Udskriv Send Videresend på LinkedIn Facebook Twitter Andre

Kommissionen kaster håndklædet i ringen

GMO - GENMODIFICEREDE ORGANISMER - 14. juli 2010

BASFs GMO-kartoffel ”Amflora”,

godkendt af EU i marts i år.

Planten er ikke til spisebrug, men producerer stivelse til industribrug.

Der er nationale forbud mod Amflora

i Ungarn, Luxembourg og Østrig.

Europa-Kommissionen besluttede i går, at de enkelte medlemslande nu selv må bestemme, om de vil tillade dyrkning af GMO-afgrøder.

Baggrunden er, at sager om GMO (genmodificerede organismer) konstant ender 0-0 ved afstemninger i miljøministerrådet. I mere end ti år har der hverken kunnet skabes flertal for eller imod blandt medlemsstaterne.

De mest indædte modstandere mod GMO er Frankrig, Tyskland, Grækenland, Østrig, Luxembourg og Ungarn, der alle forbyder Monsanto-810 majsen, - den eneste GMO-afgrøde, der dyrkes i EU i dag.

Ikke mindre end tre gange har Kommissionen forsøgt at få omstødt de nationale forbud – sidste gang i marts 2009 år - men alle tre gange uden at kunne få et flertal med sig i ministerrådet.

Hvad bliver det næste?

Det er højest usædvanligt, at Kommissionen lader beslutninger, der hidtil har skullet træffes på EU-niveau glide tilbage til medlemslandene. Lederen af den liberale gruppe i Parlamentet, den tidligere belgiske statsminister Guy Verhofstadt, tillægger derfor beslutningen principiel karakter og siger i protest:

”Det er Kommissionens pligt at finde frem til en fælles løsning. Det er det, der er meningen med EU” siger han og spørger: Hvad bliver det næste? Vil Kommissionen lade de enkelte medlemslande fastlægge deres egne fiskekvoter?

GMO’er ad bagvejen?

Der er nogen uenighed om, hvad Kommissionens omsving i virkeligheden vil føre til. Malteseren John Dalli, der er kommissær for sundhed og forbrug, understregede i går, at Kommissionen fremlagde sin ny politik som led i en pakke. Og at den rummede nye, mere fleksible regler for sameksistens mellem GMO og ikke-GMO afgrøder.

Det skulle kunne gøre det nemmere at tilpasse sig for lande, der er imod, mente han.

”I virkeligheden handler det her om at åbne markerne i Europa for GMO afgrøder”, siger organisationen Friends of the Earth, der sammen med Greenpeace er de argeste modstandere af genmodificerede afgrøder.

Videnskabeligt grundlag

Kommissionen understreger, at der ikke vil blive slækket på reglerne for godkendelse af nye GMO’er. Det skal stadig ske på strengt videnskabeligt grundlag.

Faktisk ligger der allerede en lang række godkendte GMO-afgrøder i skuffen, færdig og godkendt, men bare ikke anvendt nogen steder:

17	majs-GMOer
6	bomulds-GMOer
3	raps-GMO’er
3	sojabønne-GMO’er
1	sukkerroe-GMO

Derudover er der 4 andre GMO-typer under autorisering, og der ligger ansøgning om at påbegynde godkendelsesproceduren for yderligere 10.

Areal som Lolland

Presset fra industrien står i modsætning til det, der rent faktisk foregår i marken. Det samlede EU-areal under dyrkning med GMO-afgrøder (Monsanto-810) var sidste år på 95.000 hektar (det svarer til et areal, der er knap så stort som Lolland).

Året før var det på 110.000 kvadratkilometer, men i mellemtiden har Frankrig og Tyskland forbudt den genmodificerede afgrøde.

De lande, der dyrkede GMO-majsen i 2009 var:

	Kvadratkilometer
Spanien	76.100
Tjekkiet	6.500
Portugal	5.100
Rumænien	3.300
Polen	3.000
Slovakiet	900

I dag er det sådan, at alle fødevarer, der indeholder godkendte GMO, skal mærkes, og at ikke-godkendte GMO’er er forbudt, selv i minimale mængder. En af de ting, Kommissionen overvejer i den forbindelse, er, hvordan man måler en mængde på 0.

Madeira

Som noget helt nyt og uhørt fik den portugisiske ø Madeira i marts i år tilladelse til at forbyde al GMO-dyrkning nu og i al fremtid på grund af øens særlige biodiversitet, laurbærskovene og turismen. Forbuddet gælder ikke bare en bestemt GMO-afgrøde, men alle GMO-afgrøder.

Tilladelsen kom på trods af, at Kommissionens fødevareinstitut EFSA kort forinden havde udtalt, at der ikke var fremlagt videnskabelige beviser, ”der kunne begrunde et forbud mod dyrkning af GMO planter i den selvstyrende region Madeira”.

Eksemplet bliver nu af Kommissionen brugt til at vise, at et medlemsland allerede under det gamle regelsæt har kunnet få særlig tilladelse til at sikre sine mest sårbare områder.

Tilladelsen faldt sammen med, at Kommissionens formand, portugiseren Jose Manuel Barroso, besøgte Madeira for at udtrykke sin solidaritet efter mudderskreds-katastrofen på øen i februar, hvor 42 mennesker omkom.