere inden for social sciences kan få EU-støtte til grænseoverskridende forskning om eksempelvis international organiseret kriminalitet og menneskehandel

 

Britta Thomsen blev bakket op af italienske Patrizia Toia, der ligesom den danske EU-politiker sidder i den socialdemokratiske gruppe.

 

”Jeg forventer meget af formandskabet, men når det gælder, hvad Britta Thomsen nævnte: Hvad sker der for humaniora og social sciences? Er det et integreret element, eller forsvinder de? Vi mener ikke, at Europa kan undvære det,” sagde den italienske EU-politiker.

 

”Mental sundhed er også meget vigtigt i fremtiden.  Vi håber, at de danske erfaringer kan gavne os i fremtiden,” uddybede hun.

 

Den danske formandsminister ville ikke direkte medgive, at området skal have særlige EU-bevillinger. Han lagde dog vægt på, at det er vigtigt at fokusere på samfundsmæssige udfordringer med en flerdisciplinær tilgang, hvor humaniora eksempelvis også har en rolle i at knytte produkter tættere til markederne.

 

 

Advarsel mod ”pick-the-winner”

 

Lidt skepsis udtrykte den danske EU-politiker Jens Rohde (V).  Hanadvarede mod ”pick-the-winner”-strategien, hvor EU allerede nu udråber bestemte teknologier som morgendagens vindere. Det bliver resultatet, frygter han, hvis man bliver alt for ivrige efter at opnå en effektiv forskningsstøtte med klare resultater – hvilket mange politikere efterspørger i disse sparetider.

 

”Skarp prioritering skal ikke forveksles med en ”pick the winner”-strategi,” sagde Jens Rohde.

 

Det gav den danske minister ham ret i.

 

”Jeg er enig i ikke at have for snævre definitioner. Vi vælger ikke bestemte virksomheder og teknologier. Det var det, som Rohde nævnte. Jeg går ind for, at vi vælger udfordringerne. Der har været lidt forvirring på det område, men det er altså min holdning,” sagde Morten Østergaard.

 

Derudover var det ønsker til at få samkørt EU-forskningsmidler med både nationale ordninger og strukturfondsstøtten.

 

 

Følsom diskussion om strukturfonde og nationale programmer

 

En del af debatten i udvalget gjaldt sammentænkningen af forskningsprogrammet Horizon 2020 og henholdsvis nationale ordninger og strukturfondene, hvilket udvalget efterspurgte allerede i november. Morten Østergaard nævnte, at han har inviteret EU-kommisær for Regional Udvikling, Johannes Hahn, til København for at diskutere, hvordan det er muligt at forbinde programmerne bedre.

 

”Det er en følsom diskussion, men mange er jo enige om, at det er vigtigt at forbinde disse områder og politikker,” sagde Morten Østergaard.

 

En del regionale aktører frygter, at en topstyring af regionaludviklingsstøtten vil gøre midlerne mere rigide at arbejde med. En del lande - Italien, Spanien, Ungarn, Litauen og Grækenland har desuden udtrykt skepsis over for, hvordan Horizon 2020 skal komplimentere strukturfondene. En generel kritik kommer desuden ofte fra forskere, der ønsker så lille topstyring af forskningsmål som muligt.