Grønt projekt får kæmpestøtte fra EU

COPENHAGEN CLEANTECH CLUSTER - 13. februar 2010

”Danmark kan ikke konkurrere med USA og Kina, når det gælder størrelse – men vi kan arbejde tættere sammen, end man kan mange andre steder i verden”. Sådan siger Nicolai Sederberg Rottbøll, direktør i Copenhagen Cleantech Cluster, i anledning af, at hans organisation har fået en finansiering fra EU på 71,5 millioner kroner.

Der er tale om den hidtil største enkeltfinansiering fra regionalfondene i Danmark, oplyses det.

”Hidtil har vi været i en venteposition på egen risiko”, siger Nicolai Rottbøll til ”Sjælland EU Nyt”. "Med den ny kæmpebevilling i hus kan vi nu slå dørene op og gå rigtigt i gang". Det markeres med en ”startaktivitet” den 14. april.
 

Nicolai Sederberg Rottbøll kommer fra
Dansk Industri og Copenhagen Capacity.


Klynge for grøn energiinnovation
Copenhagen Cleantech Cluster handler om grøn innovation på energiområdet – om at erstatte fossile brændstoffer, reducere CO2 udledningen og give kontante besparelser på elregningen.

Klyngen omfatter to enheder under Danmarks Tekniske Universitet: Risø og Scion foruden Københavns universitet, Symbion, EnergyMap, erhvervsorganisationen Business Frederikssund, Dansk Industri og konsulentvirksomheden DHI.


Finansieringsmodellen
De 71,5 mio. kr., der kommer fra EUs strukturfonde, dækker 50 procent af omkostningerne ved at køre Copenhagen Cleantech Cluster i fem år. 25 procent kommer fra Region Sjælland og Region Hovedstaden, der tilsammen altså har skudt knap 36 mio. kr. i projektet.

Resten kommer fra projektets partnere i form af arbejdstimer. Blandt partnerne er de tre klimakommuner på Sjælland (Kalundborg, Lolland og Roskilde) og en række virksomheder med Haldor Topsøe, DONG, Novozymes, Vestas og Siemens i spidsen foruden udviklingsselskabet Copenhagen Capacity, hvor cleantechselskabet er ”født”.

Projektets formål er inden for 5-års perioden at skabe øget vækst for eksisterende cleantech virksomheder i området, få flere danske virksomheder i gang og tiltrække udenlandske.

Udtrykt i tal stræber projektet efter at skabe 100 nye arbejdspladser, 10 offentlig-private partnerskaber, øget eksport og samarbejde med 15 andre, internationale cleantech klynger.


”Stor betydning for Region Sjælland”
I Region Sjælland glæder formand for Vækstforum Kristian Ebbensgaard sig over, at det mangeårige partnerskab med Copenhagen Capacity, der startede som et samarbejde i hovedstadsområdet, nu giver et konkret resultat.

Kristian Ebbensgaard

”For Region Sjælland har det stor betydning, at vi etablerer denne satsning på energiområdet sammen med kommunerne”, siger han, ”og det er særlig vigtigt lige nu, da det handler om at skabe sammenhæng mellem bedre energiudnyttelse, innovation, nye arbejdspladser og nye eksportmuligheder”.

 

Læs mere her om Copenhagen Cleantech Cluster og lignende tiltag på Sjælland.
Copenhagen Cleantech Cluster’s egen hjemmeside ligger her.
 


 

EU giver 161 millioner til udbygning af el- og gasnetværk

INDKALDELSE TIL TEN-E - 27. januar 2012

Klimaminister sweet-talker folkevalgte i EU

ENERGIEFFEKTIVISERING - 25. januar 2012

Her er 5 råd til at søge EU-støtte

LYNGUIDE - 24. januar 2012

Sjælland har 5 nye energiprojekter i EU-støbeskeen

IEE-PULJEN 2012 - 19. januar 2012

Svensk kommune støtter iværksættere i den kreative sektor

PARTNERSØGNING URBACT - 19. januar 2012

Solrød forhandler med EU om millionstøtte til biogasanlæg

STØTTE FRA IEE-PULJEN - 18. januar 2012

Infomøde om energistøtte 2012 tirsdag den 7. februar

ARRANGEMENT OM IEE - 18. januar 2012

Lær elever at reparere deres dimser

PARTNERSØGNING - 11. januar 2012

EU giver 500 millioner kroner til energiprojekter i år

INDKALDELSE TIL INTELLIGENT ENERGY EUROPE - 5. januar 2012

Lille by kan også blive grøn EU-hovedstad

GRØN EU-HOVEDSTAD 2012 - 15. december 2011

Bynetværk kan få op mod fem millioner kroner til byudvikling

INDKALDELSE TIL URBACT II - 15. december 2011

Sådan får du dyrebar viden om næste års EU-støtte til energiprojekter

INFODAG OM INTELLIGENT ENERGY EUROPE - 2. december 2011

Nu er 3000 byer med i Borgmesterpagten

LOKALE KLIMAMÅL - 30. november 2011

Færgepriser bliver højere efter EU-indsats for miljøet

EU-KRAV PÅ VEJ - 29. november 2011

Energisparekrav til det offentlige står for skud

ENERGIEFFEKTIVISERINGSDIREKTIVET - 25. november 2011

Svensk klynge vil udvikle fremtidens intelligente styring af vejtrafikken

PARTNERE SØGES TIL KONSORTIUM - 23. november 2011

Ministre diskuterer energieffektivisering denne uge

BEGIVENHEDSLISTEN D.21-28. NOV. - 21. november 2011

EU-ministre: Østersøindsats skal hente penge i strukturfonde

EVALUERING AF ØSTERSØSTRATEGI - 16. november 2011

Ministre: Østersøindsats skal hente penge i strukturfonde

EVALUERING AF ØSTERSØSTRATEGIEN - 16. november 2011

Sjælland får 55 friske EU-millioner til landdistrikterne

EU-STØTTE TIL LANDDISTRIKTERNE - 10. november 2011

Sådan scorede briter giga EIB-lån til klimakloakering

BILLIGE LÅN TIL BRITER - 6. november 2011

EU truer: Danmark skal tage brugerbetaling for al vand

EU-RETSSAG PÅ VEJ - 27. oktober 2011