Udskriv Send Videresend på LinkedIn Facebook Twitter Andre

Tusinder af nye job i sigte

ENERGI-UDSIGT FOR REGION SJÆLLAND: - 29. maj 2010

Region Sjælland kan forvente mange tusinde nye arbejdspladser inden for vedvarende energi i de kommende ti år. Det viser beregninger foretaget af energi- og miljøforskeren Tyge Kjær, RUC.

Antallet kan gøres op i tre etaper:

For det første kommer der ca. 2.200 nye arbejdspladser i Region Sjælland som følge af, at Danmark har valgt at følge EUs pålæg om, at vedvarende energi skal spille en endnu større rolle end i dag, når vi når 2020. Det viser et papir, der linkes til i bunden af denne artikel.

For det andet er der nu udsigt til, at EU vil stramme yderligere op på klimakravene, ”når tiden er inde”, sådan som klimakommissær Connie Hedegaard lagde op til i onsdags.
Det vil give en ekstra effekt inden for vedvarende energi-område, siger Tyge Kjær, der forudser ca. 1.000 arbejdspladser ekstra på den konto. Tilsammen kan der så blive tale om en øget direkte beskæftigelse i størrelsesordenen 3.200 job.

Hertil skal lægges den afledte beskæftigelse. Erfaringen siger, at en arbejdsplads inden for vedvarende energi trækker to-fire andre arbejdspladser med sig.
Det vil sige, at den samlede beskæftigelseseffekt mindst vil ligge i størrelsesordenen 10.000 nye job – hvis EU skærper klimakravene, og mindst 7.000, hvis det ikke sker.

Sjælland leverer til København
Tankegangen bag papiret er, at vedvarende energi kommer fra yderområderne, fordi det handler om vind, halm og træ osv. Det betyder, at jo mere centrene – som f.eks. København – bliver tvunget til at gå over til vedvarende energi, jo større beskæftigelse vil man få i yderområderne - i det her tilfælde Region Sjælland.

Et helt konkret eksempel er, at Københavns kommune har indgået en aftale med det svensk-baserede energiselskab Vattenfall om, at Amagerværket skal gå fra kul til biomasse senest i 2015.

”De fleste glemmer, at vi har et efterslæb på investeringer i energiforsyningen i Danmark”, siger Tyge Kjær. ”De elkraftværker, vi har i dag, er så nedslidte, at de kun vil tælle for 25 procent af el-forsyningen efter 2030. Vi ”kører på den yderste kant””.

Beregningerne
Beregningerne i Tyge Kjærs papir bygger på, at Danmark i 2020 skal hente 30 procent af sin energiforsyning fra vedvarende energi. Det tal blev fastlagt i forbindelse med EUs overordnede klimaplan om en 20 procent CO2 reduktion om ti år.

Connie Hedegaards oplæg om at ”gå til 30” ”når tiden er inde” (when the time is right), vil medføre yderligere krav til Danmark. Kravet vil blive, anslår Tyge Kjær, at Danmark skal hente 35-38 procent af sit energiforbrug fra vedvarende energi. Det er den antagelse, der ligger bag, når Tyge Kjær taler om ekstra mere end 1.000 arbejdspladser.

Faktisk mener han, der kan blive tale om en del mere, ”for der er jo grænser for, hvor meget vedvarende energi man kan placere i Københavnsområdet, og resten må derfor hentes i Region Sjælland”.

”Vi må tænke det hele igennem forfra”
De krav, der stilles i det kommende tiår, vil under alle omstændigheder komme til at betyde, at vi må til at ”tænke det hele igennem igen, forfra”, mener Tyge Kjær.

”Når vi er nået så højt op i vedvarende energiforsyning, er det jo ikke længere småpenge, det handler om”. Det bliver nødvendigt at få de store spillere som DONG og Vattenfall ind. De har ganske vist allerede grøn energi på programmet, men ”nu handler det om at få dem til faktisk at gøre det, de hele tiden siger, de vil gøre”, siger Tyge Kjær.

Politikerne
Han mener i øvrigt, det er vigtigt at lokalpolitikerne tager et medansvar, for investorerne er stærkt afhængige af, hvordan politikerne satser lokalt. ”En omstilling i energisystemer tager måske 30 år. Derfor er der mange, der stadig tøver og spørger sig selv: Bliver det her til noget på længere sigt, eller fordufter den politiske satsning igen?

”Jo mere, man kan være sikker på, at der er tale om en langtidsholdbar politik, jo flere får man til at investere”, siger Tyge Kjær, som mener, der stadig mangler overblik i energisektoren, så man ved, hvad EU vil, hvad Danmark vil osv.

Omsat til kommunale klimaplaner er spørgsmålet: Hvad gør kommunen, hvad gør elselskabet, hvad vil man gerne have andre til at gøre?

Det skal alt samme tænkes igennem, siger RUC-forskeren.

Tyge Kjær papir ”Beskæftigelsen ved vedvarende energi frem til 2020” kan hente her.