Regioner vil ha' indflydelse på EU-plan
EU 2020 PLANEN - 17. juni 2010Statue: Balancegang, uden for EU-bygning i Bruxelles
”Det er en forudsætning for at EUs nye 2020-plan kan gennemføres, at kommunerne og til en vis grad regionerne bliver taget med på råd. Det er absolut et relevant krav”, siger borgmester Henning Jensen, Næstved, der repræsenterer KL (Kommunernes Landsforening) i EU's Regionsudvalg.
Anledningen er, at CPMR, en af de største og mest slagkraftige regionale organisationer i Europa, har sendt et åbent brev til samtlige EU-landes Bruxelles-repræsentationer om, at EU-toppen ikke bør nøjes med at vedtage nogle målsætninger. Gennemførelsen skal tænkes med ind fra start, og med de fem mål, EU stiller op, bliver det først og fremmest kommuner og regioner, der kommer i skudlinjen.
CPMR (Conference of Peripheral and Maritime Regions - Fjerntliggende og kystnære regioners samvirke) repræsenterer 161 regioner i hele Europa. Organisationens generalsekretær Eleni Marianou mener, at EU2020-planen burde have tænkt de lokale myndigheder med ind som partnere fra start. I stedet nøjes man med at ville styre ved hjælp af pengene i EUs strukturfonde.
Til Sjælland EU Nyt siger hun, at hvis ikke topmødet skriver de lokale parter ind i konklusionerne, må regioner og kommuner lægge pres på de enkelte landes regeringer, når man til efteråret skal lægge fast, hvor stor en del af forpligtelserne i EU2020-planen, der skal placeres på det enkelte land.
EU-2020 planen, der vedtages i dag
Planen skulle have været diskuteret på et særligt topmøde i februar. Det skete ikke på grund af den græske krise. Samme mønster gentog sig i marts, men denne gang bliver EU2020 vedtaget som principbeslutning – uden større diskussion.
Tallene herunder er målsætninger for hele EU. De skal pindes ud på de enkelte lande i løbet af efteråret.
Det sker på samme måde som det allerede er foregået med klimamålene, hvor f.eks. Danmark har påtaget sig at øge anvendelsen af vedvarende energi til 30 procent af sit samlede energiforbrug i 2020, selvom målet for EU som helhed kun er 20 procent.
1. EUs klimaplan bliver en del af EU-2020. Klimaplanen siger bl.a., at EU skal nedbringe CO2-udledningen med 20 procent i 2020.
2. Flere i beskæftigelse: 75 procent af befolkningen mellem 20-64 år i beskæftigelse (mod nu 69 procent).
3. Mere forskning og innovation: 3 procent af EU's bruttonationalprodukt investeres i forskning og udvikling (mod nu 1,85 procent).
4. Flere i uddannelse: Drop-outs (unge, der forlader skolen i utide) må ikke overstige 10 procent (den er 15 procent i dag). Mindst 40 % af alle unge skal have en videregående uddannelse (mod nu 31 procent).
5. Færre fattige: Antallet af de, der står i fare for at blive ramt af fattigdom, skal reduceres med 20 millioner mennesker (fra 80 til 60 millioner). Der har været en del diskussion om kriterierne for fattigdom, men de skulle nu være bragt af vejen.
Eneste indvending, der kendes på forhånd, er at Tyskland har nogle mindre ændringsforslag til uddannelsesmålet - fordi Berlin ikke vil træde delstaterne over tæerne
”Ikke nogen lille rolle”
”Det bliver ikke nogen lille rolle, kommuner får i implementering af EU2020-planen”. Sådan lyder kommentaren fra de konservatives medlem af Europa-Parlamentet, fhv. økonomi- og finansminister Bendt Bendtsen.
En af hans kolleger i den kristelig-konservative gruppe, hollænderen Lambert van Nistelrooij, bakker fuldt op bag kritikken fra CPMR og kræver en ”Territorial Borgmesterpagt” til gennemførelse af EU2020 planen.
Men Bendt Bendtsen mener ikke, man kan fjerne ansvaret fra stats- og regeringslederne. ”Det er vigtigt, at det er dem, der i første omgang tager ansvar for planen – og de må så etablere et samarbejde mellem regeringerne derhjemme og de kommuner og regioner, der skal involveres”.
Men han kan godt forstå, man kan blive lidt bange for, hvordan det skal gå med EU2020-planen. ”Dens forgænger, Lissabon-strategien (2000-2010), endte jo nærmest som en joke”, siger han.
”På den flade hånd”
Knud Andersen, Bornholm, der sidder i Danske Regioners internationale udvalg, er stort set enig med Bendt Bendtsen i, at der er brug for nationale aftaler mellem regeringerne i de enkelte lande og deres regioner og kommuner.
”EU2020 er et udmærket, flot projekt, men det er noget topstyret”, siger han. ”Det mangler den forankring, som samarbejdet mellem de nationale og lokale myndigheder kan give”.
Danske Regioner venter at komme i spil i forbindelse med udformningen af de del-mål, der skal udformes i løbet af efteråret.
Flere af målene som f.eks. dem om ungdom og uddannelse ”ligger på den flade hånd for en lokal indsats”, mener han.
Hør ”Ugen set fra Bruxelles” om det forestående topmøde. Indslaget ”EU og de tre små grise” findes her.
