
Folkesundhed og -sikkerhed
Sundhed og VelfærdEU's sundhedsprogram har fokus på at ”mindske sundheds-uligheder” imellem EU-medlemslandene, at informere om sundhed og at koordinere indsatser mod epidemier.
Der er opstillet følgende målsætninger for sundhedsprogrammet:
Forbedring af borgernes sundhedssikkerhed:
Formålet er at styrke EU's og medlemslandenes evne til at reagere over for trusler mod sundheden. Der kan f.eks. være tale om planlægning og beredskab i forbindelse med sundhedskriser, men emner som patientsikkerhed, risikovurdering og emner vedr. EU-lovgivning om blod, væv og celler hører til her.
Mindskelse af uligheder på sundhedsområdet:
Kommissionen fokuserer især på ”sundhedsdeterminanter” som f.eks. ernæring, alkohol, tobak og narkotika samt sociale og miljømæssige forhold.
Herudover skal der træffes foranstaltninger til at forebygge de store sygdomme, mindske ulighederne på sundhedsområdet og fremme en sund aldring i hele EU.
Information og viden om sundhed:
Der bliver lagt særlig vægt på områder, hvor EU kan tilføre en merværdi ved udvekslingen af viden, f.eks. i forbindelse med kønsrelaterede spørgsmål, børns sundhed og sjældne sygdomme.
Organisationer, der arbejder for sundhedsfremme i overensstemmelse med programmets målsætninger, kan støttes gennem en række finansieringsmekanismer under programmet.
I øvrigt gives der støtte til tværnationale projekter, som fremmer sundhedsudviklingen på europæisk plan. Der kan bl.a. være tale om medfinansiering, udbud, driftstilskud og fælles finansiering sammen med medlemslande eller andre EU-programmer.
Finansiering
Programmet har et samlet budget er på ca. 2,4 mia. kr.
Læs mere om programmet her.
Der findes en oversigt over hidtil bevilgede projekter her.
Brug for at blive hjulpet videre?
Send denne artikel videre til kolleger og venner.
Brug ”Videresend” øverst på siden – eller send et postkort her.