
EUs klimakommissær Connie Hedegaard har udarbejdet et regnestykke, der skal vise, at det koster meget lidt ekstra, hvis vi i Europa vælger at ”gå til
En 30 procent reduktion er et nødvendigt bidrag, hvis den globale opvarmning skal kunne holdes under +2 grader, mener klimaforskerne.
Samtidig ønsker Kommissionen at gøre en ambitiøs klimapolitik til et nøgleelement i den grønne revolution, der skal give Europa ny vækst de næste ti år under den såkaldte EU2020-plan, der stadig er under udarbejdelse.
Regnestykket
Udgangspunktet er de beregninger, der lå til grund for den gamle beslutning om at EU skal reducere sin CO2 udledning med 20 procent inden 2020.
Dette klimamål operation ville, mente man, da planen blev vedtaget i 2008, koste EU små 600 milliarder kroner at gennemføre.
Men nu har krisen sat så mange ting i stå (og reduceret transport, el-forbrug osv. osv. i resten), at det i dag vil koste mellem 200 og 250 milliarder kroner mindre, at nå 20-procent målet.
De penge kunne i stedet bruges til at ”gå til
Problemer med CO2-kvoterne
Men med alle de hjul, krisen har sat i stå, er prisen på CO2-kvoter nu så lav, at mekanikken i hele kvotesystemet er ved at falde fra hinanden. Prisen på CO2-kvoter skulle gøre det økonomisk attraktivt for virksomhederne at spare på de fossile brændstoffer og investere i ren, grøn teknologi i stedet, fordi der er for mange gratis-kvoter i omløb og for lidt incitament.
Kvoterne koster i dag omkring 85 kr. pr. ton udledt CO2, men de skal op i fire gange så meget, hvis kvotesystemet skal fungere, mener eksperterne.
Derfor er det en af pointerne i Connie Hedegaards nye regnestykke, at kravet om at stramme op og ”gå til
Siver industrien?
Et af de store spørgsmål ved at stramme klimamålene er, om det får alt for mange virksomheder – især i den tunge industri – til at søge ud af Europa, hvis EU vælger at ”gå alene til
Men det vil næppe blive tilfældet, mener f.eks. Greenpeace. For det første viser et Cambridge-studie, at CO2-kvoterne i de fleste tilfælde kun belaster produktionsomkostningerne med ca. en procent.
Men dertil kommer at andre studier peger på, at et klimamål på 30 i sig selv vil kunne skabe 350.000 nye job i EU, først og fremmest inden for vedvarende energi.
Udspil før Bonn
Kommissionens nye klimaudspil kommer fem dage før det næste vigtige klimamøde på internationalt plan, nemlig klimaministermødet i Bonn fra 31. maj og to uger ind i juni.
Mødet skal forberede de to næste klimatopmøder, COP16 i Cancun i Mexico i november og COP17 i Johannesburg i 2011. EU er en af bannerførerne på klimaområdet, og et udspil til 30 procent vil være med til at give EU førertrøjen på igen i international sammenhæng.
Skeptikerne
Får EU rimelig gode karakterer i Bonn, vil de kunne bruges til at overbevise skeptikerne i EU-landenes egne rækker – anført af Polen og Italien. Tyskland har tilsyneladende svært ved at finde sine ben i øjeblikket, idet miljøministeren er positiv, men det er uklart, hvor resten af regeringen står.
På den anden side er Connie Hedegaards regnestykke ikke en beslutning i sig selv. Det lægger op til en beslutning om, at EU selv – uden at vente på hverken USA, Kina eller nogen anden - kan beslutte at ”gå til
Vælger EU at ”gå til