Udskriv Send Videresend på LinkedIn Facebook Twitter Andre

Gå direkte mod 0-energi

KAN ELENA BRUGES? (Korrigeret) - 26. januar 2010

”Borgmesterpagten - det er sådan en overordnet målsætning om, at vi skal reducere CO2-udslippet. Spørgsmålet er: Hvordan skal vi gøre det?” Sådan siger chefkonsulent Lorentz Jessen, Slagelse kommune, i en samtale med ”Sjælland EU Nyt”. For ham er der ingen tvivl om, at det er milliard-investeringer, der er på spil.

Klimadebatten og budskabet om de 20 procent CO2-reduktion af CO2 er for længst sivet ind, mener Lorentz Jessen. ”Det er ikke interessant længere at diskutere hvorfor. Den diskussion er vi langt forbi,” siger han.

Slagelse kommune har forpligtet sig til en ekstra klimaindsats, - både som Klimakommune (en aftale med Danmarks Naturfredsforening) og som medunderskriver af EUs Borgmesterpagt. Den førstnævnte forpligter til en CO2-reduktion på 2 procent om året. Den anden forpligter til at reducere ”med mere end 20 procent” inden 2020.

0-energi

Men det er spild af tid at snakke om ”det dér med, om vi skal have en 20, 25 eller 30 procent CO2-reduktion, mener Lorentz Jessen. ”Det er meget sjovere at sætte et mål i 2030 eller 2035, hvor vi er fuldstændig uafhængige af fossile brændstoffer.”

”De kloge hoveder siger, at vi ikke skal regne med at blive 0-energi kommune før 2050. Det er om 40 år. Måske kunne man arbejde lidt hurtigere - afhængig af, hvordan du finder finansieringen, og hvordan din prioritering er.”

Prioriteringen, mener han selv, må være energibesparelser parallelt med overgang til vedvarende og alternative energikilder.

Slagelse er et energi-kludetæppe

Første led er en plan for vedvarende energi – eller en SEAP (Sustainable Energy Action Plan), som den kaldes, når den indgår i Borgmesterpagtens redskabskasse.

Men sådan en SEAP er ikke uden videre let at gå til i en sammenlagt kommune som f.eks. Slagelse:

”Slagelse kommune er jo skruet sammen af fire gamle kommuner, der hver især kommer med meget forskellige forudsætninger. De gamle Slagelse og Korsør kommuner har haft kraftvarmeværk og fjernvarme. Men i Skælskør, - dér må folk selv finde ud af, hvor de henter deres varme fra”.

Den gamle Hashøj kommune sidder med et biogasanlæg, som ikke uden videre er rentabelt. ”Alle véd, at i øjeblikket koster det mere at producere en kubikmester biogas lokalt end at hente gassen ude i Nordsøen. Men det er jo en stakket frist. Biogassen er også dyrere end at hente gassen i Rusland – indtil videre. Men når efterspørgslen stiger, og der er færre udbydere, så stiger prisen.

Og faktisk er det sådan, at brugte man den samlede gyllemasse i Danmark, så kunne man dække noget i retning af 25 procent af vores varmeforbrug. Der er et enormt potentiale.

Og hvis man nu tænkte sig, at man kunne putte biogas ind i de eksisterende naturgas anlæg, så kan vi sende gassen fra Hashøj i rør til Skælskør”.

”Vi har også udfordringen med rundt regnet 100 landsbyer i Slagelse kommune. Dér skal vi ind

og kigge på ting som f.eks. mindre varmeværker baseret på træflis, jordvarme, solenergi, pillefyr… Skaleringen af de forskellige elementer vil så blive forskellig fra landsby til landsby”.

Så man kan godt sige, at Slagelse kommune skal lave én stor klimastrategi, mener Lorentz Jessen. ”Men nedenunder kommer der til at ligge et hav af forskellige handlingsplaner”.

De private

I Middelfart har kommunen lavet et projekt, der handler om at gennemgå private huse i en hel gade, lave et prisoverslag for hver enkelt husstand på, hvad det vil koste at konvertere deres ejendom til at være et 0-energi hus. Det har givet nogle meget fordelagtige tilbud. Spørgsmålet er bare, hvor finansieringen skal komme fra.

”Man kunne jo kigge på at oprette en fond til energisparende foranstaltninger. Det gør vi f.eks. her i Slagelse.

Men hvor skal de komme fra, - de penge, der skal ligge i fonden. Er det nok med kommunale midler? Det tror jeg ikke,” siger Lorentz Jessen. ”Dybest set, så tror jeg, man skal have en national pulje – noget i retning af den renoveringspulje, man havde i sin tid”.

