Europeaid

 

Ulandshjælp - Hjælp til den tredje verden

 

En stor del af EU’s bistandshjælp til 3. verden er samlet i programmer, der er rettet mod bestemte grupper af lande. Det gælder f.eks. udviklingslandende i Afrika, Vestindien og Stillehavet, landene i det tidligere Sovjetunionen og rundt om Middelhavet.

 

Samlet administrerer EU det største bistandsprogram i verden. Man arbejder i ca. 150 lande på fem kontinenter og står for ca. 10 % af al teknisk bistand på kloden.

 

Fælles for alle programmerne er, at det er modtagerlandene selv, som i et samarbejde med EU bestemmer, hvilken type bistand der skal være tale om. Modtagerlandene er også i høj grad involveret i tilrettelæggelse og administration af programmerne.

 

Foruden disse programmer yder EU bistand til en række andre lande på bilateral basis.

 

EU-licitationer

Det er hverken institutioner eller virksomheder i EU, der er programmernes målgrupper, selv om det oftest er dem, der leverer bistanden. Dette sker som regel på basis af EU-licitationer, dvs. at man skal konkurrere med andre om at få kontrakterne.

 

Administrationen af licitationerne og de største af EU’s tredjelandeprogrammer er samlet under Europa Kommissionens kontor ”EuropeAid”. Mere specielle programmer, der f.eks. er knyttet til andre politikker, administreres i de relevante afdelinger af Europa-Kommissionen. Det gælder f.eks. alle programmer vedrørende EUs ansøgerlande samt nødhjælpsprogrammerne.

  

Yderligere information

Hvis du vil vide mere om arbejdet i EuropeAid, herunder information om aktuelle projekter og lignende, kan du klikke her for at komme ind på deres hjemmeside.  

 

 

Send denne artikel videre til kolleger og venner.

Brug ”Videresend” øverst på siden – eller send et postkort her.