
Hovedpunkter for uge 45
Rådsmøde for finansministre mandag og tirsdag – Det helt store emne for finansministrene bliver, hvordan EU skal tackle gældskrisen og især Grækenlands gæld. For tiden er der fokus på det ustabile politiske klima. Grækenlands premierminister, Nicholas Papandreou, er lige trådt tilbage og i Italien møder premierminister Silvio Berlusconi stærk politisk modstand, nu ind også ind i egne rækker. Også en skat på finansielle transaktioner vil være på programmet. Det helt store spørgsmål er, om en gruppe af EU-landene vil vedtage skatten, selv om både Storbritannien og USA er imod. Mandag mødes de 17 finansministre i Eurogruppen, tirsdag mødes alle 27 finansministre fra hele EU.
Økonomiske nøgletal frigives torsdag – EU-Kommissionen frigiver efterårets økonomiske nøgletal torsdag.
Budgetforhandlinger tirsdag – EU-Parlamentet og medlemslandene i Rådet forhandler tirsdag om størrelsen på EU’s budget for 2012. De folkevalgte ønsker blandt andet flere penge til projekter for vækst og beskæftigelse inden for EU2020-strategien.
Dag-for-dag-oversigt
Mandag den 7. november
Eurogruppens finansministre mødes – Mandag mødes Eurogruppens finansministre forud for mødet mellem alle de 27 EU-landes finansministermøde tirsdag. Gældskrisen og håndteringen af Grækenlands gæld vil være hovedemnet.
Konference om arbejdsmiljø og sundhed - Mandag d. 7. november afholdes der en konference i Warszawa, Polen. Konferencen handler om ”Styrkelse af arbejdsmiljø og innovation, som en drivkraft for EU smart vækst”. Konferencen er tæt knyttet til gennemførelsen af de vigtigste prioriteter for Europa 2020-strategien.
Konference om modernisering af direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer – Hvad skal der til, før en polsk sygeplejerske kan arbejde på et dansk sygehus? Det er et af de spørgsmål, der måske vil blive stillet mandag, hvor EU-Kommissionen afholder en konference, hvor deltagerne skal diskutere erhvervsmæssige kvalifikationer hos folk fra andre lande. Kommissionen har meldt ud, at de vil lancere et direktivforslag inden udgangen af i år.
Sikkerhed og Forsvarsdag 2011 - Sikkerheds- og Forsvarsdagen (SecDef) er en årlig konference. Den bliver afholdt i Bruxelles og samler centrale aktører fra både civile og militære organisationer for at udveksle ideer og diskutere fremtiden for den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.
Connie Hedegaard diskuterer klimastrategi med EU’s folkevalgte – Op til klimatopmødet i den sydafrikanske by Durban mødes EU’s klimakomissær med medlemmerne af EU-Parlamentets miljøudvalg. De skal diskutere EU’s klimastrategi i en tid, hvor Europa har svært ved at vinde global opbakning til målene om at nedsætte CO2-forbruget.
Mandag den 7. november – tirsdag den 8. november
Solidaritet på sundhedsområdet - Mandag og tirsdag holder det polske EU-formandskab en konference i Poznan, Polen. Et af målene er at sætte fokus på uligheder på sundhedsområdet i EU.
Mandag den 7. november – onsdag den 9. november
Mangfoldig natur oppe på konference – EU-formandskabet afholder en konference fra mandag til onsdag i Warszawa, Polen. Polens Miljøministerium ønsker at debattere, hvordan man beskytter naturens mangfoldighed.
Tirsdag den 8. november
Finansministre diskuterer krisen i Eurozonen (ECOFIN) – EU’s finansministre vil på et rådsmøde i Bruxelles følge op på de beslutninger, EU’s stats- og regeringschefer traf på EU-topmøderne den 23. og 26. oktober. Finansministrene vil desuden diskutere EU-Kommissionens lovforslag om skat på de finansielle transaktioner, som Storbritannien og USA har modsat sig. Danmark har meldt sig som tilhænger af en skat på finansielle transaktioner på globalt plan, men vil tilsyneladende ikke støtte sådan en skat, også kaldt Tobin-skat, hvis den kun skal gælde i EU.
