• Til forsiden
• Kontakt
• In English
• Abonner på nyheder

• Dine muligheder i EU
• EU Erfaringsbase Sjælland
• Om ZealandDenmark

Klimaminister sweet-talker folkevalgte i EU

ENERGIEFFEKTIVISERING - 25. januar 2012

Den danske klimaminister, Martin Lidegaard, præsenterede tirsdag det danske formandskabs grønne ambitioner i EU-Parlamentets miljøudvalg

 

Af Casper Ravnsted-Larsen, journalist

Foto: Carsten Snejbjerg

 

 

”Hr. formand, vi skal holde os til de reduktionsmål.”

 

Den bastante melding kom i går, tirsdag, fra klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), der besøgte EU-Parlamentets miljøudvalg, hvor han præsenterede det danske EU-formandskabs grønne prioriteter. Han henviste til blandt andet det danske formandskabs mål om at reducere EU’s udledning af drivhusgasser med mellem 80 og 95 procent inden 2050.

 

Ministeren følte sig tydeligvist blandt venner. Han ser EU-Parlamentet som en stærk partner, når Danmark skal forsøge at sætte stærke, konkrete klimamål. Mange lande er ellers lunkne, når det eksempelvis kommer til hårde krav i det kommende energieffektiviseringsdirektiv, som den danske minister har udråbt til at være hans største sag som formand for Ministerrådet for Energi.

 

Han begav sig derfor ud i en disciplin, som på engelsk vel nok kaldes sweet-talking.

 

”Jeg ville ikke kunne gøre mit arbejde det næste halve år uden jer,” lød en af de indledende bemærkninger i Lidegaards tale.

 

Ministeren understregede, at de store danske klima- og energiambitioner på EU’s vegne kræver stor forståelse og samarbejdsvilje fra både Parlamentet og Rådet, og Martin Lidegaard lagde altså på trods af en til tider besværlig magtkamp mellem Ministerrådet og Parlamentet op til samarbejde.

 

Da Sjælland EU Nyt fangede Martin Lidegaard efter mødet, var budskabet det samme.

 

”Der er ingen tvivl om, at inden for både miljø, energi, klima spiller parlamentet en meget progressiv rolle i at sætte en offentlig dagsorden omkring de her ting. Også ved at pege på gevinsterne,” sagde ministeren, men slog dog fast, at ministerrådet repræsenterer de enkelte landes nationale lovgivninger, og derfor stadig spiller en stor rolle.

 

 

Store ambitioner frygtes at kvæle processen

 

De enkelte kritiske ryster, der meldte sig på banen under spørgetiden med den danske klimaminister i miljøudvalget, var imidlertid bekymrede for, om man risikerer at kvæle processen med at stoppe klimaforandringerne, hvis man gør målene for urealistiske.

 

”Jeg er ikke så pessimistisk, når det kommer til stykket. For i vores tradition, siger man, at det bedste, er det godes fjende. Og hvis vi derfor går efter det bedste, vil det gode gå tabt. Vi skal passe på ikke at gå efter noget utopisk,” lød det lidt kryptisk fra italienske Elisabetta Gardini fra gruppen af kristen-konservative.

 

Mere konkret var hendes tyske gruppekumpan Karl-Heinz Florenz, der længe har hørt tal fra politikere, men ikke set nogen skære igennem og gøre virkelighed ud af målene.

 

”Jeg forventer, at De i deres funktion som rådsformand - jeg ser dem ikke her som dansk minister - virkelig vil skære igennem. Hvis De blot tager en tur rundt her i Belgien, vil De se, at gennemførelsen af effektiviseringer er ufattelig lav,” lød det i skarpe vendinger fra den tyske parlamentariker, hvorefter den danske minister kunne berolige med, at han skam var der i funktion af rådsformand og ikke som dansk minister.

 

 

Mere fleksibel energieffektivisering

 

En af Martin Lidegaards hovedprioriteter, energieffektiviseringsdirektivet, som EU-Kommissionen sidste sommer fremlagde et forslag til, var et af kerneområderne i debatten.

 

”Der er her tale om en politik, vi skulle have fulgt før. Hvordan gør vi det – om man må bruge det ordspil – effektivt?” lød det blandt andet fra grækeren Theodoros Skylakakis, der henviste til direktivets navn: ”Energieffektiviseringsdirektivet”.

 

Han henviste til, at en del af EU’s medlemslande har udtrykt bekymring for, at direktivet opstiller for skrappe krav, blandt andet i forhold til et krav om, at offentlige myndigheder skal effektivisere tre procent af bygningsarealet om året. Derfor vil det danske formandskab tilbyde større fleksibilitet, når direktivet skal forhandles i ministerrådet og parlamentet.

 

”Vi vil gerne give lidt fleksibilitet, så hvis en stat kun mener, man kan tage to procent, synes vi, at det er ok, så længe den samme stat kommer med alternativer til, hvordan de vil nå den samme overordnede energibesparelse. Der, hvor vi ikke er fleksible, er der, hvor vi siger, at vi skal være sikre på, at vi samlet kan nå vores 20 procents effektiviseringsmål i 2020,” sagde Martin Lidegaard, til Sjælland EU Nyt efter mødet.

 

Ordet fleksibilitet er måske nøglen til forhandlingerne. Efter udvalgsmødet fortalte klimaministeren Sjælland EU Nyt, at da han satte sig ved bordet i Rådet og åbnede for et fleksibelt direktiv, var reaktionerne positive.