Spansk kommune vil tjene penge på deres kulturarv

PARTNERSØGNING UNDER COMENIUS REGIO - 1. februar 2012


Spansk kommune søger partner-myndighed til projekt, hvor uddannelsesinstitutioner skal blive bedre til at uddanne unge i kendskabet til den økonomiske værdi af deres kulturarv.

Unge skal kende deres lokale kulturarv bedre – og kende mulighederne for at tjene penge på den. Det mener de hos den spanske kommune Torre Pacheco, der derfor ønsker at komme i kontakt med en anden region eller kommune, der vil arbejde med forskning og uddannelses i økonomiske potentialer i lokal kulturarv.

Torre Pacheco kommune ligger i Murcia-regionen i et område 10 km. fra middelhavet. Torre Pacheco kommune består af 34.300 indbyggere. Kommunens økonomi er hovedsageligt baseret på landbrug, i form af grønsagsproduktion og kvægavl. Torre Pacheco kommune har et interessant arkæologisk område kaldet Doves Sima, i de nærtliggende Cabezo Gordo bakker. De videnskabelige udgravninger, der har fundet sted, har givet nogle vigtige opdagelser omkring Neanderthalerne.

 

Projektet, som Torre Pacheco kommune vil søge støtte til, består af tre overordnede målsætninger:

-          Lære at kende de kunstneriske og kulturelle værdier i deres kommune, så de kan anvendes i undervisningen af kommunens yngre generationer og på den måde skabe social og økonomisk kapital.

-          Offentliggøre den kulturelle arv lokalt, regionalt, nationalt og internationalt for at skabe forbindelse til andre regioner og derigennem dele kommunens værdier.

-          Forske i -og udvikle de økonomiske muligheder der findes i forbindelse med kommunens kulturelle arv, og på den måde blive bevidst om det forretnings net Torre Pacheco besidder i relation disse aktiviteter.


Torre Pacheco søger:

Comenius Regio, kommunen søger støtte under, støtter samarbejder mellem to myndigheder. Det er altså to kommuner eller regioner, der er partnere, men de skal derudover hver især involvere mindst to forskellige institutioner under sig: Mindst én skole eller anden uddannelsesinstitution og mindst én tredje relevant lokal aktør.

Amtsrådet i Torre Pacheco søger partnere, der har interesser inden for turismeudvikling i forbindelse med kulturarv eller erhvervsskoler og lærerseminarier, der uddanner lærer inden for relaterede områder.

 

Tidsfrister:

Interessetilkendegivelse så hurtigt som muligt.
Ansøgningsfrist d. 21. februar, 2012.

Det skal bemærkes, at deadline for at søge er meget snart, og at man derfor har travlt, såfremt man skulle have interesse i at samarbejde med Torre Pacheco.

 

Kontakt:

Ana Martínez Martínez, Uddannelsesrådgiver

sede.umu@torrepacheco.es 0034 968578715

Comenius

Internationalisering af grundskole, gymnasiale og ungdomsuddannelser

EUs Comenius-program har til formål at fremme internationaliseringen og det tværnationale samarbejde mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser. Mange skoler ønsker at give deres undervisning en international dimension, så eleverne kan begå sig i globaliseringens tidsalder.

I alt deltager 31 lande  i Comenius-programmet. Det er de 27 EU medlemslande, Tyrkiet, Norge, Island og Liechtenstein. Grønlandske skoler deltager i programmet på samme betingelser som danske.

Læs mere om Comenius Regio hos Zealanddenmark.eu’s infosider eller hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering