• Til forsiden
• Kontakt
• In English
• Abonner på nyheder

• Dine muligheder i EU
• EU Erfaringsbase Sjælland
• Om ZealandDenmark

Østersøen set fra Hamborg

FØR ØSTERSØKONFERENCEN I RINGSTED I DAG - 14. oktober 2009

Fra Sørup Herregård uden for Ringsted i går:
BSSSC-formand Carsten-Ludwig Lüdemann (th), minister (Staatsrat) i Hamborg for udenrigspolitiske anliggender.
Generalsekretær i BSSSC Stefan Herms (tv), departementschef i det Hamborgske udenrigsministerium.

 

Hvad er udsigterne for Østersøsamarbejdet i de kommende år?
CARSTEN-LUDWIG LÜDEMANN: EU har netop lanceret sin strategi for Østersøen som makroregion. Så det er en chance for, at både stater og regioner rundt om Østersøen udvikler nye strategier for forsknings og uddannelse, klima, energi, søfart.

Lad os tage et eksempel: Vi i Hamborg tager ansvaret som ”lead” inden for forskning og uddannelse i Baltikum. Vi vil f.eks. gerne lære om den effektive uddannelsespolitik, man fører i østersølande som Finland og Sverige - og have et universitetssamarbejde op at stå med f.eks. Lund.

Og på det økonomiske område?
CARSTEN-LUDWIG LÜDEMANN: Vi har en international finanskrise i øjeblikket, men der kommer helt sikkert øget handel i Østersøen – og mere transport. Vi skal kombinere væksten med en mere effektiv beskyttelse af miljøet. Her har BSSSC udviklet en politik – ”Clean Baltic Shipping”.

Hvad kommer det, at man er ”ansvarlig for et område”, til at betyde?
CARSTEN-LUDWIG LÜDEMANN: Først og fremmest handler det om at udvikle nye måder at samarbejde på. Det ligger fast, at der ikke kommer flere penge under Østersøstrategien.

STEFAN HERMS: Lad os tage f.eks. forskning og teknologi. Der er et udmærket grundlag at bygge på i Østersølandene, men der er behov for mere samarbejde.

Noget lignende gælder for uddannelsesområdet. Samarbejde handler ikke kun om udveksling af studerende, men erfaringsdeling som f.eks.: Hvordan organiserer man sit skolevæsen? Vi er faktisk ved tage hul på et samarbejde med Holbæk og University College Sjælland om skoleledelse – inden for rammerne af et EU-projekt. Det handler om at bruge den styrke, der allerede eksister – og arbejde sammen.

Er Hamborg en del af Østersøen?
CARSTEN-LUDWIG LÜDEMANN: Ikke geografisk, men det er sådan, at hver tredje container, der ankommer til Hamborgs havn, skal videre til Østersøregionen. Vi er Sveriges vigtigste ocean-havn. Det samme er vi for Polen og det mest af Østeuropa. Og for Østrig.

STEFAN HERMS: Der er andre havnebyer, der kalder sig ”et internationalt knudepunkt”, men for Hamborg er det faktisk tilfældet. De store skibsruter ender hos os, og der afgår faktisk et skib om dagen fra Hamborg med kurs mod Asien.

CARSTEN-LUDWIG LÜDEMANN: Men vores interesse er ikke kun økonomisk bestemt – vi er som nævnt stærkt interesseret i samarbejde inden for uddannelse og forskning.  Det er et område, vi tager ansvar for under Østersøstrategien.

 

Kielerkanalen er Hamborgs livline til Østersøen. Den befærdes hvert år af godt 40.000 skibe – det er rundt regnet halvdelen af, hvad der sejler gennem Øresund.

BSSSC og Kommissonen
Vi er nu på vej ind i en ny fase, hvor Østersøen i EU-sammenhæng bliver betragtet samlet som en makro-region. Hvad betyder det for BSSSC som organisation?

STEFAN HERMS: Vi i BSSSC er fra starten kommet med bidrag. Og vi må konstatere, at EU er ivrige efter at samarbejde med os, fordi vi har direkte adgang til at formulere de regionale interesser. EU-systemet har ellers haft vanskeligt ved at identificere, hvad disse interesser egentlig var.

Derfor har vi haft et meget nært samarbejde med Kommissionen, og jeg har forstået, at lederen af EU kommissionens generaldirektorat for regionale anliggender er særdeles interesseret i at fortsætte kontakten med os.

Tysklands interesser
Ved afslutningen af BSSSC konferencen i Kaunas, Litauen, sidste år sagde Bern Henningsen, tysk historiker og ekspert i forholdene omkring Østersøen, at man burde styrke regeringernes rolle i Østersøområdet. Er det sket?

CARSTEN-LUDWIG LÜDEMANN: Ja, lande som Danmark, Sverige, Finland viser stor interesse for Østersøstrategien.

For mit eget land, Tyskland, ser det anderledes ud. I Nordtyskland – ikke mindst Slesvig-Holsten, Mecklenburg og Hamborg – er vi særdeles interesseret, men fra Forbundsrådet (det tyske overhus med repræsentanter fra delstaterne) ved jeg, at mine kolleger fra f.eks. Bayern ikke er særlig interesseret i Østersøen.

De er mest interesseret i, om EU's nye strategi vil gøre det lettere at skaffe midler til en kommende makroregion i Donauområdet.

STEFAN HERMS: Vi lever i en forbundsstat, og vi er kun to delstater og Hamborg, der har en direkte tilknytning til Østersøen.

CARSTEN-LUDWIG LÜDEMANN: Det er os tre, der har måttet presse forbundsregeringen til at vise interesse for Østersøstrategien. Vi sørger for at have en fælles person placeret på den tyske repræsentation i Bruxelles. Og vi er med i de tyske delegationer, når f.eks. udenrigsministrene mødes i Østersørådet.

Telefon?
Bernd Henningsen spurgte også, om ikke Østersøen snart har brug for ét telefonnummer, man kan ringe til, og dermed en fælles talsmand for hele regionen?.

STEFAN HERMS: Sådan spurgte den amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger i sin tid om EU.

Helt ærligt – vi har ikke et telefonnummer for Østersøen som helhed. Men tager vi klimaforandringer, er der et stort netværk inden for teknologiforskning kaldet Baltech (Helsinki, Tallinn, Riga, Kaunuas,  Vilnius, Linköping, Lund, Stockholm). Så her er der et telefonnummer, når det handler om, hvad der er teknisk og praktisk muligt. På andre områder er det måske lidt mindre klart.

Sidste Bernd Henningsen-spørgsmål i denne omgang:

Er der brug for et Østersø universitet eller en fælles baltisk tænketank?
CARSTEN-LUDWIG LÜDEMANN: Jeg ser ikke nogen fordel i at have et universitet, der bare har et navn som Baltic Sea University. Vi kan samarbejde mellem de universiteter, der eksisterer i forvejen. Jeg synes ikke, det er nødvendigt med flere.

STEFAN HERMS: Der findes et projekt, der viser vejen - The Baltic Sea Virtual Campus (Det virtuelle Østersøuniversitet), som samler det rigt varierede landskab, vi har, af universiteter i regionen.  Det kan udvikles.

Men en tænketank for Østersøen – ja, måske. Det kunne laves på en måde, hvor universiteterne går sammen og skaber noget nyt til fordel for hele regionen.