EU-toppen lægger planer i dag

PRÆSIDENT VAN ROMPUYS EKSTRA-TOPMØDE - 11. februar 2010

Der er kun tre punkter på den udsendte dagsorden, når EUs 27 stats- og regeringsledere samles i dag: 1) Planer for vækst i det kommende tiår frem til år 2020. 2) Holdningen til klimaspørgsmålet efter EUs fiasko på COP15 topmødet i København. 3) Beredskabsplaner for en katastrofe à la Haiti i Europas baggård, f.eks. i Nordafrika.

For første gang nogensinde finder et topmøde sted under ledelse af EUs ny præsident, den tidligere belgiske regeringsleder Herman Van Rompuy.
 
Dagsordenen blev sendt ud i mandags, og Van Rompuy skriver bl.a., at væksten er en forudsætning for, at de europæiske velfærdssamfund kan overleve i en globaliseret verden. Men det står nu klart, at der sniger sig et fjerde punkt ind: Krisen i Grækenland. Den ventes behandlet under frokosten. (Mere om de enkelte punkter herunder).
 
At topmødet er ekstraordinært, skyldes først og fremmest den økonomiske krise. Den har, som Van Rompuy skriver i indkaldelsen, ”afsløret vore svagheder”.  

 

Fortvivlende intim ramme

For at få den rette stemning frem har Van Rompuy valgt en tæt og intim ramme: Det hundredeårige bibliotek Solvay i parken lige uden for Europa-Parlamentet – til stor fortvivlelse for landenes diplomatiske korps.

 

Tilkørselsforholdene i parken er umulige, når 27 stats- og regeringsledere i hver sin kortege à fire biler skal ind, aflevere og ud igen. Og den ene diplomat, som hver af mødedeltagerne har lov at tage med, må placeres i kælderen, mens mødet foregår i stuen.

 

 

 

Fotos lånt fra bibliotekets hjemmeside.

Faciliteterne kan evt. lejes til selskaber.

 

 

1. Vækst

Formiddagen er afsat til en diskussion af hovedlinjerne i EU2020-planen. Der har ikke været nogen åben debat på forhånd, men Van Rompuy har haft lange sonderinger i EU-landenes hovedstæder. Ifølge diplomater, der har været med til at forberede mødet i dag, kan man vente:

 

- Enighed om 3 procent til forskning og udvikling - med vægt på mere grøn innovation.

Målet bliver, at EU-landene tilsammen afsætter 3 procent af bruttonationalproduktet til formålet – men sådan, at nogle lande kan gøre mere, andre mindre.

 

3 procent svarer til målsætningen i den gamle Lissabon-strategi. Forskellen er, at man i 2000-2010 kun nåede op på 1,85 procent i snit, og at der ikke var nogen egentlig kontrol.

 

- Enighed om en ny og stærkere økonomisk styring i Europa: Den fælles økonomiske politik skal forankres hos stats- og regeringscheferne selv. Van Rompuy mener selv, man kan tale om topmødet som en ”økonomisk regering”.

 

- Der skal højst være 5 målindikatorer i den ny plan (der var 24 i den gamle), og de skal fastsættes af topmødet. Processen bliver altså oppefra-og-ned denne gang.

 

- Kommissionen skal have bedre styr på, hvad der faktisk foregår i nationalstaternes økonomi – den græske manipulation med tallene skal ikke kunne gentages.

 

 

Omskoling

Andre punkter er mindre afklaret på forhånd: Der skal gøres noget ved flaskehalsene i Europas økonomi, mener Van Rompuy og peger dermed bl.a. på, at der er behov for arbejdsmarkedsreformer i en række lande – dog uden at nævne fænomenet ved navn.

 

I for-forhandlingerne er det blevet til, at man i stedet for at tale om flexicurity à la det danske arbejdsmarkedssystem nu lægger vægt på omskoling og efteruddannelse af dem, der bliver ledige under krisen. Resten overlades til landene selv.

 

 

Indpasning af regional- og forskningsmidler

Der skal være positive incitamenter til de lande, der gør, som de har forpligtet sig til, siger Van Rompuy i sit oplæg til mødet. Hvad han ikke nævner er, at negative sanktioner blev foreslået af det spanske formandskab straks efter nytår, men heftigt afvist af Tyskland og flere andre.

 

De positive sanktioner kunne være, siger han, at lande, der sætter ekstra midler af til forskning, udvikling og grøn økonomi, får adgang til at hente flere penge i regionalfondene, forskningsrammeprogrammet og evt. fra Den europæiske investeringsbank.

 

 

2. Klimaspørgsmålet efter København

Der ventes ikke nogen klar ny stillingtagen lige nu. EU-systemet undrer sig fortsat over, hvordan det egentlig kunne gå så galt i København – herunder, hvordan Kina var i stand til i den grad at udmanøvrere de øvrige partnere.

 

Men der er næppe tvivl om, at klimastrategien nødvendigvis må indarbejdes i EU2020 på tidspunkt senere i forløbet.

 

 

3. Haiti

Fokus på mødet i dag bliver ikke på Haiti som sådan, men snarere, om EUs beredskabsplaner er gode nok.

 

Det spørgsmål, der har cirkuleret i for-forhandlingerne, lyder: Denne gang fandt katastrofen sted i USA's ”baggård”, og USA har stået for den største del af indsatsen – sammen med FN. Hvordan ville EU – igen sammen med FN - have klaret en katastrofe af lignende omfang i f.eks. Nordafrika?

 

 

4. Krisen i Grækenland

Den græske krise er jokeren, som pludselig kan ændre topmødets forløb. Fransk presse mener, Grækenland bliver hovedemnet. Andre, at der bliver tale om en begrænset meningsudveksling.

 

Eurogruppens formand, Jean-Claude Juncker fra Luxemborg, sagde i aftes, at ”Jeg fører i øjeblikket en række samtaler i håb om, at vi sammen kan finde et svar (på krisen), som vil kunne overbevise markederne”.

 

Diskussionen handler om, hvilke garantier Tyskland og andre euro-lande vil stille til støtte for Grækenlands vaklende økonomi, og/eller om Den internationale Valutafond skal spille en rolle.

 

Den græske krise tages op under frokosten, hvor også formanden for Den europæiske Centralbank Jean-Claude Trichet kommer til stede.