Udskriv Send Videresend på LinkedIn Facebook Twitter Andre

Dansk formandskab på vej mod forenklingssejr om udbud

UDBUDSREGLER - 22. februar 2012

FOTO (skærmprint): Ole Sohn styrede mandag mødet, hvor ministre fra hele Europa skulle fortælle, hvordan de helst ser, at offentlige myndigheder køber ind i fremtiden.

Kommuner og regioner vil få lettere ved at forhandle under udbud, men til gengæld må kommuner sandsynligvis se frem til nye udbudsregler på det sociale område

Af Filip Schwartz Kirkegaard, redaktør

En femtedel af EU’s økonomi bliver skabt ved, at en offentlig myndighed køber ind. Men når indkøbsprojekterne går i sort, løber helt af sporet eller bliver voldsomt dyre, så får stramme og rigide udbudsregler ofte skylden.

Nu siger et flertal af EU-landene, at de vil gøre det nemmere for kommunerne og regioner at forhandle med leverandøren. Netop en forenkling af udbudsreglerne er en af det danske EU-formandskabs hovedprioriteter. EU-landene vil endda gøre det nemmere, end EU-Kommissionen lagde op til med deres forslag til et nyt udbudsdirektiv i december (se faktaboks). Kommissionens forslag rummer forenklinger. Men kommunerne og regionerne er utilfredse med mange af de begrænsninger, forslaget stadig rummer mod brug af den fleksible forhandlingsprocedure.

”Angående udbud ved forhandling; er det noget, vi gerne vil fremme. Det er et af de rigtige fremskridt i det nye initiativ. Vi mener ikke, at det er noget, der er til hinder for det indre marked,” sagde Jean Leonetti, Frankrigs europaminister, under mandagens ministerrådsmøde på konkurrenceevne-området (COMPET).

”Vi har hørt et flertal efterspørge yderligere fleksibilitet,” konkluderede den danske erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) efter mandagens ministerrådsmødet, som han ledede.

Også hos de øvrige lovgivere i EU-systemet, hos EU-Parlamentet, har mange udtrykt ønske om forenklinger i udbudsreglerne. Dermed vil eksperterne, der skal sidde og nørkle med de tekniske forhandlinger, efter alt at dømme have et politisk mandat om at skaffe forenklinger.

Kommuner vil i dialog med markedet

Det er vigtigt for kommunerne at gøre reglerne endnu mere fleksible, end EU-Kommissionen har lagt op til, siger KL’s konsulent, Anders Brøndum.

”Markedet har den bedste viden om, hvordan de mest optimale løsninger ser ud. Derfor er det vigtigt, at kommunerne får lettere ved at gå i dialog med markedet,” siger Anders Brøndum.

En af de få, der under mandagens møde i Bruxelles var skeptisk over for forhandlingsudbud, var repræsentanten for Europas mest magtfulde land, Tyskland.

”Nogle lande ønsker at åbne mere op. Det ser vi på i ro og mag,” sagde Peter Hintze, statssekretær under ministeren for økonomi og teknologi.

Tyskland er bange for diskrimination og opsplitning af indre marked

Tysklands repræsentant havde særlig kritik mod øget fleksibilitet. For det første understreger han, at ny fleksibilitet for myndighederne ikke må øge virksomhedernes usikkerhed - og risiko for at blive diskrimineret imod. For eksempelvis en kommune, der køber et it-system, er fordelen ved en dialog og forhandling med leverandøren, at kommunen kan tilpasse behov og krav, så den får den mest moderne og smarteste it-løsning. Omvendt kan kravene være mere uigennemsigtige for virksomhederne – hvilket åbner op for diskrimination.

Især danske kommuner og regioner ønsker langt mere fleksible regler, men også erhvervslivets organisationer har udtrykt sig positivt over for nye metoder. Det er især på it-området, der har været præget af mange skandale-sager, hvor det rigide udbudssystem har fået en del af skylden, fordi kravspecifikationerne er for tunge til at skabe de bedste it-løsninger.

Holland ønsker fleksible regler for it-området

Netop it-området har tilsyneladende også drevet Hollands ønsker om mere fleksible regler.

”Komplekse IKT-projekter kan ikke nyde godt af kommissionens forslag, så vidt vi kan se det,” sagde Derk Oldenburg, en af Hollands topdiplomater i Bruxelles, ved mandagens møde.