Lån på flere hundrede milliarder kroner

I sidste uge var der seminar i Slagelse, med kommunen, Energistyrelsen og Sjællands kontor i Bruxelles som arrangører. Her var emnet en ny finansieringsmulighed for vedvarende energi i kommunerne. ELENA, som den kaldes (European Local Energy Assistance, se links herunder) handler om at give op til 90 procent tilskud til at lave finansieringsklare (”bankable”) projekter, som kan – men ikke nødvendigvis skal – finansieres af Den europæiske Investeringsbank i Luxembourg.

EIB arbejder normalt med projektudlån på flere hundrede millioner kroner. Men det afskrækker ikke Lorentz Jessen:

”Det interessant ved ELENA og hele finansieringsmodellen dér, er jo, at den har en volumen, der er interessant at kigge på”, siger han.

Undergrænsen for EIB-lån ligger i dag på knap 400 millioner kroner. På konferencen i Slagelse hed det fra en EIB-repræsentant, at banken ville overveje at gå ned på det halve, altså 175-200 millioner kroner.

Omkostningerne ved et ELENA-projekt kan maksimalt være på 1/25 af det lån, man agter at søge om.

”Vi får altså kun 4 procent til at lave papirarbejdet, hvor de 96 procent er til hardware, altså de fysiske forbedringer, der skal laves”.

”Den tror jeg bliver svær for en kommune af Slagelses størrelse at løfte alene, når det gælder renovering af eksisterende bygninger”, mener Lorentz Jessen. Men han har et forslag:

”Jeg synes jo man skulle sætte sig ned i de 14 sjællandske kommuner, der er med i Borgmesterpagten, eller i alle 17 kommuner i regionen. Så kunne hver kommune melde ind, hvad område, de ville satse på. Det kunne f.eks. være skolerenoveringer.

Så melder vi ind hver især, hvilke skoler der skal renoveres, lægger det hele sammen – og så har du måske et projekt til 750 millioner kroner.

”Jeg tror ikke, man har råd til at gå efter det hele på én gang. Du er nødt til at lave en prioritering: Vil du gå efter skoler, vil du gå efter plejehjem? Hvad vil du?”

0-energi boliger til rigtig mange penge

Noget andet gælder nybyggeriet.

”Her i Slagelse skal vi bygge 200 nye ældreboliger og 120 boliger til unge og handicappede. Det er i sig en investering på omkring 350-400 millioner kroner. Dem vil vi gerne lave i 0-energi. Måske vi kunne sige, vi har et konkret projekt dér. Det ville være værd at overveje”.

Problematik på tværs

Hvordan arbejder I videre med denne problematik i Slagelse kommune, spørger jeg.

”Teknik og miljø er tovholdere. Det er her vores klimakonsulenter sidder. Og så Drift og anlæg, der sidder med det praktiske arbejde.

Men det er jo egentligt tværfagligt det her. Der skal måske nogle planlægningsfolk med. Og folk fra ældresektoren, hvis nu det kommer til at handle om ældreboliger. Så har vi lige pludseligt et stort tværfagligt projekt, hvor vi skal ha’ en projektleder ind. I Middelfart kommune har de faktisk en klimachef”.

Tror du man vil komme nogen vegne med ELENA inden for kort tid?

”I Slagelse kommune ville vi meget hurtigt kunne kigge på vores ældreboligprojekt. Men skal vi ind og lave et projekt med flere kommuner, kræver det tid. De vil skulle samles, sætte fokusområde hver for sig, melde tilbage. Alle skal være enige. Sagen skal gennem fagudvalg, byråd, økonomiudvalg osv. Så går der minimum et år”.

En tidligere artikel i Sjælland EU Nyt om, hvordan Växjö i Sverige blev berømt som en "næsten CO2-fri kommune", findes her. Region Sjælland har forbindelser til Växjö gennem projektet Baltic 21 Eco-Region.

Mere om ELENA og konferencen i Slagelse finder man her.

EIB brochure om ELENA ligger her

EIBs hjemmeside for ELENA findes her.

Der er tolv sjællandske klimakommuner, nemlig Faxe, Greve, Holbæk, Køge, Lolland, Næstved, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Stevns og Vordingborg. Mere om Naturfredningsforeningens klimakommuneordning her.

14 sjællandske kommuner er gået med i Borgmesterpagten og har samtidig indgået en aftale, der også involverer Region Sjælland som ”supporting structure”. Mere om den sag her.

KORRIGERET: Liste over klimakommuner