Kalundborg bliver bogby

INSPIRERET AF WALES, HOLLAND OG BELGIEN - 12. maj 2010

Stik af Kalundborg

(fra Erik Pontoppidan "Den Danske Atlas" 1763-81)

 

I slutningen af maj får Kalundborg en bogby-forening, men aktiviteterne er allerede i gang. Der er bogudsalg på Café Le Soleil, der er bogcontainere, hvor man kan aflevere sin gamle bøger på genbrugspladsen, og bogfolket rykker ud hver uge med telt på markedspladser og torve.

 

Ideen med bogbyer startede i Wales for snart 50 år siden – i Hay-on-Wye, en landsby med knap 2.000 indbyggere. Igangsætteren var boghandleren Richard Booth, der mente, at en landsby fuld a bøger ville blive en international attraktion.

 

Han fik ret – måske fordi han brugte alle mulige medie tricks til at promovere sit foretagende – bl.a. udråbte han Hay til selvstændigt kongerige mellem Wales og England, med sig selv som overhoved, og han udsteder fortsat adelige og grevelige titler.

 

Men faktum er, at der i dag er 40 bogbutikker i Hay, og at landsbyen trækker flere hundrede tusinde turister hvert år – dels for at købe bøger, dels for at deltage i en festival, som byen holder (i samarbejde med The Guardian). Her har Bill Clinton, Paul McCartney, William Golding og mange flere kendte navne gennem årene været hovedattraktioner.

 

Men Kalundborg er foreløbig kun ved begyndelsen.

 

 Foto: Jens Nielsen (fotojens.dk)

 

Telt i Kalundborg

”Vi har ikke nogen butik endnu”, forklarer etnolog Kamilla Glyholt. Hun håber det bliver til to butikker i løbet af sommeren: En i Kalundborg og en i Højby, men foreløbig handler det om at få lokale foretningsdrivende med på ideen.

 

Der er kun én boghandler i Kalundborg i dag. Men han er til gengæld varm tilhænger af ideen og hjælper bl.a. med at prissætte de bøger, man får gratis, dels fra byens bibliotek, dels fra forretninger og borgere, der rydder ud i bogbestanden.

 

Men ambitionerne er store nok: ”Kalundborg er en by med stor arbejdsløshed og lavt uddannelsesniveau”, siger Kamilla Glyholt, der er bekymret for, at når de unge én gang er rejst fra byen, kommer de aldrig tilbage. Derfor ser hun bogby-tanken som et aktiv, der skal være med til at give byen identitet. Dels skal den være kendt for sine bøger, dels skal overskuddet bruges til kultur. Første projekt bliver at udgive en pjece til brug i 4. klasse om Kalundborgs historie.



Forbillederne

Den ældste bogby på kontinentet er landsbyen Redu i Ardenner-bjergene i Belgien, en times kørsel fra Bruxelles. Den blev skabt i midt-1980’erne af en driftig journalist, forfatter og forretningsmand, der hørte om initiativet i Wales, hvor Hay-on-Wye på det tidspunkt havde langt over en million bøger på hylderne i de mange butikker, antikvariater og brugtbogsudsalg.

 

 

Fra boghandel i en tidl. gård i landsbyen Redu i Belgien.

Foto: Liselotte Thøgersen

 

Redu er stadig en lillebitte landsby, men den har et blomstrende forretningsliv med cafeer, kro, bed-and-breakfast – og 23 boghandlere, der har specialiseret sig i alle mulige typer af bøger og papir: Tegneserier, kunstbøger, rejser, krimi’er, håndlavet papir– alt. Besøget er på omkring 200.000 om året.

 

I alt findes menes der at være en snes bogbyer rundt om i Europa – de fleste mindre end Kalundborg.

 

 

De første i Danmark.

Der er to bogbyer i Danmark, der er kommet før Kalundborg: En ved grænsen og en i Nordsjælland. Men også her er der tale om foreninger, der fungerer som en slags genbrugsbutikker, mens Hay-on-Wye, Redu, Tvedestrand i Norge, Bredevoort i Holland osv. drives kommercielt af boghandlere og antikvariater.