Omvendt frygter nogen – eksempelvis den tyske statssekretær - at den øgede fleksibitet kan gøre det nemmere for eksempelvis en kommune at vælge deres favoritfirma, der kunne være fra ens eget postnummer. Det ville diskriminere konkurrenterne, lød det fra naboerne i syd.

Den tyske regeringsrepræsentant understregede desuden, at det er vigtigt, at proceduren er ensartet i hele Europa og bliver gennemført ens i hele Europa.

”For ellers har vi en opsplitning af det indre marked,” sagde han.

Samme argument har netop EU-Kommissionen også udtrykt fremført, når de har været imod et forslag om mere fleksible udbudsregler.

”Safeguards” skal beskytte mod diskrimination

Mange ministre udtrykte, at man kan undgå diskrimination af virksomheder ved at lave ”safeguards”, altså barrierer mod diskrimination. Det kan være krav om, at der skal være en vis tidsramme, så virksomheder har tid til at sætte sig ind i myndighedens behov. En anden sikring mod diskrimination kan være krav til, at kommunikation mellem myndighed og tilbudsgiver skal være skriftlig, så myndigheden bagefter kan dokumentere, hvorfor de har valgt den bedste løsning.

Udfordringen er dog, at disse safeguards i sig selv kan skabe nyt papirbøvl og bureaukrati. Men de kan omvendt være nødvendige. Letlands økonomiminister, Daniels Pavluts, påpegede, at visse mange virksomheder føler sig diskriminerede, så vil de klage. Og klagesager skaber store administrationsbyrder.

Kommuner sure over udbudsregler til sociale område

Det andet store emne på mandagens ministerrådsmøde var, at tjenesteydelser på det sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle og sundhedsmæssige får stillet nye krav, hvor de før var undtaget. KL er gået så vidt som at kalde EU-Kommissionens udkast for et tilbageskridt, blandt andet fordi det fjerner sondringen mellem såkaldte bilag IIA og IIB-ydelser, hvor de sidste var undtagelserne. Deres argument er, at eksempelvis placeringen af et barn i pleje hos en familie umuligt kan være en udbudssag.

Kravene på disse fire områder bliver dog langt mindre end ved øvrige udbud. Myndigheden skal, som udspillet ser ud nu, blot offentliggøre, at den er i gang med at lave offentligt indkøb og fortælle, at man har placeret en ordre.

De fleste lande udtrykte, at de helst beholder de gamle undtagelser, men vil støtte de nye regler, hvis der kommer flere ydelser ind under undtagelser, eksempelvis juridiske ydelser, samt på hotel og restaurationsområdet.

KL håber stadig på, at sondringen forbliver, så det sociale område ikke skal ind under EU’s udbudsregler.

“Vi er imod, at man sætter det tunge maskineri i gang på områder, hvor der slet ikke er et grænseoverskridende perspektiv. Så giver det dårligt mening at udvide EU-reglerne,” siger Anders Brøndum.

Fakta om udbudsdirektivet

Udbudsområdet er gigantisk

à EU’s udbudsregler får lille opmærksomhed i pressen – på trods af, at det står for en femtedel af EU’s BNP. Selv små ændringer får altså stor betydning. EU-landene ønsker at vedtage direktivet inden udgangen af 2012.

Forenkling og politisk brug af udbud på vej

à Det nye direktiv skal øge effektiviteten af offentlige indkøb. Det skal altså sikre, at myndighederne får mere for pengene. Forenkling og smidiggørelse bliver set som middel til at opnå det.

à Direktivet skal tillade udbydere at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte for fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, energieffektivitet, bekæmpelse af klimaændringer, innovationsfremme, beskæftigelse og social inddragelse. Det klassiske eksempel, som mange nævner, er, at en kommune skal kunne kræve, at en kommune kræver, at byggeentreprenøren har lærlinge ansat, hvis han skal have lov til at bygge en skole.

à Et gennemgående krav er, at det skal være lettere for små og mellemstore virksomheder at byde på offentlige indkøb.

à Der kommer nye tilsyn via nationale overvågningsenheder og videnscentre.

Læs mere hos regerings samlenotat eller bliv klogere på kommunernes erfaringer med internationale ordrer hos KL’s blad Momentum.