Udskriv Send Videresend på LinkedIn Facebook Twitter Andre

Meld ud nu

ANNE E. JENSEN OG BRITTA THOMSEN - 4. februar 2010

Det er et meget, meget stort ønske i Parlamentet, at EUs regionale støtteordninger fortsætter. Det siger Anne E. Jensen, EU-parlamentariker for Venstre og et fremtrædende medlem i budgetudvalget. ”Sjælland EU Nyt” har sat hende stævne sammen med et medlem fra industri- og energiudvalget, socialdemokraten Britta Thomsen, for at diskutere prioriteter i det kommende halvår. Hvad er centrale emner for parlamentarikernes arbejde, og hvad skal andre, der gerne vil have indflydelse på det, der foregår, være opmærksomme på.

De har begge deres base på Sjælland, og én ting er de enige om: Det er nu, Region Sjælland skal melde ud, hvis man har synspunkter på EUs regionale støtteordninger.

De regionale midler udgør omkring 1/3 af EU's budget og er dermed på størrelse med landbrugsstøtten. De forhandles i forbindelse med EUs kommende rammebudget for 2014-2020.

”Jeg vil gerne i dialog med Region Sjælland”, siger Anne E. Jensen. ”For jeg vil gerne høre: Rammer man de formål, der er lokalt – eller dikterer vi i alt for høj grad formålene fra centralt hold? Hvad skal der til for at nyttiggøre de her midler langt bedre end i dag? Og så skal vi også se på sammenhængen til den ny Østersøstrategi”.

Energi og -effektivitet

Britta Thomsen peger på et andet emne, der kommer op snart, og hvor Sjælland kan spille en rolle: Energi – både vedvarende energi og energieffektivitet.

”Her bliver f.eks. symbiosen i Kalundborg interessant. Den kunne gøre byen til en rollemodel for andre. Det samme gælder DONGs 2. generations bioethanol anlæg og det offentlig-private samarbejde, der begynder at vokse frem – især i energisektoren - mellem forskning, region og erhvervsliv”.

Symbiosen i Kalundborg: Gensidig udnyttelse af energi- og affaldsprodukter mellem Asnæsværket, StatoilHydro raffinaderiet, Novo Nordisk, Novozymes, Gyproc gipsplader, Kalundborg fjernvarme og genbrugsstationerne Kara/Noveren og RGS90.

Patientrettigheder

Et af de emner, der tidligere har optaget regionen er det patientrettighedsdirektiv, der var undervejs før Europa-Parlamentsvalget.

Kommer det op i gen nu? Nej, det mener de ikke. Medlemslandene ville ikke være med, så den sag er dræbt i rådet.

”Det bliver værre”

Men lige nu er det krisen, der optager dem. Både Anne E. Jensen og Britta Thomsen sidder med i Parlamentets særlige kriseudvalg – en slags tænketank med 80 medlemmer (lidt over 1/10 af europaparlamentarikerne), der skal diskutere, hvordan Europa kommer ud af krisen.

”Vi har kæmpeproblemer”, siger Anne E. Bunden er gået ud af statskasserne – og ser vi fremad, så bliver det bare værre”.

Et af de helt store problemer er, at vi bliver ældre. Europa er ved at blive det kontinent i verden, der har den højeste gennemsnitsalder. Det er Britta Thomsen ved at skrive et papir om til tænketanken.

Det er de store årgange fra efter krigen, der er ved at blive det helt store problem. ”I 2025 er godt en tredjedel af Europas befolkning over 65. Hvordan skal vi forsørge dem? Der vil være flere personer uden for arbejdsmarkedet end på”.

”I Danmark i 1971 var pensionsalderen 67 år, og gennemsnitslevealderen 71. Altså skulle pensionisternes forsørges fire år i snit. I dag er de fire år mere end fordoblet, og det fortsætter. Det er vi nødt til at se på.”

Forskningsmidler fra landbrugsstøtten?

Pensionsalderen er strengt taget ikke noget EU-anliggende, for socialordninger hører under medlemslandenes kompetence. Men, siger Britta Thomsen: ”Det kommer alt sammen til at indgå i den ny udgave af Lissabon-strategien, EUs vækst- og beskæftigelsesstrategi for 2010-20. Den skal vedtages til juni, og den skal netop handle om, hvordan man skabe social og bæredygtig vækst – med tryghed.”

Den gamle Lissabon-strategi, der udløber i år, skulle have gjort EU førende i verden bl.a. ved at satse 3 procent af medlemslandenes budget på forskning. Sådan er det ikke gået, EU-landene har satset alt for lidt i international sammenligning.

”Man kommer til at ta’ en del af landbrugsmidlerne og føre dem over til den fælles forskningspolitik”, siger Britta Thomsen. ”Det er der nok ingen tvivl om”.

Vil lande som Frankrig være med til det?

”Det kommer de til”, mener Anne E. Jensen. ”Med Lissabontraktaten har Parlamentet fået medbestemmelser over landbrugsbudgettet. Så vi skal starte en debat om, hvad det er for et landbrug, vi ønsker i fremtiden – et landbrug med dyrevelfærd, et grønt landbrug, som giver fødevarer af kvalitet.

Vi ved godt, at på et eller andet tidspunkt, så ender det her i hundeslagsmål og hestehandler, men Parlamentet har sin store chance ved at sige til medlemslandene i rådet, at vi vil godt hjælpe jer med at føre landbrugsdebatten ud i det åbne rum. Og herude kan man godt debattere – også med Frankrig”.

Banker

Et af emnerne i Parlamentets kriseudvalg er, hvordan bankerne skal reguleres i fremtiden. Her har Anne E. Jensen fået til opgave at skrive rapport. Hendes hovedtanke er, at der skal ”ske lidt mere”, end Kommissionen og Rådet har lagt op til - især på tværs af grænserne.

”Vi har haft et eksempel i Belgien, hvor en bank gik ned efter at have købt sig ind i en hollandsk bank. Det er i hvert fald ikke let for regeringslederne i de to lande at beslutte, hvilket lands skatteydere, der skal betale for hvad og hvor meget.

- Det kunne også have gjaldt Danske Banks engagement i de baltiske lande..?

”Lige præcist. Og i Region Sjælland har vi haft en Roskilde Bank, som er gået ned – en tragedie for mange mennesker. Den slags må ikke ske igen”.