• Til forsiden
• Kontakt
• In English
• Abonner på nyheder

• Støttemuligheder
• EU Erfaringsbase Sjælland
• Zealand as energy partner
• Om ZealandDenmark

Se billedreportage og video: EU-forskningen rykker tættere på borgerne og RUC

5. marts 2012

 

EU-tankegang rykker tættere på RUC, siger institutleder, der ser nyt forskningsprogram som en fordel, men efterspørger simplificering

 

Af Filip Schwartz Kirkegaard

 

Klimaet forandrer sig, og menneskets udledning af drivhusgasser bærer en del af skylden. Det har forskningen så godt som slået fast. Nu bør forskerne mere intensivt undersøge og komme med forslag til, hvordan klimaforandringerne kan modvirkes gennem forandret adfærd, systemer og teknologi. Og hvordan mennesket tilpasser sig de forandringer, som allerede er i gang.

 

Den form for forskning– hvor forskerne kombinerer grundforskning med anvendt forskning, der foregår i et samspil med samfundet – er på vej til at blive mere central i EU’s kommende forskningsprogram, Horizon 2020.

 

Det indtryk står institutleder Jørgen Ole Bærenholdt tilbage med, efter han onsdag deltog i arrangementet Presidency Dialogues om det 600 milliarder kroner store forskningprogram (2014-2020).

 

Jørgen Ole Bærenholdt, der blev ansat som leder af Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring i efteråret 2010, ser fordele for RUC i EU's nye forskningsprogram.

 

”Det mest interessante var at høre om den måde at tænke på, der ligger i Horizon-programmet, hvor forskningen allerede fra starten er tænkt til at være i dialog med samfundet og involverere parter i samfundet. Og derved overkomme skellet mellem grundforskning og anvendt forskning. Det var et meget centralt budskab på mødet,” siger Jørgen Ole Bærenholdt.

 

 

Forskning i samspil med borgerne og samfundet

 

Pointen er, at forskerne skal ud af deres boble på universitetet og indgå i et samspil med samfundet, dets borgere og aktører for at nå frem til en forskning, der kan anvendes i samfundet. Klimaforandringerne er blot ét område,. Sundhedsområdet og energiforskningen er to andre oplagte eksempler.

 

”Det er en tankegang, jeg genkender fra RUC,” siger institutlederen.

 

 

 

 

I Bruxelles-jargon omtales denne form for tilgang, hvor myndighederne, virksomheder og forskere går sammen i brede samarbejder, som Public private partnerships (PPP). Det danske ord er Offentligt-private-partnerskaber (OPP). For det offentlige kan argumentet være, at det offentlige ikke er i stand til at løfte en opgave selv - måske på grund af mangel på penge eller ekspertise.

 

 

Kortsigtede vækstmål kan være ulempe

 

Fokus på pengemangel og vækst kan dog vise sig at være en hæmsko for at få den bedste forskning. Det frygter Jørgen Ole Bærenholdt. På debatmødet i Bruxelles fornemmede institutlederen, at flertallet af deltagerne havde et stærkt fokus på, at forskning skal skabe vækst.

 

”Man skal passe på, at Horizon-programmet ikke varetager for kortsigtede mål. Det skal ikke kun løse udfordringer med den nuværende finansielle krise. Jeg hører mange argumenter for, at det især skal bidrage til økonomisk vækst. Men hvis man ikke giver forskning mulighed for at komme frem til opdagelser, man ikke havde forventet, så er det ikke god forskning. Horizon 2020 ser godt nok ud, men det har lidt den tilbøjelighed. Men det sker jo ofte, når politikere former det og gerne vil presse på for at se resultater,” siger han.

 

”Det, der bekymrer mig, er, hvis forskning kun måles i økonomiske termer, men ikke i miljø og livskvalitet. Nogle går meget op i at måle EU’s økonomi med Kinas? Det er jo fuldstændig ligegyldigt, hvis vi alle er døde af mijøforurening undervejs,” siger Jørgen Ole Bærenholdt.

 

 

EU-politiker er glad for penge til forskning

 

Også Britta Thomsen, socialdemokratisk medlem af EU-Parlamentets industriudvalg (ITRE), ser samarbejde mellem det offentlige og private firmaer som vigtige. Det sagde hun på et debatmøde, Presidency Dialogue, som en række danske EU-repræsentationer, heriblandt ZealandDenmark, arrangerede onsdag sammen med det danske EU-formandskab.

 

EU-parlamentarikeren Britta Thomsen (S) - der førte valgkamp på Sjælland under EU-valget i 2009 - er glad for den politiske opbakning til forskningsstøtten.

 

”Jeg tror, at offentligt-private-partnerskaber bliver fremtidens nøgleord,” sagde Britta Thomsen, da hun sad i diskussionspanelet. Hun udtrykte glæde over, at mange politikere i EU-Parlamentet og medlemslandene holder hænderne under forskningsområdet i tider, hvor alle andre må spare.

 

”Der vil komme nedskæringer overalt. Undtagen på forskningsområdet,” forudsiger hun.

