Kommissionen kaster håndklædet i ringen

GMO - GENMODIFICEREDE ORGANISMER - 14. juli 2010

BASFs GMO-kartoffel ”Amflora”,

godkendt af EU i marts i år.

Planten er ikke til spisebrug, men producerer stivelse til industribrug.

Der er nationale forbud mod Amflora

i Ungarn, Luxembourg og Østrig.

 

Europa-Kommissionen besluttede i går, at de enkelte medlemslande nu selv må bestemme, om de vil tillade dyrkning af GMO-afgrøder.

 

Baggrunden er, at sager om GMO (genmodificerede organismer) konstant ender 0-0 ved afstemninger i miljøministerrådet. I mere end ti år har der hverken kunnet skabes flertal for eller imod blandt medlemsstaterne.

 

De mest indædte modstandere mod GMO er Frankrig, Tyskland, Grækenland, Østrig, Luxembourg og Ungarn, der alle forbyder Monsanto-810 majsen, - den eneste GMO-afgrøde, der dyrkes i EU i dag.

 

Ikke mindre end tre gange har Kommissionen forsøgt at få omstødt de nationale forbud – sidste gang i marts 2009 år - men alle tre gange uden at kunne få et flertal med sig i ministerrådet.

 

 

Hvad bliver det næste?

Det er højest usædvanligt, at Kommissionen lader beslutninger, der hidtil har skullet træffes på EU-niveau glide tilbage til medlemslandene. Lederen af den liberale gruppe i Parlamentet, den tidligere belgiske statsminister Guy Verhofstadt, tillægger derfor beslutningen principiel karakter og siger i protest:

 

”Det er Kommissionens pligt at finde frem til en fælles løsning. Det er det, der er meningen med EU” siger han og spørger: Hvad bliver det næste? Vil Kommissionen lade de enkelte medlemslande fastlægge deres egne fiskekvoter?

 

 

GMO’er ad bagvejen?

Der er nogen uenighed om, hvad Kommissionens omsving i virkeligheden vil føre til. Malteseren John Dalli, der er kommissær for sundhed og forbrug, understregede i går, at Kommissionen fremlagde sin ny politik som led i en pakke. Og at den rummede nye, mere fleksible regler for sameksistens mellem GMO og ikke-GMO afgrøder.

 

Det skulle kunne gøre det nemmere at tilpasse sig for lande, der er imod, mente han.

 

”I virkeligheden handler det her om at åbne markerne i Europa for GMO afgrøder”, siger organisationen Friends of the Earth, der sammen med Greenpeace er de argeste modstandere af genmodificerede afgrøder.

 

 

Videnskabeligt grundlag

Kommissionen understreger, at der ikke vil blive slækket på reglerne for godkendelse af nye GMO’er. Det skal stadig ske på strengt videnskabeligt grundlag.

 

Faktisk ligger der allerede en lang række godkendte GMO-afgrøder i skuffen, færdig og godkendt, men bare ikke anvendt nogen steder:

 

 

17

majs-GMOer

6

bomulds-GMOer

3

raps-GMO’er

3

sojabønne-GMO’er

1

sukkerroe-GMO

 

 

Derudover er der 4 andre GMO-typer under autorisering, og der ligger ansøgning om at påbegynde godkendelsesproceduren for yderligere 10.

 

 

Areal som Lolland

Presset fra industrien står i modsætning til det, der rent faktisk foregår i marken. Det samlede EU-areal under dyrkning med GMO-afgrøder (Monsanto-810) var sidste år på 95.000 hektar (det svarer til et areal, der er knap så stort som Lolland).

 

Året før var det på 110.000 kvadratkilometer, men i mellemtiden har Frankrig og Tyskland forbudt den genmodificerede afgrøde.

 

De lande, der dyrkede GMO-majsen i 2009 var:

 

 

 

Kvadratkilometer

Spanien

76.100

Tjekkiet

6.500

Portugal

5.100

Rumænien

3.300

Polen

3.000

Slovakiet

900

 

 

I dag er det sådan, at alle fødevarer, der indeholder godkendte GMO, skal mærkes, og at ikke-godkendte GMO’er er forbudt, selv i minimale mængder. En af de ting, Kommissionen overvejer i den forbindelse, er, hvordan man måler en mængde på 0.