Forhandling om EU-budgettet for 2012 – EU-Parlamentet og medlemslandene i Rådet er uenige om størrelsen på EU’s budget i 2012. Parlamentarikerne stemte på sidste plenar for en stigning i budgettet, mens EU-landene ønsker at holde væksten på et nulpunkt. Tirsdag afholdes det første møde i forhandlingerne mellem de to parter. EU-Parlamentet ønsker blandt andet flere penge til projekter for beskæftigelse og vækst inden for EU2020-strategien.
Tirsdag den 8. november – onsdag den 9. november
Europæisk ligestillingstopmøde -Tirsdag og onsdag vil det første europæiske ligestillingstopmøde afholdes, under ledelse af det polske EU-formandskab. Mødet, der handler om ligestilling mellem kønnene, er støttet af EU-Kommissionen. Hundredvis af centrale aktører fra EU og andre steder, vil deltage i debatten. Under topmødet vil aktørerne udvikle en fælles vision og en strategi for, hvordan den akademiske verden kan gavne af en større ligestilling.
Onsdag den 9. november
Beskatning og told: Flerårige finansielle rammeforslag for 2014-2020 - Den 9. november 2011 vil Kommissionen fremlægge et told- og beskatningsprogram for EU. Det nye Customs-Fiscalis 2020-program er designet for at udveksle information, viden og ekspertise mellem de nationale told- og skatteområder i administrationerne.
Kommissionens nye sundheds- og forbrugerprogrammer for 2014 – 2020 - Onsdag vil Europa-Kommissionen afslører det nye sundhedsprogram for vækst og forbrugerbeskyttelse, som løber fra 2014 til 2020. Sundhedsprogrammet for vækst fokuserer på at tilbyde klar EU-merværdi og styrke forbindelsen mellem økonomisk vækst og en sund befolkning.
Konference om ressourceeffektivitet i fødevareproduktionen - Konferencen vil finde sted onsdag d. 9. i Bruxelles. Konference vil handle om fordelene ved økologisk landbrug og hvad det har at tilbyde. Der vil også blive belyst hvilke veje fødevaresikkerheden kan gå hånd i hånd med EU’s ressourceeffektivitetsstrategi.
Femte Ifo-CoR Bruxelles internationale økonomiske forum – Regionsudvalget afholder i samarbejde med Ifo Institute fra München den femte udgave af ”Bruxelles internationale økonomiske forum”. Emnet er: ”Europas fremtid: At redde den gamle verdens økonomi og hele verdens klima”.
Miljøvenligt designmøde - Onsdag afholder en afdeling under det baskiske miljøministerium et miljøvenligt designmøde i Bilbao, Spanien. Mødet vil samle virksomheder, den offentlige administration, universiteter, teknologiske centre og en lang række eksperter på området, med henblik på at forudsige tendenser, fremtidige behov, udveksle erfaringer, lære om nye projekter og få yderligere information om nye internationale standarder.
Torsdag den 10. november
EU-Kommissionens økonomiske prognose – EU-Kommissionen offentliggør sin efterårsprognose for økonomien i EU. De økonomiske prognoser viser bruttonationalproduktet (BNP), inflation, beskæftigelse og offentlige finanser blandt andre indikatorer for de 27 EU-lande.
Den årlige internationale bank-konference - Torsdag d. 10. november afholdes d. 14. internationale bank-konference i Chicago, USA. Den handler om ”Centralbankernes rolle i forhold til den finansielle stabilitet. Hvordan har det ændret sig?" Spørgsmålet er særdeles relevant for EU, eftersom de store lande er splittede om Den Europæiske Centralbanks rolle. Mens Frankrig har ønsket, at banken spillede en aktiv rolle ved at købe statsobligationer, har Tyskland krævet, at banken holdt sig tilbage for at undgå inflation.
Parlamentets landbrugsudvalg diskuterer landbrugsreformen – EU's folkevalgte mødes med landbrugskommissær Dacian Ciolos for at diskutere hans forslag til en reform af landbrugspolitikken efter 2013.
Fredag den 28. oktober
Den årlige internationale bank-konference - Fredag d. 11. november afholdes d. 14. internationale bank-konference i Chicago, USA. Den handler om ”Centralbankernes rolle i forhold til den finansielle stabilitet. Hvordan har det ændret sig?" Formålet med den årlige konference er at fokusere på de vigtige aktuelle spørgsmål, der berører internationale finansielle markeder.