Eures - arbejdsanvisning

Europæisk arbejdsanvisning - Find et job i udlandet

Eures – eller European Employment Services - er et samarbejde mellem arbejdsformidlingerne i EU. I samarbejdet indgår også en række faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner samt arbejdsgiverorganisationer.

Systemet bygger på et netværk af jobvejledere i de 27 medlemslande, der-  alle har gennemgået en fælles europæisk uddannelse. Netværket arbejder med en fælles database med jobordrer fra hele Europa samt en database med oplysninger om leve- og arbejdsvilkår i de enkelte medlemslande.

Eures har til opgave at vejlede personer, der ønsker at søge job eller uddannelse i udlandet og i dansk sammenhæng ikke mindst  hjælpe danske arbejdsgivere med at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Derudover kan Eures også vejlede og informere om arbejds- og levevilkår samt ansættelsesprocedurer.

I Danmark er der 22 Eures-vejledere fordelt over hele landet. De danske Eures-vejledere har kontakt til over 600 kolleger i hele Europa, og sammen sørger de for, at EU lever op til målsætningen om "arbejdskraftens frie bevægelighed".

www.eures.dk kan du finde information om nogle af de praktiske forhold, du skal tage i betragtning ved jobsøgning i udlandet eller flytning til udlandet. Du kan også finde information om arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold i de enkelte lande. Derudover kan du ligeledes besøge den europæiske jobportal.

Søger du job i et andet EU land, kan du henvende dig til dit kommunale jobcenter, og til det tilsvarende center til det land, du ønsker at arbejde i.

Der findes en Eures-kontaktperson i alle landets jobcentre. Du kan finde det nærmeste Jobcenter ved at klikke dig ind her.
 

Andre EU-programmer såsom Progress, URBACT, Innovation og konkurrenceevne, Landdistriktsudviling, Interreg IV, Uddannelse, Venskabsbyer og Regionalfonden indeholder alle beskæftigelsesfremmende muligheder. 

Kilde: Europa Kommissionen: ”EU-tilskud”.

Kontakt evt. Vibe Engel for nærmere oplysninger.

 

Send denne artikel videre til kolleger og venner.

Brug ”Videresend” øverst på siden – eller send et postkort her.