
EUs Landdistriktsprogram giver mulighed for at søge støtte til aktiviteter, der kan give beskæftigelse og livskvalitet i landdistrikterne. Samtidig bliver der lagt vægt på at inddrage den lokale befolkning i udviklingen. Målet er at styrke de sociale, økonomiske og miljømæssige betingelser for en bæredygtig udvikling på landet.
I Danmark er det Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der er ansvarlig for at de i alt ca. 6 mia. kroner, der er afsat til landdistriktsudviklingen i perioden 2007-2013. Du kan læse mere på Ministeriets hjemmeside om landdistrikstprogrammet her.
Udviklingen af landdistrikterne skal især ske ved brug af bottom-up metoder, hvor lokale aktionsgrupper har en central rolle.
De lokale aktionsgrupper (”LAG’erne” i daglig tale) er åbne for alle, der vil bidrage til udviklingen af landdistrikterne. Aktionsgrupperne har deres eget budget og uddeler støtte til projekter, der støtter beskæftigelse og livskvalitet i landdistrikterne. Du kan læse mere om de lokale aktionsgrupper på Ministeriets hjemmeside her.
Landdistriktsprogrammet arbejder med tre overordnede, støtteberettigede områder:
- Job og attraktive levevilkår
- Styrket natur og miljø
- Udvikling i fødevaresektoren
En mere præcis gennemgang af, hvilke projekter, der kan søge om midler fra landdistriktsprogrammet, findes på Ministeriet hjemmeside her.
I 2008 blev der igangsat ca. 600 projekter, og der forventes et lige så stort antal i år.
Internationale projekter
Som noget nyt, med virkning fra 2009, er der mulighed for at søge om støtte fra landdistriktsprogrammet til internationale samarbejdsprojekter.
Mindst én allerede eksisterende lokal aktionsgruppe skal deltage. Der ydes støtte til forberedelse, udvikling og gennemførelse.