Haiti. Klima. Dyrevelfærd.

begivenhedslisten 18. – 22. januar 2010 - 18. januar 2010

Haiti.
(foto: ACT /Folkekirkens Nødhjælp

Hovedpunkter


Ekstraordinært udenrigsministermøde om Haiti mandag

Catherine Ashton, EUs ny udenrigsminister, har indkaldt til ekstraordinært udenrigsministermøde mandag for at diskutere krisen i Haiti. Det ventes, at EU vil opfordre til en international konference om hjælp til den hårdt ramte ø. Forslaget stammer fra Frankrig, men støttes voldsom fra Storbritannien, der er ivrig efter at markere fru Ashtons nye rolle – ikke mindst over for formandskabslandet Spanien, der for længst har sendt en højtstående minister til øen.

 

Europa-Parlamentet i Strasbourg

Mandag til torsdag holder Europa-Parlamentet plenarmøde i Strasbourg. Her vil man blandt andet høre de sidste fire kommissærer, diskutere EU’s udenrigspolitik og situationen i Haiti samt vælge EU’s nye ombudsmand. 

 

Kommissær til om-eksamen tirsdag?

Det ventes, men er ikke officielt bekræftet, at Neelie Kroes skal gennem en ekstraordinær omeksamen tirsdag. Fru Kroes, der i dag er EUs magtfulde konkurrencekommissær, skal overtage telekommunikation og digitalisering i den ny Kommission, men havde ikke sat sig særlig godt ind i sit nye sagsområde.

Det ligger i reglerne, at Parlamentets formandskonference (se torsdag) kan indkalde til ny høring, men her er der tilsyneladende tale om en lukket ekstra-ekstra høring for at føre fru Kroes igennem.

 

FN’s klimatopmøde en skuffelse? Torsdag

Torsdag vil parlamentet drøfte resultatet af Københavns topmøde med Kommissionen og Rådet. På baggrund af debatten vil der blive udarbejdet et beslutningsforslag, som Parlamentet skal stemme om til februar. Den parlamentariker-delegation, der deltog som observatører ved COP 15, betegnede dengang resultatet som en stor skuffelse.

 

 

Dag-for-dag-oversigt:

 

Mandag den 18. jan.

Ekstraordinært ministermøde om Haiti – se ovenfor.

 

Mer’ miljø og dyrevelfærd - Rådet for landbrug og fiskeri vil mandag drøfte indholdet af EU’s landbrugs- og fiskeripolitik. Ifølge oplægget fra det spanske formandskab bør fremtidens landbrugsstøtte i endnu højere grad end nu baseres på enkeltbetalingsordninger, der afkobles fra produktionen af dyrehold, markafgrøder og mælk. Samtidig skal kravene til miljøhensyn og dyrevelfærd strammes.

 

 

Mandag og tirsdag 19. -20. jan.

4 høringer – Parlamentet hører de sidste fire udpegede kommissærer. Høringerne afsluttes med en afstemning om Kommissionen i sin helhed tirsdag den 26. januar.

 

 

Tirsdag 19. jan.

EU udenrigspolitik – Parlamentet har udenrigspolitisk debat med Rådet og Kommissionen. Blandt emnerne er Iran, Irak og Yemen og EU - Tunesien forholdet.

 

Kroes til om-eksamen? – se ovenfor.

 

Biodiversitet – Kommissionen fremlægger det første forslag til en EU-vision om biodiversitet, gældende for perioden 2011-2050. En endelig strategi skal ligge klar ved årets udgang.


Skat - Rådet for økonomiske og finansielle anliggender skal nå frem til en politisk aftale om direktivet for beskatning af opsparing. Andre emner: Et direktiv om administrativt samarbejde inden for beskatning og en generel indstilling om inddrivelsesdirektivet.

 

Onsdag 20. jan.
Spansk program - Det spanske formandskab præsenterer sit halvårsprogram for Europa-Parlamentet. Blandt de spanske prioriteter er den praktiske gennemførelse af Lissabon-traktaten, EUs plan for vækst og beskæftigelse 2010-20 (den gamle Lissabon-strategi, der nok får nyt navn) og indretningen af en fælles immigrationspolitik i EU.

 

Ny ombudsmand – Blandt tre kandidater skal Europa-Parlamentet vælge, hvem der skal være EUs ombudsmand for perioden 2010-14. Ombudsmanden er ansvarlig for at undersøge klager over fejl og forsømmelser i EU-institutionerne.

 

 

Onsdag-fredag 20.-22 jan.

Retlige og indre – Der er uformelt ministermøde i Toledo for minstre inden for det område, Danmark ikke er med i: Retlige og indre anliggende.

 

Torsdag 21. jan.
Grønt lys for alle kommissærer? – Parlamentets formandskonference skal beslutte, om der er kommissærhøringer, der skal gå om, og om man vil forlange yderligere informationer fra Kommissionen før den endelige afstemning 26. januar.

 

Haiti - Europaparlamentet vil drøfte situationen i Haiti med Kommissionen.

 

Parlamentet drøfter resultatet af Københavns topmøde – se ovenfor.


Fattigdom og social udstødelse - 2010 bliver det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Det samlede budget er på 17 mio. € og skal dækker aktiviteter på europæisk og national plan.

It til social integration - På baggrund af forskningsprojekter om it-hjælpemidler til marginaliserede unge har kommissionen arrangeret en konference om it som middel til at inddrage marginaliserede unge i samfundet.

 

Der går ikke røg af en and…

UGEN SET FRA BRUXELLES - 31. maj 2010