Udskriv Send Videresend på LinkedIn Facebook Twitter Andre

Fond for Østersøen undervejs?

FØRSTE EU MAKRO REGION - 1. juli 2010

Øst-vest skift i Østersøen:

Der er faldende folketal i de blå områder,

men befolkningsvækst i de røde.

Skillelinjen gennem Tyskland følger det gamle jerntæppe.

(Større kort her).

”Tøven” og ”begejstring” var de to stikord, der karakteriserede en konference i Bruxelles om Østersøen som makroregion – otte måneder efter initiativets formelle vedtagelse.

Konferencen var indkaldt af regionalkontorernes Østersø-initiativ i Bruxelles, Informal Baltic Sea Group (iBSG - som også omfatter Sjællands kontor i Bruxelles, ZealandDenmark EU Office), i samarbejde med Europa-Kommissionen og Nordisk Ministerråd.

”Begejstring”

Dirk Ahner, direktør for Kommissionens afdeling for regionalt samarbejde, var ”begejstret” for den udvikling, der har funder sted inden for de otte måneder, initiativet har eksisteret. ”Meget er allerede nået”, mente han.

Men han indrømmede, at der var et handicap, som han til dels selv var skyld i: ”Jeg har undervurderet behovet for penge”.

Det har hele tiden heddet, at hovedprincippet i Østersøen som makroregion skulle være ”Ingen nye penge / Ingen nye institutioner”. Men ”til tider er der brug for lidt smøreolie for at holde maskinen i gang”, mente Ahner nu.

Der er brug for ”smøreolie” til tre ting, viste det sig i løbet af konferencen:

- Til at holde maskinen i gang, f.eks. i de baltiske lande, der har været så hårdt ramt under den finansielle krise, at de ikke har haft penge til at deltage i arrangementer udenlands.

- Til at igangsætte projekter, der dækker hele Østersøområdet eller i hvert fald størstedelen af området – dvs. projekter, der kan igangsættes fra Bruxelles, selv om de enkelte medlemslande er i finansiel krise eller udelukkende ser på egne, nationale formål.

- Til at sætte projekter i gang med Rusland.

”Tøver” regeringerne?

Et tema, der kom frem flere gange i konferencens løb var, at regionerne var utilfredse med, at de ikke blev inddraget mere i det arbejde, der er i gang med Østersø-strategien. Dirk Ahner mente egentlig, det gik godt – i hvert fald på regeringsniveau.

Vi er kun otte måneder fra den politiske vedtagelse (i oktober 2009), og der er ”stor” aktivitet på regeringsniveau, mente han. Samtidig fik han sagt, at ”regionerne involverer sig ikke så meget, som jeg havde håbet”.

Men fejlen ligger i, at de koordinatorer, der sidder i de enkelte landes udenrigsministerier (eller som i Sverige: i statsministerens kontor) har ringe kontakt til regionerne og for ringe forståelse for, hvad det er regionerne foretager sig, mente mange i salen. Og sker der ikke noget snart, begynder regionerne at orientere sig på andre måder.

Slesvig-Holsten, der engang var meget ivrig deltager i forberedelserne til Østersø-strategien, arbejdet således nu på et mere begrænset initiativ, en ”Dänemark-Strategie”.

En af kritikerne, estlænderen Tunne Kelam, der er formand for Europa-Parlamentets Østersøgruppe, der fortalte om en samtale med den estiske statsminister, hvor budskabet var: Flyt ansvaret for Østersøstrategien fra udenrigsministeriet og over til et organ, der har tættere kontakt til regionerne. Konkret: Estlands strategiske planlægningsbureau.

Han mente i øvrigt, at regeringerne skulle ”opmuntre” græsrodsniveauet – både NGOer, regioner og kommunerne - til at spille en rolle in Østersøsammenhængen – og støttede i øvrigt ideen om en fond for ”smøreolie”.

Handelsveje i Østersøen:

Den store handelsmagnet i Østersøen er Hamborg – med kraftige handelslinjer til næsten alle Østersølande.

Et sted mellem 30 og 50 procent af Østersølandenes handel finder sted inden for det baltiske område. Det er især vigtigt for de små og mellemstore virksomheder, sagde Karin Nygård-Skalman fra det svenske Vinnova på konferencen.

(Data fra Den intl. Valutafond 2007, kort Nordregio).

Evaluering i oktober

Det er meningen, at Østersø-strategien skal evalueres første gang på en interessentmøde (stakeholder meeting) i Tallin i Estland 15.-16. oktober.

En af de ting, der vil komme op her, er den rolle, Nordisk Ministerråd spiller. ”Norden” omfatter i mange sammenhænge også de tre baltiske lande, og ministerrådet og den nordiske investeringsbank har egne midler at sætte ind i Østersøstrategien. Det sker bl.a. med et studie, der netop er sat i gang, om at gøre Østersøomårdet til pioner på ”den femte frihed” – det vil sige, at forskerne får en særlig grad af frihed til at bevæge sig på tværs af grænser inden for Østersøområdet.

Men i øvrigt advarede den tyske forsker Carsten Schymik, der følger Østersøstrategiens udvikling for SWP, Stiftung Wissenschaft und Politik i Berlin, mod at tro, Østersøstrategien vil kunne fungere næste år eller næste år igen. Det kommer til at vare – 8-9 år før det kommer på skinner, mente han med henvisning til et andet EU-program, der var længe om at starte op: The Northern Dimension.

Løsningen, mente han, kunne ligge i at få alle interessenter samlet: NGOer, kommuner, regioner, regeringer, EU. I dag har man det årlige Baltic Development Forum, der varer et par dage. Lad det hellere vare en uge, foreslog Schymik – sådan at de første dage var et forum for NGOer, et for regioner, for den private sektor og til sidst for regeringerne og for EU.

Om Region Sjællands position:

Se artiklen ”Sjælland på vej med initiativer i Østersøen” her.