• Til forsiden
• Kontakt
• In English
• Abonner på nyheder

• Dine muligheder i EU
• EU Erfaringsbase Sjælland
• Om ZealandDenmark

EU-embedsmænd kaster 120 forenklingsbolde videre – og håber de bliver grebet

BUREAUKRATI-REFORM - 9. februar 2012

EU-Kommissionen lægger pres på politikere for at få vedtaget forenklinger

 

Af Filip Schwartz Kirkegaard, redaktør

 

”Vi laver en oversigt med 120 forenklinger, som vi allerede tidligere har foreslået, og hvis de ikke bliver implementeret, så er det ikke vores skyld.”

 

Det er basalt set budskabet i den meddelelse om forenklinger i EU-bureaukratiet, som EU-Kommissionen netop har offentligt. Det vurderer Michael Koch-Larsen (billedet), chefrådgiver hos Danske Regioner. Han kalder meddelelsen for et PR-stunt, hvor EU-Kommissionen forsøger at lægge pres på EU-Parlamentet og medlemslandene i Rådet, der nu skal forhandle rammerne på plads.

 

Michael Koch-Larsen er skeptisk.

 

”Der er store forventninger blandt dem, der bruger EU-støtten, og de forventninger møder de nok ikke. Kommissionen har foreslået mange forenklinger, men mange af dem er små, men nu må vi blot håbe på, at de bliver stemt igennem og måske forbedret,” siger chefkonsulenten.

 

 

Talsmand forsvarer udspil – balance og elektroniske fremskridt

 

Der er reelle forenklinger. Især for mindre støttemodtagere, såsom små- og mellemstore virksomheder. Det siger Patrizio Fiorilli, talsmand for EU’s budgetkommissær Janusz Lewandowski, til Sjælland EU Nyt. Blandt andet muligheden for at få et fast beløb uden at skulle dokumentere alle udgifter er vigtig, siger han.

 

”Det ved jeg. For jeg arbejdede før i tiden sammen med Danske Regioner og KL. Dengang var jeg ude for, at vi ikke sendte en ansøgning, fordi der var for meget papirarbejde,” siger Patrizio Fiorilli.

 

”Der et to forhold, man bør være opmærksom på. For det første, så skal vi holde en balance. Vi skal ikke blot tage højde for dem, der vil have, at det bliver nemmere at søge. Vi skal også sørge for, at pengene bliver brugt i tråd med reglerne. Du kan ikke bare fjerne alt papirarbejdet. Vi skal finde denne balance, og det mener jeg, at vi har gjort,” fastslår Patrizio Fiorilli.

”Det andet er, at i dag udfylder du de samme formularer, men nu gør vi det elektronisk, så vi kan gemme informationer om dig. Så skal du kun skal udfylde det halve af formularen, som handler om projektet. Når det er elektronisk, så behøver du heller ikke gemme lige så mange dokumenter, eftersom man kan opbevare information nemmere,” siger Patrizio Fiorilli.

 

 

Forenklinger er især gode for små virksomheder

 

Det er især små- og mellemstore virksomheder, de nye forenklingsforslag er målrettet, forklarer talsmanden.

 

”Du skal huske på, at alle disse forslag er målrettet de mindre støttemodtagere. Hvorfor? Årsagen er, at store firmaer ofte har et stort hold af advokater, der er vant til at tage sig af disse sager. Men de små virksomheder er ikke vant til disse krav og er ikke gode til at tage sig af bureaukrati. Vi ønsker virkelig at ramme disse små virksomheder, for når du putter dem sammen, så er der virkelig vigtige,” siger han.

 

 

 

 

 

Michael Koch-Larsen er bekymret for, om forenklinger overlever turen gennem lovmøllen. EU-parlamentarikerne lægger stor vægt på forenklinger, men medlemslandenes reelle vilje til forenklinger er svære at gennemskue, siger Michael Koch Larsen

 

”Jeg kan ikke vurdere, om der er nogle af disse forenklinger, der ikke går igennem, for der er mange politiske holdninger i Rådet, der kan komme i vejen. Men min fornemmelse er, at der vil være enighed om standardiseringer af udgifterne, altså flat rates, så man ikke skal dokumentere udgifter i samme grad, men eksempelvis forenkling af revisionsbesøg, der kræver velvilje hos medlemslandene, er svær at spå om,” siger han.

 

En del forenklinger er reelt ikke store fremskridt, påpeger Michael Koch Larsen. Han giver eksemplet med samtænkning af forskellige fonde, eksempelvis at søge støtte fra både Landdistriktsfonden og Fiskerifonden til et enkelt projekt i en afsides havneby. Det vil være nemmere med de nye regler. Problemet er, påpeger Michael Koch Larsen, at den projektansvarlige stadig skal afrapportere til begge fonde. Så der er altså stadig dobbeltarbejde, siger han. Det ekstra arbejde venter blot ved projektets afslutning. Til gengæld har EU-Kommissionen i sit forslag mindsket den procentdel, man normalt ville kunne bruge på aktiviteter, der ellers er omfattet af en anden fond, fra 10 til 20 procent. Det er altså en forringelse, siger han.

 

En del danske politikere har udtryk ønske om at få lempeligere krav til støttemodtagere, der har bevist, at de har styr på sagerne. Tanken er, at vi i Nordeuropa svindler og sjusker mindre end i andre lande. Denne form for forskelsbehandling har EU-Kommissionen dog ikke medtaget, men Michael Koch-Larsen håber, at EU-parlamentarikere eller medlemslande vil foreslå nye forenklinger.

 

”Man kan ikke gøre forskel på revision i det ene eller andet land, men man kunne måske bygge på erfaringer, så store projekter, der har undgået anmærkninger første år, slipper med lempeligere krav de næste,” siger Michael Koch-Larsen.

 

 

EU-Kommissionen er åben for gode ideer

 

Ideen om at give lempelige krav til støttemodtagere, der har bevist, at de har styr på sagerne, vil EU-talsmanden ikke afvise.

 

“Du må ikke glemme, at det, vi har lagt frem, er et forslag. Nu venter vi på høringssvar fra NGO’er, virksomheder og andre organisationer. Hvis folk har nogle gode idéer, så vil vi selvfølgelig tage højde for dem. Nu ønsker vi, at medlemslandene tager ansvar. Vi tog det første skridt, nu vil vi se andre tage det næste,” siger  Patrizio Fiorilli

 

Et forenklingsforslag, som Michael Koch-Larsen roser, er, at EU-Kommissionen i onsdagens meddelelse fortæller, at EU-Kommissionen i højere grad vil tage højde for de nationale regnskabspraksisser.

 

”Der er forskel på traditioner og krav fra det ene til andet land. Man er vant til at overholde de nationale regler, men så skal man så også oveni overholde nogle EU-krav. Det er dét, der kan gøre EU-støtte så besværligt,” siger Michael Koch-Larsen.
 

Arbejdspapir forsinket

 

Mange, der arbejder med EU's strukturfonde, venter desuden på et udspil, Common Strategic Framework, der skal forklare, hvordan medlemslandene kan kombinere EU-støtte fra forskellige fonde. Det skal gøre støtten mere fleksibel. Udspillet skulle være kommet først i december, siden blev det ventet i januar, men nu siger en EU-talsmand på det regionale område, at dokumentet, der er en form for arbejdspapir, ventes at blive offentliggjort sidst i februar.