
Der skal ny dynamik i klimaforhandlingerne, og EU-kommissionen spillede ud i går – med klimakommissær Connie Hedegaard og kommissionsformand Barroso i spidsen. Det skete i form af en ”Meddelelse”, som straks efter vedtagelsen i går blev debatteret i Parlamentet.
Meddelelsen rummer to afgørende punkter: Kommissionen lægger op til en reduktion på 30 procent CO2-reduktion i 2020 – uanset, hvad andre gør. Og til en to-trins handlingsplan, der skal ende med et nyt forsøg på en global klimaaftale i Sydafrika i slutningen af næste år.
Desuden markerer Kommissionen nu, at de 18 milliarder kroner pr. år, som EU lovede ulandene i København som hjælp til en ”hurtig start” i 2010-12, stadig står ved magt. De endelige aftaler vil kunne færdiggøres ved det næste møde i det såkaldte COP-sekretariat i Bonn, sagde Connie Hedegaard. ”EU er klar”.
De 18 milliarder udgør cirka en tredjedel af det beløb, der ifølge FNs klimapanel skal bruges for at gøre ulandene i stand til at udforme en færdig klimapolitik. Resten af midlerne skal komme fra bl.a. USA.
De 30 procent
Det centrale i det ny udspil er, at Kommissionen nu vil arbejde for en 30 procent CO2-reduktion i 2020. Forslaget vil givet blive diskuteret på topmødet i slutningen af marts, men den egentlige forelæggelse vil først ske i juni – efter et større analysearbejde i løbet af foråret i Connie Hedegaards klimadirektorat.
Analysen vil fokusere på energi, energieffektivitet, jobskabelse og innovation, forklarede Connie Hedegaard i Parlamentet i går.
When the time is right…
Udspillet er bemærkelsesværdigt, fordi det kommer kun godt en måned efter indsættelsen af den ny Kommission. Så sent som i januar sagde den daværende danske udenrigsminister Per
Connie Hedegaard lagde ved sin kommissærhøring, også i januar, vægt på, at man ikke kunne fortsætte med den gamle EU-strategi om, at EU kun ville ”gå til
Nu er den centrale formulering i Kommissionens udspil, at EU vil hæve ambitionsniveauet til 30 procent CO2-reduktion i 2020, ”when the time is right” (”på et passende tidspunkt”).
Omvendt henviser udspillet stort set ikke til FNs klimapanel. Den begrundelse, der bliver brugt, er dels, at de globale klimaforhandlinger ikke må miste momentum, dels at EU selv har brug for et 30 procent mål i 2020 som en forudsætning for den omstilling til en ny, grøn økonomi, der nu er undervejs.
Med den produktionsnedgang, der er fulgt i kølvandet på den finansielle krise, vil et 20 procent mål kunne nås i 2020 uden nogen større omstilling af samfundet.
Visioner for 2030 og 2050
Senere i år, forklarede Connie Hedegaard, vil klimadirektoratet udarbejde en visionsplan, der skal vise EUs opfattelse af vejen videre frem – dels til 2030 som det næste fikspunkt efter 2020, dels til 2050, da CO2-udledningen ifølge FNs klimapanel skal være reduceret med 83 procent i forhold til 1990.
Med andre ord: Ved COP16 i Mexico i november vil EU stå med en analyse, der viser de politiske indgreb, der er nødvendige for at holde 2 graders målet frem til 2050. Plus – hvis Kommissionens udspil får opbakning fra stats- og regeringscheferne i juni - med en vedtagelse om, at Europa går efter en grøn økonomi, hvor en 30 procent reduktion af CO2-udledningen får rollen som det centrale element i EUs tiårs-plan for vækst og beskæftigelse, EU2020.
Sydafrika 2011
Køreplanen for de globale klimaforhandlinger i de kommende år skal diskuteres i klimasekretariatet i Bonn i april-maj. Som allerede omtalt i Sjælland EU Nyt vil Kommissionen i Bonn foreslå, at man skal vente til COP17 i Sydafrika i december næste år, før man gør et nyt forsøg på at lande den klimaaftale, der glippede i København.
Hidtil har det heddet sig, at den samlede aftale skulle forhandles igen i Mexico i november. Men, forklarede Connie Hedegaard, det vil være sikrere at få de delforhandlinger, der blev næsten-færdige i København, helt på plads i Cancun i Mexico. Det gælder bl.a. skovdrift og klimatilpasning.
Desuden nævnte hun en specifik begrundelse: Der er midtvejsvalg i USA den 2. november. Det vil gøre det vanskeligt for en amerikansk regering at gå med i en ambitiøs international klimaaftale få uger efter.
Parlamentet
Reaktionen fra parlamentarikerne var generelt positiv, men der blev også stillet spørgsmål til, om hele grundlaget for klimapolitikken var sikkert videnskabeligt baseret. De centrale dokumenter har aldrig været gennem et ”peer review” (kollegial, videnskabelig kritik), hed det fra et britisk medlem på højrefløjen.
Dan Jørgensen fra socialdemokraterne mente, det var en ”taberstrategi” at gå efter en aftale i Sydafrika og ikke i Mexico.
Claude Turmes fra De Grønne kritiserede, at regioner og større byer ikke havde fået tildelt en klar rolle i Kommissionens ny papir. Connie Hedegaard viste i sit svar interesse for de store byer - med den begrundelse, at byerne er de største CO2-udledere. Derimod fik hun ikke sagt noget om, hvad regionernes rolle kunne være.
Datoer:
Det ny klima-udspil kommer på medlemslandenes dagsorden for første gang den 15. marts, da der er ministerråd om miljø.
Connie Hedegaard tager om kort tid rundt i verden i et forsøg på at skabe ny samling om klimaspørgsmålet.
Hun tager til Washington og Mexico i indeværende måned, til Indien og Maldiverne i april og derefter til Kina og Japan.
Kommissionens meddelelse “International climate policy post-Copenhagen: Acting now to reinvigorate global action on climate change”
Baggrundspapiret (Staff Working Document) findes her.
Mere om Kommissionens ny klimaudspil (og dets relation til Kyoto-aftalen) her.