 

 

 

 

 

Madeira

Som noget helt nyt og uhørt fik den portugisiske ø Madeira i marts i år tilladelse til at forbyde al GMO-dyrkning nu og i al fremtid på grund af øens særlige biodiversitet, laurbærskovene og turismen. Forbuddet gælder ikke bare en bestemt GMO-afgrøde, men alle GMO-afgrøder.

 

Tilladelsen kom på trods af, at Kommissionens fødevareinstitut EFSA kort forinden havde udtalt, at der ikke var fremlagt videnskabelige beviser, ”der kunne begrunde et forbud mod dyrkning af GMO planter i den selvstyrende region Madeira”.

 

Eksemplet bliver nu af Kommissionen brugt til at vise, at et medlemsland allerede under det gamle regelsæt har kunnet få særlig tilladelse til at sikre sine mest sårbare områder.

 

Tilladelsen faldt sammen med, at Kommissionens formand, portugiseren Jose Manuel Barroso, besøgte Madeira for at udtrykke sin solidaritet efter mudderskreds-katastrofen på øen i februar, hvor 42 mennesker omkom.

 

 

EU giver 161 millioner til udbygning af el- og gasnetværk

INDKALDELSE TIL TEN-E - 27. januar 2012

Klimaminister sweet-talker folkevalgte i EU

ENERGIEFFEKTIVISERING - 25. januar 2012

Her er 5 råd til at søge EU-støtte

LYNGUIDE - 24. januar 2012

Sjælland har 5 nye energiprojekter i EU-støbeskeen

IEE-PULJEN 2012 - 19. januar 2012

Svensk kommune støtter iværksættere i den kreative sektor

PARTNERSØGNING URBACT - 19. januar 2012

Solrød forhandler med EU om millionstøtte til biogasanlæg

STØTTE FRA IEE-PULJEN - 18. januar 2012

Infomøde om energistøtte 2012 tirsdag den 7. februar

ARRANGEMENT OM IEE - 18. januar 2012

Lær elever at reparere deres dimser

PARTNERSØGNING - 11. januar 2012

EU giver 500 millioner kroner til energiprojekter i år

INDKALDELSE TIL INTELLIGENT ENERGY EUROPE - 5. januar 2012

Lille by kan også blive grøn EU-hovedstad

GRØN EU-HOVEDSTAD 2012 - 15. december 2011

Bynetværk kan få op mod fem millioner kroner til byudvikling

INDKALDELSE TIL URBACT II - 15. december 2011

Sådan får du dyrebar viden om næste års EU-støtte til energiprojekter

INFODAG OM INTELLIGENT ENERGY EUROPE - 2. december 2011

Nu er 3000 byer med i Borgmesterpagten

LOKALE KLIMAMÅL - 30. november 2011

Færgepriser bliver højere efter EU-indsats for miljøet

EU-KRAV PÅ VEJ - 29. november 2011

Energisparekrav til det offentlige står for skud

ENERGIEFFEKTIVISERINGSDIREKTIVET - 25. november 2011

Svensk klynge vil udvikle fremtidens intelligente styring af vejtrafikken

PARTNERE SØGES TIL KONSORTIUM - 23. november 2011

Ministre diskuterer energieffektivisering denne uge

BEGIVENHEDSLISTEN D.21-28. NOV. - 21. november 2011

EU-ministre: Østersøindsats skal hente penge i strukturfonde

EVALUERING AF ØSTERSØSTRATEGI - 16. november 2011

Ministre: Østersøindsats skal hente penge i strukturfonde

EVALUERING AF ØSTERSØSTRATEGIEN - 16. november 2011

Sjælland får 55 friske EU-millioner til landdistrikterne

EU-STØTTE TIL LANDDISTRIKTERNE - 10. november 2011

Sådan scorede briter giga EIB-lån til klimakloakering

BILLIGE LÅN TIL BRITER - 6. november 2011

EU truer: Danmark skal tage brugerbetaling for al vand

EU-RETSSAG PÅ VEJ - 27. oktober 2011