Danmark ønsker grønt indre marked
NÆSTE EU 10-ÅRS PLAN PÅ VEJ - 11. februar 2010
Præcise resultatsammenligninger – benchmarking – mellem de enkelte lande. Det bliver det centrale styringsinstrument i den kommende 10-års plan for vækst og beskæftigelse, EU2020, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen efter det ekstraordinære topmøde i Bruxelles i dag, som han kaldte ”meget, meget positivt”.
EU skal ikke udstyres med sanktionsmuligheder mod det enkelte land, men de enkelte lande skal forpligte sig til at lægge mere præcise, sammenlignelige data på bordet. Til gengæld skal der være færre mål end i den gamle 10-års plan, Lissabonstrategien.
Benchmarking vil i sig selv være et ”skarpt styringsværktøj” på europæisk plan, mente Lars Løkke Rasmussen - "ganske som det ville give store fremskridt, hvis alle hospitaler i Danmark var lige så effektive som det mest effektive, vi har; og alle skoler og kommuner havde lige så gode resultater som de mest effektive skoler og kommuner i landet”.
Den overordnede styring skal ligge hos de 27 stats- og regeringsledere. Lars Løkke Rasmussen ville ikke tale om topmødet som ”en økonomisk regering”, men understregede flere gange, at processen skal ”forankres” hos stats- og regeringscheferne. ”Jeg er en varm tilhænger af, at vi skal mødes hyppigere – også uformelt ligesom i dag, uden talepapirer”.
Grønt Indre marked
Fra dansk side vil man forsøge ”at give den grønne vækstdagsorden en stærk europæisk dimension”.
En af tankerne er at få skabt et grønt Indre marked – ”bruge det, at vi har en halv milliard forbrugere i EU, der kan være med til at trække en grøn udvikling frem”, sagde statsministeren. ”Det, der skal trække os ud af krisen, er at vi kan bruge vores volumen til at gøre os konkurrencestærke”.
Han gentog i øvrigt sine tanker fra den danske debat om, at Danmark skal have mindst ét universitet, der er med i Europas top-20, og mente, at EU tilsvarende må arbejde for at få flere end de nuværende to universiteter med på den globale top-20 liste.
Krisens alvor skal italesættes
Det er nødvendigt, at topmødekredsen fortæller HELE Europa, hvad det er for en situation, vi står i. Det vil styrke den enkelte regering og give den et bedre rygstød til de beslutninger, der skal tages derhjemme, mente Lars Løkke Rasmussen.
Nogle af de centrale tal i hans egen analyse lyder: Mens Danmark som helhed klarer sig nogenlunde, har Europa som helhed haft en negativ vækst sidste år på 4 procent og en tilbagegang i industriproduktionen på omkring de 20. Arbejdsløsheden når 10 procent i år, og ungdomsarbejdsløsheden er allerede "på den skæve side” af 20 procent.
Disse tal er også vigtige for os, fordi de danner baggrunden for de økonomiske muligheder i Danmark, mente han og henviste til den danske 2020-plan.
Den græske krise
Mødet blev forsinket to timer - både på grund af sne og på grund af diskussioner mellem de centrale euro-lande om situationen i Grækenland. Den græske krise blev dog til syvende og sidst skudt til hjørne uden klare investeringsløfter og henvist til økonomi- og finansministrenes møde i næste uge.
En planlagt diskussion af situationen på klimaområdet efter FNs COP15 konference i København gled ud på grund af tidnød; den tages op på det formelle topmøde i slutningen af marts.
Der var ingen debat om tal på topmødet – heller ikke om dem, EU-præsident Herman Van Rompuy tidligere har nævnt, nemlig at EU er nødt til at nå op på en gennemsnitlig vækst på 2 procent om året, hvis den europæiske velfærdsstat skal bevares. Og at investeringerne i forskning og udvikling skal op fra de nuværende 1,85 til 3 procent af nationalproduktet i EU som helhed, hvis vi ikke skal agterudsejles globalt.
