
I en artikel i Financial Times i dag skriver miljøministrene fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien, at ”Europa har brug for at reducere [CO2] udledningerne med 30 procent”. Den krise, vi står i, siger de, må ikke få os til glemme, hvad slags økonomi vi ønsker i fremtiden.
Det interessante er, at de tre miljøministre - Norbert Röttgen, Lean-Louis Boirloo og Chris Huhne - udelukkende anvender økonomiske argumenter for deres ønske om at ”gå til
”Overhalingsbanen”
I den klimaplan, som gælder i dag, hedder det, at EU kun vil ”gå til
I maj udsendte klimakommissær Connie Hedegaard en analyse af, hvad det rent faktisk ville koste at stramme klimamålene. Dengang lød klimakommissær Connie Hedegaard og kommissionsformand Jose Manuel Barrosos formel, at EU kunne gå til en 30 procent reduktion ”Når tiden er inde” (When the time is ripe).
Nu argumenterer miljøministrene i Europas tre største lande for, at det haster: ”Lever vi ikke op til argumenterne for de 30 procent, bliver vi placeret i overhalingsbanen”.
Bloomberg’s tal
Artiklen kommer samtidig med analysetal fra det økonomiske nyhedsbureau Bloomberg, der klart viser, at Europa rent faktisk er ved at glide agterud, når det gælder investeringer i grøn energi.
Ser man på tendensen i verden med udgangspunkt i 2. kvartal i år, viser det sig, at Europas investeringer i grøn energi falder voldsomt – og at Kinas stiger lige så voldsomt:
|
|
Investeringer i grøn energi
2. kvartal 2010 |
Ændring i forhold til
2. kvartal 2009 |
|
Kina |
67 mia. kr. |
+72 % |
|
USA |
28 mia. kr. |
+13% |
|
Europa |
26 mia. kr. |
-66% |
Også hvis man ser på hele året, fra 2. kvartal sidste år til 2. kvartal i år, er Kinas samlede investeringer i grøn energi markant større end Europas: 234 mia. kr. mod 170 mia. kr.
20 procent er for lidt
Et hovedargument for de tre ministre er, det ”drive”, der lå i 20-20-20 målet (20 procent CO2 reduktion i 2020) i retning af en kulstoffattig økonomi (low-carbon economy), er forsvundet.
Krisen har nemlig betydet, at CO2-udslippet i sig selv er faldet med 11 procent, skriver de.
Men på grund af selvsamme krise vil det kun koste 82,5 mia. kr. mere end oprindelig beregnet at nå frem til de 30 procent om ti år. Beløbet svarer til lidt over 18 kr. om året pr. indbygger i EU.
Hvad bliver olieprisen?
Omvendt argumenterer de for, at en omstilling til kulstoffattig økonomi i dag er langt mere økonomisk fordelagtig, end de gamle tal viser.
Den analyse, 20-20-20 planen er bygget på, gik ud fra, at olie ville koste 520 kr. pr. tønde i 2020. Men med den hastigt voksende efterspørgsel, vi ser i dag, og med de ekstra miljøomkostninger, der følger efter oliekatastrofen i Mexico-golfen, er billedet ændret, siger de tre ministre.
De henviser til nye tal fra IEA, Det europæiske energiagentur, der nu regner med en oliepris i 2020, der er halvanden gang højere, nemlig på 770 kr. pr. tønde.
De tre miljøministres indlæg kan læses her.
Bloombergs analyse findes her.