Udskriv Send Videresend på LinkedIn Facebook Twitter Andre

Høring sluttede med klapsalver

CONNIE HEDEGAARD I EU PARLAMENTET - opdateret - 15. januar 2010

”Klima-problemerne er vor tids udfordring”, sagde Connie Hedegaard som slutreplik på sin tre timer lange høring i Europa-Parlamentet i dag, som hun kaldte ”den længste mundtlige eksamen i mit liv”. Den endte med klapsalver.

I sit forberedte indlæg lagde hun afgørende vægt på, at EU i de næste fem år får placeret klima, energi og grønne job som den centrale sammenhæng i Europas vækstpolitik.

Klima-udviklingen betyder, at ”vi taler om et fuldstændigt paradigme-skift”, sagde hun. Inden for en generation vil vi være 9 milliarder mennesker på kloden, og ser vi på langtidstendensen for olie, så skyder priserne op med raketfart. ”Flere og flere vil efterhånden gøre sig klart, at hvis ikke vi flytter os i de næste fem år, så taber vi”.”.

”Mainstream”

Der var mange spørgsmål om, hvordan Connie Hedegaard vil sætte sig igennem i Kommissionen – over for f.eks. den tyske energikommissær Öttinger. Det er f.eks. stadig uklart, hvor mange folk hun vil kunne hente over til sit departement.

Men Connie Hedegaard er fortrøstningsfuld. Det står i alle de arbejdsbeskrivelser, kommissionsformand Barroso har udarbejdet til de nye kommissærer, at klimapolitikken skal ”mainstreames” (indgå overalt), sagde hun. Altså må man også afsætte de nødvendige ressourcer.

Hun møder op i den ny Kommission med tasken fuld af tværgående ambitioner:

Landbrug: På høringen lagde hun op til, at landbrugspolitikken i næste planperiode, 2014-20, skal gå på at gøre landbrugets produktionsformer langt mere grønne, end tilfældet er i dag.

En vej at gå ville være at skabe demonstrationsprojekter, mente hun. Det er et problem over hele kloden lige nu, hvordan man får skabt en grønnere landbrugsproduktion, og demonstrationsprojekter ville blive en eksportartikel. Og så bør man satse mere på biogas. ”Det er fantastisk, hvad vi kan gøre med biogas”, lød det fra høringsstolen.

Transport: Der vil komme en klimapakke på transportområdet ”meget snart” – med hovedvægt på lastvogne, men der vil også blive taget fat på søtransport og lufttrafik. Connie Hedegaard sagde på et tidspunkt, at søtransport ideelt set bør reguleres i den internationale søfartsorganisation IMO – men IMO har en tendens til at handle for langsomt.

Veje, jernbaner: Alle infrastrukturprojekter, som EU støtter, skal gennem en klima–test (”climate proofing”).

Indkøb: Det er vigtigt, at EU satser på ”grønne offentlige indkøb” (green public procurement). Det er et redskab til at trække markedet i den rigtige retning, mente Connie Hedegaard.

Forskning og innovation: For at få ny grøn teknologi i spil lagde hun vægt på at få skabt store forskningscentre med tilknyttede demonstrationsprojekter, så de nye løsninger kan afprøves i praksis – og omsættes, så de kan anvendes i mindre virksomheder.

Alt det vil føre til slagsmål, indrømmede hun – også inden for Kommissionen. ”Hvis man ikke er villig til at slås, skal man holde sig ude af politik”.

Erhverv skal skubbes

Men Connie Hedegaard mener, hun har mange støtter – dels i form af en offentlig opinion, der er skiftet markant i de senere år, dels i form af en ændret holdning i erhvervslivet.

Sagen er, at Europas styrkepositioner er truet også inden for grøn teknologi. Kineserne blev nr. 1 på solenergi i 2009, og de bliver nr. 1 på vindenergi i år, så ”vi skal passe på ikke at beskytte vort erhvervsliv til døde”, lød det.

Connie Hedegaard så det som sin opgave at ”skubbe” på industri og andre erhverv. Det har vist sig, sagde hun, at efter den omstridte regulering af bilindustriens CO2 udslip, har virksomhederne selv af egen drift kunnet nå meget længere, end dét, vi politikere lagde op til. Men de skulle altså skubbes i gang.

EU må tale med én stemme

Belært af COP15 lagde hun afgørende vægt på, at EU skal kunne tale med én stemme i fremtidens internationale forhandlinger. Og hun understregede, at det bliver nødvendigt for EU at gå op til en 30 procent reduktion af CO2 i 2020 allerede inden november i Mexico.

Alle lande har nemlig forpligtet sig på, at den globale opvarmning ikke må oversige 2 procent, sagde hun – selv USA og ulandene, der ellers ikke havde påtaget sig nogen forpligtelser under Kyoto-aftalen. Det er det store resultat af COP15. Men den målsætning vil ikke kunne holdes, medmindre landene forpligter sig yderligere, og det betyder, at EU må op på de 30 procent.

Kul og atomkraft

Der var spørgsmål om atomkraft og om kul.

Connie Hedegaard ville ikke nedlægge veto mod nye atomkraftværker. Hun indrømmede, at atomkraft er CO2-neutral, men ville på den anden side ikke være med til at regne a-kraft som vedvarende energi.

Om kulkraftværkerne sagde hun: Der vil blive bygget 60 nye kulkraftværker i Europa i de kommende år. De ældre kulkraftværker er blevet forsynet med gratis CO2 kvoter. Sådan må det ikke gå med de nye.

Hun var forsigtig, når det gjaldt CO2-lagring (CCS), fordi, som hun sagde, det bruger så megen ekstra energi, at der skal fire værker til for at producere for tre. På den anden side: ”Clean coal is better than dirty coal” (Ikke-forurenende kulkraft er bedre end forurenende).

Flytter virksomhederne til Kina?

Der var kritik undervejs – selvom udvalgsformanden måtte konstatere, at der ikke var en eneste klima-benægter til stede i salen.

Medlemmer af Parlamentets erhvervsudvalg var bekymret for, om en alt for kraftig satsning på klima ville betyde, at endnu flere virksomheder sender produktionen til Kina og andre lande.

Men Connie Hedegaard afviste problemstillingen som forkert. Ved at ”skubbe” erhvervslivet i den rigtige retning får vi bedre og mere konkurrencedygtige løsninger, sagde hun, og henviste til, at Danmark havde en 19 procent stigning i eksport af grønne klima- og energiløsninger i 2008 – det sidste år, før krisen satte ind.

Fiasko?

Den skarpeste kritik kom fra den danske socialdemokrat Dan Jørgensen, der mente, at Connie Hedegaard forsøgte at forklare sig ud af det, han kaldte ”fiaskoen” i København. Hun burde fremlægge i hvert fald tre selvkritiske punkter.

Det gjorde hun ikke. Derimod gentog hun sin forklaring på, at den fulde klimaløsning ikke lykkedes i København: Det skyldes, at nogle af de store spillere skiftede strategi inden for de sidste 24 timer, sagde hun, og på det tidspunkt var Europa ikke i stand til at tage lederskab, fordi EU-landene ikke kunne tale med én stemme.

Tidligere havde hun nævnt endnu en ting: EU burde være kommet tidligere sit tilbud om penge til ulandene. ”Hvis de havde set pengene strømme imod sig, allerede før de forlod deres hovedstæder – så havde tingene måske stillet sig anderledes”, sagde hun.