Her er 5 vækstmål fra EU-topmødet
EU-topmødet rummer også vækst-initiativer
Finanspagten har fået størst opmærksomhed under og efter EU-topmødet. Men stats- og regeringscheferne gav også opbakning til en vækstplan, der blandt andet skal få unge i arbejdsløshed og sikre bedre vilkår for små- og mellemstore virksomheder. Denne analyse sætter spot på enkelte områder, der kan have særlig betydning for Region Sjælland. Analysen tager udgangspunkt i topmødekonklusionerne, der er vigtige politiske signaler over for blandt andet EU-Kommissionen, der kan fremsætte EU-forslag. Det særlige ved konklusionerne er, at samtlige lande har stemt for dem.
De fem nedslagspunkter er blot en del af konklusioner. De samlede topmødekonklusioner kan findes hos Rådet for Den Europæiske Union.
à Topledere bakker op om grøn vækstdagsorden, trods krisetider
Den grønne vækstdagsorden, som Region Sjælland satser på, står stærkt i Norden, men mange sydeuropæiske lande skærer for tiden i budgetterne. Senest satte Spanien i sidste uge en stopper for statsstøtte til vindmøller. Men i topmødekonklusionerne nævner stats- og regeringscheferne gentagne gange grøn vækst. At en sektor på denne måde særskilt bliver nævnt viser, at EU-lederne fortsat bakker op om grøn vækst-dagsordenen. Helt konkret ønsker de at få en aftale om energieffektiviseringsdirektivet allerede til juni. Det er blot ét år efter, at EU-Kommissionen fremsatte forslaget. I EU-regi er det en hurtig behandling af et ellers tungt direktiv, der kan få store økonomiske konsekvenser i de enkelte lande.
Eks på grøn vækst i konklusionerne:
The March European Council will provide guidance on Member States' economic and employment policies, putting particular emphasis on fully exploiting the potential of green growth and on accelerating structural reforms to increase competitiveness and create more jobs.
Eks på grøn vækst i konklusionerne:
More than 23 million people are unemployed in Europe today. Unless we can improve our growth rates, unemployment will remain high. We need to keep people in work and create new jobs, including in the "green economy".
à Regionalmidler i kriselande fokuseres på jobskabelse
Flere steder understreger stats- og regeringscheferne, at regionaludviklingsmidler kan omprogrammeres, så de bedre skaber arbejdspladser. Dermed bakker de op om linjen, hvor EU-Kommissionen har ladet gældsramte medlemslande finde nye måder at investere ubrugte EU-midler, så de skaber flere arbejdspladser. Et eksempel er Italien, der med EU-Kommissionens velsignelse har kanaliseret midler til uddannelse, bredbånd og jernbaner. Omprioriteringen gælder især programlande med høj arbejdsløshed, altså lande der har måttet låne penge hos internationale finansieringsinstitutter. På konkret plan spiller omprogrammeringen ikke en direkte rolle for rigere regioner som Region Sjælland lige nu og her, men debatten og retorikken om, at regionalmidler skal bruges til akut jobskabelse, er værd at bide mærke i. Læs mere om det hos EUobserver.com eller hos EU-Kommissionen her og her. Som sidebemærkning er det bemærkelsesværdigt, at EU-landene samtidig med at bruge strukturfondsmidler til at hjælpe kriseramte lande har truet et andet gældsramt land, Ungarn, med at tage strukturfondsmidler fra det.
Eks. på regionalmidler til jobskabelse i konklusionerne:
Wherever possible, efforts made at the national level will be supported by EU action, including better targeting available EU funds towards jobs and growth, within agreed ceilings.
Eks. på regionalmidler til jobskabelse i konklusionerne:
- better mobilising structural funds by speeding up the implementation of existing programmes and projects, where appropriate re-programming monies and rapidly committing monies not yet allocated to specific projects, concentrating on growth enhancement and job creation;
à EU-ledere vil gøre livet nemmere for små- og mellemstore virksomheder, EIB styrkes
Det er en gammel traver, at EU skal gøre det nemmere at drive små- og mellemstore virksomheder. Det gør ikke sagen mindre vigtig for Sjælland, der netop har forholdsvist mange små- og mellemstore virksomheder. Nu siger nye EU-tal desuden, at de skaber flere nye arbejdspladser end større virksomheder. Som før nævner EU-bosserne behovet for at mindske bureaukratiet, men der er også enkelte konkrete, nye tiltag. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) tildeles en vigtig rolle, ligesom Den Europæiske Investeringsfond’s (EIF) Progress-facilitet – der giver mikrolån til små virksomheder - skal promoveres. Ingen danske banker er dog gået med i Progress-ordningen, blandt andet af modvilje mod en politisk styret låneordning samt uvished om efterspørgsel blandt småvirksomhederne. Ønsket om at aktivere EIB stemmer godt overens med Frankrig-Tysklands mål om at tage ubrugte strukturfondsmidler fra gældsramte lande og i stedet lade EU-Kommissionen bruge dem sammen med EIB.
