Marco Polo II

 

Transport: Færre på vejene!

Målet for EUs transportprogram, Marco Polo II, er at reducere overbelastningen af vejene og forbedre miljøet. Midlet til dette er at bruge alternative godstransport former, som bliver kaldt kombineret godstransport.

Programmet kan kun søges af private aktører. Det betyder, at erhvervsmæssige foretagender bl.a. kan hente midler til projekter på betingelse af, at de er målrettet mod at få fragttransport væk fra vejene.

Der gives tilskud til følgende projekttyper:
 

·          Trafikoverflytningsprojekter – opstartsstøtte til nye godstransportformer

·          Katalysatorprojekter – støtte til lancering af godstrafikforbindelser som har en fælles europæisk interesse

·          Samarbejde og koordinering inden for godslogistik.

 

Projektet skal have en europæisk dimension for at være berettiget til støtte, dvs. det skal dække en international rute, enten inden for EU eller mellem EU og tredjeland.

 

Der skal indgå mindst to foretagender fra to forskellige lande i projektet, og mindst ét skal være et EU medlemsland.

 

Finansiering

Marco Polo II løber fra 2007-2013 og har et samlet budget på ca. 3 mia. kr.

 

Se mere om Marco Polo programmet her.

 

Yderligere oplysninger og vejledning til ansøgere findes her.

 

 

Send denne artikel videre til kolleger og venner.

Brug ”Videresend” øverst på siden – eller send et postkort her.