 

Den ene er tilmed grænseoverskridende, idet den består af butikken ”Bøger uden grænser” i Tønder og ”Bücher ohne Grenzen” i Aventoft i Sydslesvig. Fra Tønder lyder meldingen, at folk er særdeles glade for at aflevere bøger. ”Vi drukner i bøger”, siger Gebbe List Petersen - men salget går sløjt.

 

Så er det anderledes i Torup Bogby ved Hundested, der begyndte for seks år siden med en økologisk landmand, Peter Palt, som drivkraft. Her er der sådan set ikke en fast boghandel med betjening. Bøgerne sælges fra 5-6 vogne med blå baldakin.

 

 

Postkort fra Torup. Torup ved Hundested er en landsby med 250 indbyggere. Den blev oprindelig kendt som hjemsted for en nybygget øko-landsby med halmhuse osv. Men i dag er det de blå bogkærrer, der trækker folk til.

 

Bøgerne kommer fra bogdonationer, - ”og vi får i læssevis”, lyder det. Bøgerne bliver sorteret af en

”bestyrer”, der normalt beholder en fjerdedel og sender resten direkte i en ”småt brændbart” container.

 

”Vi sælger bøger, som man sælger jordbær ved vejkanten”, siger Peter Palt til Sjælland EU Nyt. Men der står nu også en skurvogn ved kirken, hvor man kan købe bøger 24 timer i døgnet - efter princippet om høflig selvbetjening.

 

Foreningen bag Torup Bogby tjener rundt regnet 50.000 kr. om året på bogsalget. De bliver brugt til at holde kulturarrangementer - i form af forfatteroplæsninger, musik og en årlig bogfestival.

 

 

Mere om Kalundborg bogby her.

Den stiftende generalforsamling finder sted 26. maj på Café Le Soleil i Kalundborg.

Om Torup bogby her.

De 13 mest kendte bogbyer i Europa (inklusive Hay-on.-Wyre og Redu) kan man få oplysninger om her.

 

EU-ledere skal blive enige om Stabilitetspagt denne uge

BEGIVENHEDSLISTEN UGE 5 - 30. januar 2012

Wammen: Derfor er strukturfondstvister svære at løse nu

STRUKTURFONDSREFORM - 27. januar 2012

Svensk kommune støtter iværksættere i den kreative sektor

PARTNERSØGNING URBACT - 19. januar 2012

EU giver hjælp til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed

INDKALDELSE TIL AKTIVE UNGE - 5. januar 2012

Nye EU-lån kan løsne lånemarkedet for danske virksomheder

INTERVIEW MED SPAR NORD - 4. januar 2012

De tunge EU-udbud bliver lettere

NYT EU-UDSPIL - 21. december 2011

Bynetværk kan få op mod fem millioner kroner til byudvikling

INDKALDELSE TIL URBACT II - 15. december 2011

EU deler lånerisikoen med små virksomheder

LÅN TIL INNOVATION - 14. december 2011

Energi og strukturfonde er på dagsordenen

BEGIVENHEDSLISTEN - 12. december 2011

Gældskrisen overskygger alt op til ugens topmøde

BEGIVENHEDSLISTEN D. 5.-11. DECEMBER - 5. december 2011

Færgepriser bliver højere efter EU-indsats for miljøet

EU-KRAV PÅ VEJ - 29. november 2011

Flensborg-borgmester er åben for EU-projekter med Sjælland

NYE INTERREG-PROGRAMMER PÅ VEJ - 24. november 2011

Ministre: Østersøindsats skal hente penge i strukturfonde

EVALUERING AF ØSTERSØSTRATEGIEN - 16. november 2011

Sjælland får 55 friske EU-millioner til landdistrikterne

EU-STØTTE TIL LANDDISTRIKTERNE - 10. november 2011

Økonomiske nøgletal og krisehåndtering er på programmet

BEGIVENHEDSLISTEN D. 7.-13. NOVEMBER - 7. november 2011

Når EU regner på Femern, drypper det måske på Storstrømmen

UGEN SET FRA BRUXELLES - 7. november 2011