BREAKING: Klima og energi står til at blive ny hjørnesten i EU-støtten til regionerne
En femtedel af EU-støtten til de rigeste regioner skal for fremtiden gå til klimaindsatsen. Det foreslår EU-Kommissionen på et pressemøde i morgen, torsdag. Det afslører den danske klimakommissær Connie Hedegaard, der udover at glæde sig på klimaets vegne ser et stort potentiale for dansk erhvervsliv.
Når EU for fremtiden skal uddele støtte til regionerne, får klimaet en vigtig position. Det foreslår EU-Kommissionen, der i morgen, torsdag, fremlægger en plan for strukturfondsstøtten fra 2014 til 2020. I hele perioden ønsker EU-Kommissionen at afsætte mindst 120 milliarder kroner til energieeffektiviseringer og vedvarende energi.
”På hele struktur- og samhørighedspolitikken har de jo en afsindigt vigtig rolle i at prøve at levere på de overordnede mål,” siger Connie Hedegaard om regionerne.
Som klimakommissær skal hun fra sag til sag kæmpe for at få penge sat af til klimaindsatsen på tværs af EU-budgettet. Det skyldes, at hun ikke selv har fået tildelt EU-midler, hun kan dele ud af for at mindske forbruget af fossile brændstoffer som kul og olie. Hun har derfor arbejdet for, at EU-Kommissionen på et pressemøde fredag vil foreslå, at størstedelen – 80 procent - af regionalstøtten til de rigeste regioner skal gå til innovation, små- og mellemstore virksomheder og først fremmest energi.
”Især er jeg virkelig godt tilfreds med, ikke blot på egne ressortmæssige vegne, men også på Danmarks vegne, at et nyt hovedindsatsemne er energi,” siger Connie Hedegaard til Sjælland EU Nyt.
Grønne investeringer vil skabe danske arbejdspladser
Hun understreger, at beløbet bliver meget større end blot de 120 milliarder kroner fra 2014 til 2020, eftersom de lokale myndigheder og virksomheder, der modtager EU-støtte, som oftest også selv skal bidrage med det samme beløb.
Helt konkret vil EU-Kommissionen foreslå, at mindst 20 procent af pengene til de rigeste regioner via Den Europæiske Regionaludviklingsfond (ERDF) skal gå til energieffektiviseringer og vedvarende energi, forklarer klimakommissæren.
”Det vil sige, at det også giver danske virksomheder ret store muligheder. For når hele Østeuropa og alle de andre regioner, de skal til at gøre noget, så vil de efterspørge nogle løsninger, og det er jo på et af de områder, hvor danske virksomheder er rigtig dygtige,” siger Connie Hedegaard.
Især når det kommer til energieffektiviseringer er der tale om en radikal ændring I EU-politikken, hvis det bliver stemt igennem i EU-systemet. Tidligere havde regionerne forbud mod at bruge EU-støtten på bygninger, men for to år siden fik de så lov til at bruge op mod seks procent af støtten på bygninger. Nu er det så blevet til at de rigeste regioner skal bruge mindst en femtedel på energieffektiviseringer eller vedvarende energi, hvor de fattigste regioner i EU skal bruge mindst seks procent på samme klimamål.
Hedegaard tror på velvilje
Før forslaget træder i kraft, skal EU-Parlamentet og medlemslandene i Rådet godkende det. Her har en del medlemslandene – især østpå - tidligere været forbeholdne over for at indføre alt for stramme krav til, hvad EU-støtten skal bruges på. Det gør det nemlig sværere for landene at bruge pengene og målrette dem til de behov, de selv mener at have. Eksempelvis østlandene har brugt mange EU-midler på at opbygge infrastrukturen: Motorveje, jernbaner og lignende.
Connie Hedegaard forventer dog, at landene vil gå med til at øremærke EU-midler til netop klimaindsatsen. Det skyldes ikke blot hensyn til klimaet, men også at mange lande er opsatte på at mindske behovet for import af olie, gas og kul fra eksempelvis Rusland og andre lande uden for EU. Derudover har EU-Parlamentet – blandt andet med Danmarks tidligere erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) som ordfører - tidligere i betænkninger udtalt sig positivt over for at bruge regionsstøtten til energieffektiviseringer.
Lokal arbejdskraft til renoveringer
Et mål for danske regioner er ofte at bruge regionsstøtten til at fremme vækst og skabe arbejdspladser lokalt. Connie Hedegaard forklarer, at der fortsat er strenge konkurrenceregler og udbudsregler, der forhindrer regioner og kommuner i at give direkte erhvervsstøtte til enkelte virksomheder. Til gengæld vil det skabe lokale arbejdspladser, når regionerne og kommunerne investerer i eksempelvis at isolere bygninger bedre og udbygge energinettet, fordi det som regel vil være lokale virksomheder og lokalt ansatte, der engageret i anlægsbranchen, mener hun.
”Det er jo ikke en eller anden franskmand, der bliver ansat, når der skal energirenoveres på Sjælland. Det er lokale jobs,” siger Connie Hedegaard.
Adspurgt, hvordan de danske regioner kan hjælpe i klimaindsatsen, så siger Connie Hedegaard, at de danske regioner allerede er godt på vej.
”Der står vores danske regioner jo stærkt, for når jeg ser, hvad vores regioner bruger strukturfondsmidler til, altså på Bornholm, i Midtjylland, eller hvor det nu er, så er det i høj grad en omstilling til et grønnere samfund,” siger Connie Hedegaard.
Landbrugsstøtten er det næste store mål
Det næste skridt for Connie Hedegaard for at sikre flere penge til klimaindsatsen er at få EU-Kommissionen til at foreslå, at også landbrugsstøtten skal bruges grønt. Det skyldes at 80 procent af alle EU-midlerne bruges på netop regionsstøtte og så støtten til landbruget. Her har EU-Kommissionen allerede i juni foreslået, at 30 procent skal bruges på ”grøn støtte.” Selv om det først er næste uge, at EU-Kommissionen gør udtrykket rigtig konkret i forslaget til en reform af landbrugsstøtten, så fortæller Connie Hedegaard allerede nu, at der også vil være dedikerede penge til klimaindsatsen på landbrugsstøtteområdet. Pengene skal blandt andet bruges på klimatilpasninger i landdistrikterne, forklarer hun.
Sjælland EU Nyt vil i morgen, torsdag, nærmere beskrive, hvordan EU-Kommissionens forslag til en ny strukturfondsstøtte ser ud, når detaljerne bliver offentliggjort.
