
32 lærere fra 15 skoler i 13 forskellige lande samledes i efteråret til planlægningsmøde på Møn i forbindelse med opstart af projektet ”ECO Citizens of Common Europe”.
Her besøg på Møns klint.
Internationalt skolesamarbejde kræver engagerede lærere, der vil lægge mange timer i projekterne, siger en ildsjæl fra Møn, viceskoleinspektør Stefanie Møller.
Hendes skole, Hjertebjergskolen – med 12 lærere og 140 børn - har været med i forskellige aktiviteter under EUs skoleprogram Comenius siden 2004. - Lige nu er den med i det største skolesamarbejde, EU nogensinde har givet penge til: 16 skoler fordelt på 14 lande, der arbejder med økologi, herunder bl.a. øko-systemer og genbrug.
Deltagerne fra Hjertebjergskolen er fortrinsvis 4. klasses elever og klasselærer, men andre er også involverede. I forbindelse med et møde for koordinatorer og elever skal et par af 5. klasses elever til Norge i april for at besøge en 9. klasse uden for Oslo, der arbejder med et større øko-projekt. Her er det så meningen, at den nuværende 4. klasse skal på besøg til næste år.
6. klassen arbejder sammen med sin ”venskabsklasse” – en af de små klasser på skolen – om at lave genbrugslegetøj og finde på lege og spil som led i projektet. En af legene skal afprøves af børn på Cypern, når deres klasselærer deltager i et projektmøde dér.
Vand som første tema
Hjertebjergskolen har været med både i skolepartnerskaber og netværksprojekter, og man kan blive helt forpustet over de mange kontakter, det har givet.
Det første skolepartnerskab kørte 2004-06 og handlede om vand. Her var 6 lande med – Sverige, Litauen, Polen, Portugal, Spanien, Italien og Bulgarien – foruden Danmark.
I første projektperiode kom ”vand” til at betyde vandrensning, akvarelmaling og springvand. I anden projektperiode (2005-06) lød overskriften ”Katastrofer i forbindelse med vand” – herunder natur/teknik projekter, som bl.a. kom til at handle om skreddene på Møns klint, oversvømmelser på Nyord og ditto på Vestkysten.
Maja, Christoffer, Charlotte, Mikal og Martin på en elevkonference i Klaipeda, Litauen, i forbindelse med projektet om vand.
Netværk om mad
Siden 2005 har Hjertebjergskolen været med i et netværk parallelt med skolepartnerskabet.
Netværk er en anden form for Comenius projekter – et samarbejde mellem skolefolk fra forskellige lande, der sammen organiserer tematiske møder og ungdomstræf, kontaktseminarer og studiebesøg.
Netværk for europæisk fødevarekultur (Network of European Alimentary Culture, NEAC) handler om at bruge madkultur og lokale traditioner som led i undervisningen. Det er bygget op på, at der er mindst en repræsentant fra hvert af EUs medlemslande, og den person blev for Danmarks vedkommende først en lærer, Maja Larsen, og siden Stefanie Møller, der som viceskoleinspektør havde lidt lettere ved at komme af sted.
Netværket kom til at fungere som en base, der kunne bruges til at skabe nye skolepartnerskaber. Og selv om det ikke længere støttes af Comenius, er det fortsat alligevel.
Første forsøg mislykkedes….
Første forsøg på at få dannet et nyt skolepartnerskab var i 2007, da ”vand”-projektet var slut. Initiativtageren blev Malene Søgård Jensen fra Hjertebjergskolen.
Hun kom i kontakt med lærere fra Wales, Bulgarien, Slovenien og Kroatien. Det blev til et projekt om mad og kultur – set ud fra lokale traditioner, festdage, boligforhold osv. Men der kom afslag fra Cirius, det danske Comenius-kontor (det, der i dag hedder ”Styrelsen fra International Uddannelse”), fordi det ”ikke opfyldte de aktuelle projektkrav”.
…men andet forsøg lykkedes.
Andet forsøg udsprang også af et netværksmøde, denne gang på Procida – en lillebitte ø i nærheden af Capri - i oktober 2008.
Her var det en polsk lærer, der tog initiativet og fik dannet en kernegruppe, der i løbet af to-tre måneder udvidede sig til at omfatte de 16 skoler fra 13 forskellige lande, der nu er med i øko-projektet.
De 13 lande er
Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Grækenland, Holland, Italien, Norge, Polen, Portugal, Spanien, Storbritannien og Tyrkiet
Problemer?
”Jeg synes bare det er sjovt, og enormt givtigt”, siger Stefanie Møller, når man spørger hende, om ikke der er problemer for en lille skole som Hjertebjerg i at indgå i internationale projekter, ”- ikke mindst på grund af de diskussioner om skoleforhold rundt om i Europa, der foregår om aftenen, når programmet er slut”.
Men hun mener nok, at hun selv og de andre lærere, der er aktive i international uddannelse, burde være bedre til at gøre det til ”hele skolens projekt”.
Når det ikke er så let, skyldes det bl.a. sprog, mener hun. Men et andet problem er tid og penge.
”Det tager rigtig mange timer, og vi har ikke været i stand til at aflønne vore lærere for det. De får en lillebitte akkord, der skal markere, at vi har lagt mærke til den indsats, de gør. Men det kan overhovedet ikke dække den tid, det tager”.
Comenius dækker rejse og ophold, men skolen får ikke dækket virkarudgifter. Det er en af grundene til at Stefanie Møller er blevet så meget rejsende. Som viceskoleinspektør har hun kun nogle få undervisningstimer om ugen. ”Det betyder, at det bliver lidt billigere for Hjertebjergskolen”.
Kunne det hjælpe med penge?
Nej, det er hun ikke sikker på. Selvom projektet dækker udgifter til rejse og ophold og også rummer mulighed for at købe lidt materialer osv., så koster det altid for den enkelte at tage af sted. Der skal købes gaver med hjem til børnene, og der er brug for en ekstra kop kaffe. Men det tager EU sig ikke af.
- Burde der være en bedre akkord, altså mere tid til lærerne – enten i skolens budget eller i EU-projektets støtteordning?
”Det ville måske nok være en gulerod for nogle. Og det ville være rart, hvis vi som skole kunne bevilge de aktive lærere nogle flere timer”, siger Stefanie Møller. ”Men for de fleste ligger problemet nok i, at der er så meget, man skal nå i den skoletid, der er”.
Man kan møde Stefanie Møller på ”Seminar om Uddannelse og internationalisering – for børnehaver, grundskoler og ungdomsuddannelser” den 19. marts i Vordingborg.
Mere om seminaret her.