 

 

Bønnetællere i EU-Parlamentet er udfordring

 

På mødet onsdag deltog repræsentanter fra det danske EU-formandskab, EU-Kommissionen, forskningsorganisationer, videnstunge firmaer og danske, regionale organisationer. Debatten var fri og ærlig. En del gav udtryk for frustration over, at lande som USA er langt bedre til at forske end Europa, og at nye lande som Kina ligger på lur til også at overgå det gamle kontinent.

 

En lettere tilgang til EU-midlerne og mindre administration var et vigtigt fokus for mange. Herbert von Bose, director for EU-Kommissionens generaldirektorat om Industriteknologier, gav en opsang til EU-Parlamentet.

 

”Jeg tror på simplificering, når jeg ser det. For vi har haft så mange runder af simplificering gennem årene… Det er en politisk beslutning,” sagde Herbert von Bose.

 

Dernæst gik han i gang med at forklare, at EU-Parlamentets budgetkontroludvalg også udfører ”bean counting”, altså optælling af hver eneste euro, for at sikre mod fusk og sjusk. Hvis EU-systemet for fremtiden skal give flere penge som standardiserede tilskud, en såkaldt fælles ”overhead”, så kræver det også politisk mod og beslutning, så man undgår, at støttemodtagerne skal bruge tid og ressourcer på administration.

 

”Der vil være en anelse flere penge, der går tabt,” sagde Herbert van Bose, men understregede samtidig, at det i et tysk pilotforsøg kun var to procent af pengene, der gik tabt.

 

 

Debat om simplificering vigtig for RUC

 

For Jørgen Ole Bærenholdt fra RUC var debatten om simplificeringen vigtig. Universitetet i Roskilde er allerede i dag med i flere EU-projekter, men har ambitioner om at søge mere EU-støtte under Horizon 2020. Men det kræver ekstra ressourcer til at ansøge projekterne, siger institutlederen.

 

”Det er et stort dilemma for forskningen, at vi nogle gange bruger flere penge på at søge støtte end at forske. Det er klart, at vi gerne vil have flere projekter i Horizon-programmet, men udfordringen er, at det er nogle meget store programmer og projekter, så det kræver noget ekstra at gøre sig gældende og stort arbejde at søge dem,” siger Jørgen Ole Bærenholdt.

 

”Det vil være rigtig godt at gøre det meget mere enkelt, men der er en risiko for, at lige så snart, man finder på noget nyt, så har man tendens til at gøre det indviklet alligevel,” siger Jørgen Ole Bærenholdt.

 

 

Penge skal ikke kun gå til Bruxelles-lobbyister

 

For tiden foregår der en heftig lobbyisme omkring Horizon 2020. Det er der en god grund til. Herbert von Bose udtrykte det ved, at sige, at hvis det nye forskningsprogram skal omprioriteres, så ”vil der kommer blod på gulvtæppet”. Altså, hvis nogen nye forskningaktører vil få nemmere ved at få EU-støtte, så vil andre få sværere. Det er en kamp, hvor RUC i øvrigt forventer at stå godt, fordi der bliver større fokus på samfundsudfordringer såsom mobilitet, miljø, klima og sundhed.

 

Trods lobbyisternes hårde arbejder, så understregede Liselotte Højgaard, læge ved Rigshospitalet og formand for Copenhagen Research Forum, at forskningsmidlerne skal være for alle.

 

”Indkaldelserne skal være åbne og ikke for bestemte lobbyister hernede (i Bruxelles, red.), der måske ikke er de bedste til at løse opgaven,” sagde hun.

 

Liselotte Højgaard var taler ved arrangementet og et af hendes hovedbudskaber var, at EU-forskningen skal støtte tværfagligt samarbejde.

 

 

EU-penge også til sociale formål og affolkede regioner?

 

Et af de andre stridspunkter var, hvilken form for forskning EU skal støtte. EU-Kommissionen har lagt op til, at pengene skal fordeles på tre prioriteter: Videnskabelig topkvalitet (grundforskning), industrielt lederskab (produktion, elektronik, ol.) og samfundsmæssige udfordringer (bæredygtighed, ældrepleje, ol., se mere i EU2020-strategien).

 

 

Flemming Besenbacher vil have forskning i verdensklasse og mener, at EU halter efter USA.

 

Flemming Besenbacher, fysiker og leder af nanoforskningscenteret ved Aarhus Universitet, mente, at ”der kun findes højklasse” forskning for at understrege, at Europa skal være i eliten og kun satse pengene på forskning, der viser reelle resultater. EU-forskningspengene skal ikke fordeles bredt ud, men kun gives til de bedste, mener han.

 

”Der findes også middelmådig forskning,” svarede Britta Thomsen.

 

Hendes pointe er, at universiteter også har en social funktion i samfundet, hvor de ikke blot skal sikre verdensklasse forskning, men også løfte befolkningsgrupper og bryde social arv. Hun mener desuden, at EU bør se på, hvordan forskningsstøtten også nå ud til regioner, der ellers er i gang med at blive affolket.