Udskriv Send Videresend på LinkedIn Facebook Twitter Andre

"3+5+7 plan" skal vise vej ud af krisen

EU2020 PLANEN FREMLAGT - 4. marts 2010

På vegne af sin tre uger gamle Kommission præsenterede Jose Manuel Barroso i går en overordnet plan for Europa i 2020, som – sagde han – skal føre til en ”grønnere, mere ambitiøs og mere realistisk” økonomisk politik i Europa. Den vil skaffe en vækst på minimum 2 procent om året sagde han. Det viser de økonomiske modeller. Men han turde ikke sige noget om, hvad modellerne siger om den truende arbejdsløhed.

Klimakommissær Connie Hedegaard sagde senere, at hun er godt tilfreds med planen – dels fordi den satser kraftigt på grøn innovation og udvikling, dels fordi den fastholder muligheden for at EU hæver målsætningen om 20 procent CO2-reduktion i 2020 til 30 procent.

Dan Jørgensen, socialdemokratisk medlem af EU-parlamentets miljøudvalg, kalder planen for ”kulsort”, fordi den ikke siger noget om, hvordan arbejdsløsheden skal bekæmpes og meget lidt om, hvordan klimaforbedringer kan bruges til at skabe mere beskæftigelse.

Planen skal nu til behandling i råd og parlament, så den ligger klar til vedtagelse på forårstopmødet 25.-26. marts. Parallelt arbejder Kommissionen på en Arbejdsplan med konkrete udspil. Den kommer ”måske inden topmødet, måske først ind i april”, siger Connie Hedegaard.

Hvad siger medlemsstaterne?

Barroso var som altid optimist ved sin præsentation af EU2020. Han understregede, at planen er blevet til i tæt samarbejde med EU-præsident Herman van Rompuy, der tilrettelægger topmøderne. Men samtidig advarede han om, at EUs 27 meget forskellige medlemsstater alle skal spille med. ”Gør de ikke det, vil ingenting ske”.

Barroso understregede gang på gang, at den ny plan er forskellig fra den gamle Lissabon-strategi, fordi de 27 stats- og regeringschefer på det ekstraordinære topmøde for tre uger siden markerede, at topmødet skal fungere som koordinerende organ – en slags ”økonomisk regering” – der overvåger planens gennemførelse i de enkelte lande. Og fordi der denne gang er et meget begrænset antal målsætninger.

Ingen sanktioner - men strukturpenge

Der er ingen sanktionsmuligheder i planen. Det er der ingen lovhjemmel til, forklarede Barroso.

Til gengæld har der været talt en del om incitamenter og støtteordninger.

De indskrænker sig imidlertid til, at man vil spænde de regionale strukturfonde for den ny plan - sammen med landdistriktsmidler, forskningsrammeprogram osv.

Det er meningen, at der samtidig skal åbnes for nye lånemuligheder gennem Den europæiske investeringsbank EIB.

EUs gamle 10-årsplan (Lissabon-strategien)

som mange nu trækker på skulderen af, blev søsat i år 2000 med løftet om, at EU ti år senere – dvs. i dag – skulle være verdens førende økonomi baseret på forskning og teknologi.

Dens problem var dels, at der var alt for mange mål – ”Den havde - ja, jeg ved ikke hvor mange mål. Ingen ved det”, sagde Barroso efter fremlæggelsen - dels at opfølgningsmekanismen var meget svag.

Den bestod af afrapportering på embedsmandsniveau. Her sammenlignede man, hvor langt de enkelte lande var nået – dels i forhold til egne målsætninger, dels i forhold til hinanden.

Den plan, der nu er undervejs, rummer

- 3 overordnede vækstområder i EU2020 planen: Viden og innovation. Grøn, bæredygtig vækst. Øget social sammenhæng.

- 5 kvantitative succes-mål, som medlemsstaterne skal omsætte til nationale mål. Det er dem, EU2020-planen vil blive målt på til slut (se nedenfor).

- 7 flagskibe – dvs. større projektsatsninger, hvor planen lægger op til en arbejdsdeling med opgaver til såvel Kommissionen som medlemsstaterne (se nedenfor).

Her er det problem, EU2020 skal løse:

EU halter bagefter og har svært ved at følge med de øvrige dele af verden efter krisen: Den blå kurve nederst til højre angiver EU. Især Kina og Asien vokser hastigt igen efter krisen. EU kæmper med overhovedet at få kurven til at pege opad.

5 kvantitative succesmål

Ideen med de kvantitative mål svarer til EUs klimaplan, hvor en 20 procent CO2-reduktion skulle gælde for hele EU, men nogle lande – som f.eks. Danmark – skulle levere mere.

