
Internationale støttemuligheder for de videregående uddannelser
Videregående uddannelser kan hente støtte fra Erasmus programmet. Det samlede budget ligger på godt 650 mio. kr. og pengene kan bruges til alt fra studie- eller praktikophold til udviklingsprojekter for tredje verden.
Erasmus-programmet gælder alle de videregående uddannelsesinstitutioner i 31 europæiske lande. Der er dog forudsat, at de har et Erasmus University Charter. Dette charter forpligter uddannelserne til bl.a. at give fuld merit for udvekslingsophold og generelt sikre en høj kvalitet i udvekslingsmulighederne.
Læs mere om ansøgningsproceduren her.
I Danmark er det Styrelsen for international uddannelse (IU), der er kontaktpunkt på Erasmus-programmet.
Gennem Erasmus-programmet kan der bl.a. søges om tilskud til:
· Studie- eller praktikophold for studerende ved en Erasmus-partnerinstitution, i offentlige eller private virksomheder, NGO’er eller andre organisationer. Læs mere her.
· Ophold for undervisere eller administrativt ansatte ved en Erasmus-partnerinstitution eller i virksomheder, herunder undervisnings- og træningsophold, studiebesøg, job skygning, deltagelse i seminarer, konferencer mv. Læs mere her.
· Sprogkursus i de mindre talte europæiske sprog for studerende, der skal af sted på et Erasmus-ophold. Læs mere her.
· Intensive programmer, hvor Erasmus-institutioner fra minimum tre lande samarbejder om at udvikle og afholde et fælles studieforløb af kortere varighed med deltagelse af studerende og undervisere. Læs mere her.
· Forberedende besøg med henblik på at mødes med samarbejdsparter for at udforme en ansøgning til et intensivt program eller etablere nye samarbejdsaftaler, fx om praktikpladser til studerende. Læs mere her.
· Multilaterale projekter, hvor partnere fra minimum tre lande samarbejder om at udvikle den videregående uddannelsessektor, f.eks. ved udarbejdelse af fælles studiemoduler eller projekter, der styrker samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Læs mere her.
· Multilaterale netværk, hvor Erasmus-institutioner fra minimum 10 lande samarbejder om at udvikle og fremme kvaliteten inden for et akademisk fag eller studieområde. Læs mere her.
Brug for at blive hjulpet videre?
Send denne artikel videre til kolleger og venner.
Brug ”Videresend” øverst på siden – eller send et postkort her.