Spar energi med ELENA

SEMINAR I SLAGELSE 20. JANUAR - 8. januar 2010

Der er intro-konference om ELENA og om nye muligheder for støtte under Intelligent Energy Europe i Slagelse 20. januar. ELENA er EU-kommissionen og Den europæiske Investeringsbank EIBs nyskabte støtteordning for projektforberedelse i kommunale og andre projekter, der har med energieffektivitet at gøre.

 

ELENA har en ramme på 250 mio.kr. i 2009-20102009/2010. Formålet er især at gøre projekter inden for bygnings- og f.eks. transportsektoren ”bankable” – altså egnet til egentlig långivning gennem f.eks. EIB.

 

Intelligent Energy programmet 2010 bliver først lanceret om nogle uger – og det ventes, at ansøgningsfristen bliver sat til engang i juni. Ture Hammar fra Energistyrelsen, der har siddet med i udarbejdelsen, fortæller, at ”der er store satsninger i programmet til uddannelsesaktiviteter indenfor energi, kommunale samarbejdsprojekter mm. På konferencen vil det for første gang i år blive præsenteret, hvilke mulige indsatsområder der kan ydes støtte til”.

 

Blandt talerne er nogle af ELENAs ”fædre” – Ralf Goldmann fra EIB og Pedro B. Torres fra Kommissionen. Og en repræsentant for Middelfart kommune, der er blevet udvalgt som EU-model for "gratis" energieffektivisering.

 

Slagelses Borgmester Lis Tribler vil fortælle om den konkrete udfordring, de 14 sjællandske kommuner og Region Sjælland står over for, nu da de har underskrevet Covenant of Mayors, - EUs ”klimaborgmesterpagt”, som nu over 1.000 kommuner i hele Europa har tilsluttet sig.

 

Det hedder i et nyhedsbrev fra Energistyrelsen, at borgmesterpagten ”betyder, at kommunerne finder bæredygtige løsninger og udvikler projektideer over hele spektret, f.eks. om energirenovering af bygninger, udnyttelse af solenergi, nye transportløsninger, grøn indkøbspolitik, energirigtig adfærd osv”.

 

Konferencen, der arrangeres af Energistyrelsen i samarbejde med ZealandDenmark EU Office og Slagelse kommune, finder sted på Hotel Frederik II i Slagelse onsdag den 20. januar kl. 10 - 14:30.

 

Målgruppen er offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner og rådgivere, men konferencen er åben for alle interesserede, blot er tilmelding nødvendig. Den sker på adressen tilmelding@zealanddenmark.eu.

Programmet kan læses her.

 

Mere om ELENA her.

Den officielle EIB-brochure om ELENA kan læses her.

En artikel om Intelligent Energy Europe 2009 kan findes her. Og en kort projektbeskrivelse her.

 

 

 

Børn hjælper demente til et bedre liv

Partnersøgning under folkesundhedsprogrammet - 2. februar 2012

Skolebørn skal tidligt lære om ligestilling

PARTNERSØGNING UNDER COMENIUS - 26. januar 2012

Red Barnet vil uddanne forældre

PARTNERSØGNING UNDER GRUNDTVIG - 17. januar 2012

Thorning ventes at bejle til EU-Parlamentet denne uge

BEGIVENHEDSLISTEN UGE 3 - 16. januar 2012

Sådan støtter EU sund og aktiv aldring

NY EU-STØTTE - 12. januar 2012

Engelsk kommune bruger pubs til at ændre unge-druk

PARTNERSØGNING UNDER FOLKESUNDHEDSPROGRAMMET - 10. januar 2012

EU giver 100 millioner kroner til folkesundhed og forebyggelse af fedme

INDKALDELSE TIL EU’S FOLKESUNDHEDSPROGRAM - 6. januar 2012

Faglige kvalifikationer og svovl er på programmet

BEGIVENHEDSLISTEN - 19. december 2011

Regioner: Vi vil skrives ind i forskningsprogrammet

HORIZON 2020 - 16. december 2011

Færgepriser bliver højere efter EU-indsats for miljøet

EU-KRAV PÅ VEJ - 29. november 2011

Ældre skal bo i deres eget hjem i Grums

PARTNERSØGNING - 29. november 2011

Kommunaldirektører fik øje på EU’s fokus på aktive ældre

ALDRENDE EUROPÆERE - 15. november 2011

Svensk kommune vil møde ældre med respekt

PARTNERSØGNING - 10. november 2011