Europa for borgerne

 

EU støtter venskabsby- og borgersamarbejder

EUs støtte til venskabsbyer indgår nu som en ud af 4 aktiviteter i et program, der skal ”bygge bro” mellem EU og almindelige mennesker.  ”EU og borgerne” hedder det.

De tre andre handler om:
 

·          Støtte til organisationer på europæisk plan, der arbejder med kontakten mellem EU og borgerne,

·          Støtte til mindesmærker

·          Arkiver for ofrene for nazismen og stalinismen.

 

Venskabsbysamarbejder

Et godt venskabsbyprojekt er – ifølge ordningen - et projekt, der på den ene side bruger venskabsbysamarbejdet til at skabe kontakt mellem almindelige mennesker i europæiske lande og på den anden side har et indhold, der helt eller delvist relaterer sig til andre temaer, EU arbejder med.

 

Der er derfor fastlagt en række temaer for venskabsbyprojekter i programperioden:

 

·          EU og historien: Fremtidens EU, Lissabontraktaten, Europadagen 9. maj, markering af 10 året for Berlinmurens fald

·          ”Aktivt europæisk medborgerskab”, særligt med fokus på kvinders rolle i politik og Europaparlamentsvalg.

·          Dialog: Dialog med og forståelse for andre kulturer, herunder f.eks. hvad udvidelsen af EU eller indvandringen betydet for EU

·         Borger i globaliseringens tidsalder: Vækst, beskæftigelse, innovation samt de udfordringer globaliseringen indebærer i Europa. Særligt fokus på borgernes engagement i sociale forhold og frivilligt arbejde.

·         EU: Betydningen af EUs politikker i forskellige dele af samfundet.

 

Lokale myndigheder og organisationer, forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik (tænketanke), borgergrupper og andre civilsamfundsorganisationer kan søge.

 

Programmet har et budget på ca. 1,6 mia. kr. 

 

Ordningen administreres af EUs styrelse for undervisning, medier og kultur (EACEA), som man sender ansøgningen til, og som også informerer og vejleder på deres hjemmeside og pr. telefon. Læs mere her.

 

Næste indkaldelse ventes i 2011.

Brug for at blive hjulpet videre?


 

Send denne artikel videre til kolleger og venner.

Brug ”Videresend” øverst på siden – eller send et postkort her.