
Klimatopmødet i København har skabt en stemning i Bruxelles af, at Europa er bagefter i økonomisk udvikling i forhold til Kina, USA og de andre stormagter.
Derfor er den ny udgave af EUs 10-års plan for vækst og beskæftigelse pludselig blevet et topprioritet emne i Bruxelles.
Men tiden er knap. Den gamle - Lissabon-strategien - løber ud i år, og Kommissionen kommer så sent på plads, at den starter med at være bagud på et af sine helt centrale områder.
Så hvem skal forfatte første udkast? Måske EUs ny, haiku-digtende præsident van Rompuy?
Hør mere i ”Ugen set fra Bruxelles” - overblik på 4 minutter.
For at se film og afspille lyd skal du have Adobe Flash installeret på din computer.
Korrektion
Hvad sagde den kommende klimakommissær?
I min kommentar i sidste uge, ”Connie viser vej”, hed det, at Connie Hedegaard ”brændte igennem med sin høring som kommende klimakommissær”. Og i min begejstring siger jeg, at ”Helt centralt satte hun et nyt mål for EU: 30 procent CO2-reduktion i 2020 inden næste klimatopmøde, og uanset hvad de andre gør”.
Det opponerer Margit Lundsten Hansen, pressemedarbejder i EU-Kommissionens kontor i København, imod. Hun skriver:
Kære
Vi har - som altid - læst dine seneste bulletiner fra Bruxelles med stor interesse…
Derfor er det med en vis undren at vi af dagens ”Ugen set fra Bruxelles” erfarer, at Connie Hedegaard skulle have forpligtet sig på at hæve CO2-reduktionsbarren til 30% "uanset hvad de andre gør".
Vi mener således at den kandiderende kommissær under sin høring netop understregede at omend de 30% var målet, så skulle det nås på en måde, som kunne presse andre lande til at følge trop.
Artiklen er vedlagt EU-Kommissionens referat, hvori det hedder, at Connie Hedegaard før konferencen i København havde støttet et ensidigt EU-skridt til de 30 procent, ”…. men set i bakspejlet havde den nuværende strategi vist sig at være mere effektiv”.
Men dette referat er (heller ikke) korrekt.
Det er rigtigt, at Connie Hedegaard taler om den omtalte problematik ”set i bakspejlet”. Det gør hun 24 minutter inde i høringen.
Men det handler ikke om Mexico og om kommende forpligtelser. Det bliver sagt i en sammenhæng, der handler om tiden indtil 1. februar, som er frist for at COP15-landene melder ind om deres forventede nedskæringer af CO2 udledningen.
Indtil 1. februar, siger hun, ”bør vi være omhyggelige med at tale om de 20-til-30 procent på en måde, så det får andre til at yde mere, end de hidtil har gjort”.
Hvad sagde Connie om Mexico?
Men mod slutningen af høringen, efter 2 timer og 27 minutter, siger hun klart, at vi bliver nødt til at gå op til de 30 procent. Ellers vil den globale opvarmning ikke kunne holdes på under 2 grader.
Citat lyder sådan:
”Jeg håber virkelig, at når vi kommer til Mexico, så kan vi naturligvis gå op til de 30 procent. Naturligvis. Det er hele ideen (that’s the whole aim…). Hvis Europa ikke går til 30 procent… og hvis andre ikke gør det samme, og endda lidt mer’, … så vil vi ikke kunne holde os under de 2 grader [i global opvarmning].
Det var det gode ved København – at lederne sagde, at vi véd, at vi er nødt til at holde os under de to grader. Vi ved, vi har et medansvar. OK. De har sagt A. De har sagt B. Nu er de nødt til at sige C….De kan ikke sige til deres folk, at vi skal holde os under 2 grader og så IKKE levere de nødvendige målsætninger”.
Kan man dermed sige, at Connie Hedegaard satte ”et nyt mål for EU: 30 procent CO2-reduktion i 2020 inden næste klimatopmøde, og uanset hvad de andre gør”?
Jeg må indrømme, at jeg har strammet referatet. Det bliver man nødt til som journalist. Hun siger i hvert fald, at ”vi” er nødt til at gå op til de 30 procent i Mexico. Så det må hun nu arbejde for nu i Kommissionen. Men ”uanset hvad de andre gør”, det siger hun ikke.
Vi beklager.