
EU er på vej mod en ny form, der ikke var forudset i Lissabon-trakaten, men som heller ikke strider imod den. Det står klart efter topmødet i Bruxelles i dag.
EU-Kommissionen skal fremover have mulighed for at følge medlemslandenes økonomi meget tættere end før: Regeringens økonomiske hovedtal (statens indtægter, udgifter, gæld osv.) skal rapporteres til EU-Kommissionen, før Folketinget tager fat på finansloven. Formålet er, at Kommissionen skal have mulighed for at gribe ind, hvis den nationale økonomi truer med at skride ud.
Dermed bryder EU 2.0 et grundlæggende princip: At økonomi og beskatning hører ind under medlemslandenes suveræne beslutningsområde. Bruxelles tager nu ansvar for, at EU som helhed fører en sikker økonomisk politik, så den nuværende krisesituation ikke gentager sig.
Sanktioner
Der skal nu etableres et katalog over sanktioner, som man vil kunne sætte ind mod lande, der ikke retter ind. Inden oktober skal man være færdige med et katalog over sanktionsmuligheder, og der søges i alle retninger. Kun må de ikke stride mod Lissabon-traktaten.
Det er kompromisset mellem en Angela Merkel i Tyskland, der ønskede en traktatændring, og en Nicolas Sarkozy i Frankrig, der ønskede en særlig økonomisk regering, men kun for euro-landene.
Flertallet, som omfatter Danmark, støtter en tanke, EU-præsident Van Rompuy lagde frem i årets første måneder: At topmødet skal fungere som en overordnet økonomisk regering i EU. Dermed bliver det de 27 lande, der samlet udgør EUs ”økonomiske regering”.
Fhv. økonomiminister Marianne Jelveds fortvivlelse over ”ikke at sidde med ved bordet” kan høre op. Bordet er flyttet fra de 16 eurolande over til den forsamling, hvor Danmark også er med.
Mere om økonomi og styring herunder.
EU2020 vedtaget
EU2020 planen blev vedtaget som ventet – uden større debat. De 27 stats- og regeringschefer siger, at de selv vil ”vejlede og følge” den videre proces. Det bliver i første omgang en konkret opstilling af, hvad hvert enkelt land skal nå i 2020. Den skal være færdig i løbet af efteråret, så den kan fremlægges på næste topmøde – dvs. i oktober.
Se de fem mål, der får indflydelse på væsentlige dele af kommunernes og regionernes beslutninger i de næste ti år – her (”Regioner vil ha’ indflydelse på EU-plan”).
Andre resultater fra topmødet:
Island: Island kan nu begynde optagelsesforhandlinger med EU. Beslutningen har været forsinket, fordi Holland og Storbritannien forlangte dækning af de tab, de har haft i forbindelse med IceSave-falitten.
Det problem er løst med en henvisning til en sag, der kører under det gamle EFTA-samarbejde, som Danmark var medlem af, før vi gik ind i EU i 1972.
Estland med i euro’en. Topmødet vedtog at imødekomme Estland om at slutte sig til de 16 lande, der allerede er med i euroen. Det sker fra 1. januar 2011.
Mens 23 af EUs øvrige 26 medlemslande har statslige budgetunderskud ”oppe i det røde”, dvs. på over 3 procent af nationalproduktet, ligger Estland på kun 2,4 pct. (Danmark 5,6), og statsgælden ligger på under 10 procent af nationalproduktet (det tilsvarende tal for Danmark ligger på 46).
Udvikling: Topmødets konklusioner gentager, at de vil sætte deres ulandsbistand op til 0,7 procent i 2015, - uanset er de er solidt bagefter med målopfyldelsen allerede nu.
Målet 0,7 procent i 2015 blev sat ved årtusindskiftet i forbindelse med ”Millenium Development Goals”.
EU-landenes ulandsbistand skulle ligge på 0,56 i år, men gennemsnittet er lige nu kun 0,45 pct.
Topmødet taler nu om ”innovative finansieringsmetoder” og har øje på en slags Tobin-skat, dvs. en minimal omsætningsskat på finansielle transaktioner.
Med krisen som baggrund…
Som en diplomat bemærkede: ”For første gang i lang tid har man haft et topmøde i EU, der ikke var præget af akut krise”.
Mange frygter, at Spanien er på vej ind i en krise, der svarer til Grækenlands, og finansmanden George Soros sagde på en konference i denne uge, at det er ”stort set uundgåeligt”, at den europæiske økonomis om helhed ryger ud i en recession i 2011.
Men lige nu er der vindstille – og Spanien er i gang med omfattende reformer.
Økonomi og styring
”Problemet er helt enkelt, at EU-landenes offentlige gæld er for stor, og at væksten er for lille”. Så enkelt forklarede statsminister Lars Løkke Rasmussen problemstillingen på sit efterfølgende pressemøde.
Men, understregede han, ”Det er ikke Europa, der vedtager den danske finanslov”.
Det komplicerede består i, at ”nogle lande er i dybere problemer end andre, og at nogle af dem har været i problemer i længere tid, end det har stået klart for os andre. Derfor må vi nu have bedre indblik. Vi skal vide, at bøgerne er åbne, og at de er i overensstemmelse med sandheden”.
Han lagde i øvrigt vægt på, at den ny EU2020-plan ”er mere fokuseret end Lissabon-traktaten” og at den rummer ”færre målepunkter, der til gengæld er klare”.
Stress-test af Danske Bank og Nordea
For at sikre, at de internationale investorer har tillid til Europa, har topmødet besluttet at gennemføre en såkaldt stress-test af større europæiske banker, så man kan sikre sig, at de har soliditet til at modstå en evt. ny krise.
Blandt de banker, der skal er underkastes en sådan stress-test er to ”danske”, forklarede Løkke Rasmussen: Danske Bank og Nordea (med hovedsæde i Sverige).
Det blev besluttet i dag, at resultatet skal offentliggøres i den sidste uge af juli.
Briterne og svenskerne
Storbritanniens David Cameron og Sveriges Fredrik Reinfeldt har begge udtalt sig kritisk om den ny tendens i retning af en økonomisk regering og især de sanktioner, der er tale om.
David Cameron erklærede efter mødet, at sanktioner jo ikke angik Storbritannien, eftersom landet ikke er med i euroen. Mens Reinfeldt mente, at de problemer, euro-landene har rodet sig ud i, må de klare selv.
Løkke Rasmussens kommentar lød, at forskellen mellem den danske og den svensk-britiske holdning ligger i, at Storbritannien og Sverige fører en variabel kurspolitik, mens Danmark er et fastkursland, der har knyttet kronen fast til euroen. ”Så vi har en klar interesse i, at den internationale finansverden har tillid til euro’en”, sagde han.
I dag kan kun euro-lande idømmes bøder,
og det varer to år, før bøden falder.
I første omgang får landet pålagt, at det skal deponere et beløb svarende til 0,2 af landets nationalprodukt + 0,1 pct. af det beløb, der overskrides med (dog max. 0,5 pct).
Korrigerer euro-landet ikke sin økonomi over en periode på to år, kan det deponerede beløb indkræves som bøder, der så tilfalder EU-budgettet.
Et land slipper for sanktioner, hvis det kan påvises, at dets nationalprodukt er faldet med 2 procent eller mere inden for det seneste år, regnet som de seneste 4 kvartaler.