I EU2020 planen bliver der sat overordnede succesmål for hele EU, og de skal bagefter fordeles på de enkelte medlemslande efter evne og vilje.

Det betyder, at Kommissionen i den kommende tid skal drøfte med medlemsstaterne, hvor stor en del af hvert enkelt mål et bestemt land vil kunne opfylde. Nogle lande vil skulle binde sig til at opfylde langt højere mål-tal end de her angivne:

Her er de fem kvantitative sucesmål:

Flere i beskæftigelse:

75 procent af befolkningen mellem 20-64 år i beskæftigelse (mod nu 69 procent).

Mere forskning og innovation:

3 procent af EU's bruttonationalprodukt investeres i forskning og udvikling (mod nu 1,85 procent).

20-30 pct. mindre CO2:

En 20 procent CO2 reduktion i 2020, men mulighed for at gå op til 30 procent.
(EUs klimaplan er blevet kopieret ind i det, der nu hedder EU2020; 30 procent målet er bibeholdt, se herunder),

Flere i uddannelse:

Drop-outs (unge, der forlader skolen i utide) må ikke overstige 10 procent (den er 15 procent i dag).

Mindst 40 % af alle unge skal have en videregående uddannelse (mod nu 31 procent).

Færre fattige:

Antallet af de, der står i fare for at blive ramt af fattigdom, skal reduceres med 20 millioner mennesker (fra 80 til 60 millioner). Fattigdomsgrænsen defineres som 60 pct. af gennemsnitsindkomsten i det enkelte medlemsland.

30 procent CO2 reduktion i 2020 ?

Det, at man fastholder muligheden for 30 procent CO2 reduktion i 2020 ser Connie Hedegaard tydeligvis som en sejr for den klimapolitik, hun står for i Kommissionen. Hun oplyste på et pressemøde, at de 27 medlemslandes faste repræsentationer på ambassadørplan på et møde i Bruxelles tidligere på ugen var blevet enige om, at tallet 30 procent skulle glide ud af EUs klima-strategi.

Nu siger Kommissionen, at EU skal sætte 30 procent CO2 reduktion som mål ”når tiden er inde” (when the time is right) – eller med andre ord: EU kan gå alene uden at afvente en international bindende aftale, hvis man ønsker det.

Syv flagskibe

De syv flagskibe er konkrete politikområder, hvor Kommissionen lægger op til et samvirke mellem en EU-indsats og en indsats på medlemsstatsniveau. Der er ikke nødvendigvis så meget nyt i de enkelte områder. Udspillet siger nærmest, at det her vil den ny Kommission gøre mere ud af – men hvad dette ”mere” er, må så vente til arbejdsplanen foreligger.

De syv flagskibe er:

Ny forsknings- og innovationspolitik:

Der skal ”bygges bro mellem videnskab og marked”, og der skal satses på bio-økonomi, energi, energi- og transporteffektivitet, sundhed, alderdomsproblemer m.v.

Aktiv ungdom (Youth on the move):

Øget international mobilitet blandt studerende og unge fagfolk.

Konkret eksempel: Ledige stillinger skal kunne søges overalt i Europa, og erhvervskvalifikationer og erfaring anerkendes reelt.

En digital dagsorden for Europa:

Alle europæere bør senest i 2013 have adgang til højhastighedsinternet på min. 30 mbps. Halvdelen af EU skal have 100 mbps. internet.

Ressourceeffektivt Europa:

Støtte til overgangen til en ressourceeffektiv og kulstoffattig økonomi.

Et af hovedpunkterne her er grøn transport, nye investeringer i energi-netværker bl.a. med støtte fra de regionale strukturfonde og EIB.

Europas olie og gasimport vil kunne reduceres med 450 milliarder kroner – 1.000 kr. pr. indbygger i EU – i 2020, hedder det.

En industripolitik for grøn vækst:

Grøn industripolitik. Internationalisering af små og mellemstore virksomheder. Åbent marked for investeringskapital. Initiativer fra rumfart til turisme. Der skal satses på iværksætteri og nye kvalifikationer.

”En sådan politik kunne føre til millioner af nye job”, hedder det.

Nye kvalifikationer til nye job:

Modernisering af arbejdsmarkederne med vægt på flexicurity, dvs. den danske arbejdsmarkedsmodel.

Europæisk platform mod fattigdom:

”Sikring af den økonomiske, sociale og geografiske samhørighed ved at hjælpe de fattige og socialt udstødte” og ”gøre det muligt for dem at spille en aktiv rolle i samfundet”.