Eks. på fokus på små- og mellemstore virksomheder i konklusionerne:
The Single Market Act, the Digital Single Market and the ongoing reduction of overall regulatory burden for SMEs and microenterprises constitute clear priorities.
Eks. på fokus på små- og mellemstore virksomheder i konklusionerne:
promoting the role of the Progress Microfinance Facility in support for microenterprises;
Eks. på fokus på små- og mellemstore virksomheder i konklusionerne:
strengthening EIB support for SMEs and infrastructure; the Council, the Commission and the EIB are invited to consider possible options to enhance EIB action to support growth and to make appropriate recommendations, including possibilities for the EU budget to leverage EIB group financing capacity;
à Ungdomsarbejdsløsheden skal ned, også med EU-hjælp
Det er et problem, at mange unge i dag står uden for arbejdsmarkedet, mener stats- og regeringscheferne. Det er et problem for de unge selv samt for samfundet, der har brug for deres arbejdskraft. Toplederne anbefaler en række projekter, som skal få flere unge i arbejde. De enkelte lande kan selv bestemme, om de synes om ideerne og promovere dem eller implementere dem. Unge opfordres blandt andet til at søge job i udlandet via EURES-jobportalen, hvor man pt. i den danske version finder 274 jobmuligheder for danskere i udlandet. En del er jobs for dansktalende, eksempelvis på en skandinavisk pub i England. Konklusionerne lægger også vægt på at skabe lærepladser og lignende for unge, der er gået tidligt ud af skolen eller ikke kan finde et arbejde. I et afsnit nævner EU-lederne to konkrete EU-initiativer. Den ene handler om, at flere unge skal kunne få arbejdserfaring via udveksling til en udenlandsk virksomhed under Leonardo Da Vinci-støtteprogrammet. Det andet handler om, at midler fra Den Europæiske Socialfond (ESF) skal bruges til at skabe lærepladser/elevpladser for unge iværksættere og sociale entreprenører, altså sociale iværksættere. Et andet mål er at gøre det nemmere for europæere at få arbejde rundt omkring i Europa på trods af forskellige uddannelser. Et af initiativerne, European Skills Passport, er dog ikke meget andet end et CV i et ensrettet format – et andet initiativ er en kommende revision af et direktiv omhandlende anerkendelse af faglige færdigheder.
Eks. på mål i fht. ungdomsarbejdsløshed i konklusionerne:
the objective should be that within a few months of leaving school, young people receive a good quality offer of employment, continued education, an apprenticeship, or a traineeship;
Eks. på initiativ mod ungdomsarbejdsløshed i konklusionerne:
- as a first step working with those Member States which have the highest youth unemployment levels to re-direct available EU funds towards support for young people to get into work or training;
- enhancing the mobility of students by substantially increasing the number of placements in enterprises under the Leonardo da Vinci programme;
- using the ESF to support the setting up apprenticeship-type schemes and support schemes for young business starters and social entrepreneurs;
- enhancing cross-border labour mobility, through the revision of EU rules on the mutual recognition of professional qualifications, including the European professional card and the European Skills Passport, the further strengthening of EURES, and progress on the acquisition and preservation of supplementary pension rights for migrating workers.
à Nye simplere, udbudsregler skal på plads i 2012
Det er vigtigt for både kommuner, regionen og virksomhederne, at det bliver nemmere at arbejde med udbud, så man undgår tidspilde. EU-Kommissionen fremlagde i december deres direktivforslag. EU’s stats- og regeringschefer siger nu, at de ønsker en vedtagelse af december måneds direktivforslag allerede i dette år. Det vil være hurtigt.
agreement on the simplification of public procurement rules by the end of the year;
