Ministre: Østersøindsats skal hente penge i strukturfonde
Den danske europaminister, Nicolai Wammen, og hans europæiske kolleger bad i går EU-Kommissionen om at finpudse Østersøstrategien.
Af Casper Ravnsted-Larsen & Filip Schwartz Kirkegaard
Nul nye penge, glem alt om en særlig EU-institution for Østersøen og der kommer ikke ny EU-lovgivning for Østersøen.
Den holdning holdt europaminister Nicolai Wammen (S) og hans europæiske kolleger hårdt fast i, da de tirsdag evaluerede EU’s to år gamle Østersøstrategi på et møde i Bruxelles.
Alligevel vil ministrene styrke strategien, gør den mere effektiv, siger de i konklusionerne. De ønsker at tilpasse eksisterende midler, eksempelvis strukturfondsmidler, til Østersøstrategien, og så beder de EU-Kommissionen om opsætte klare mål og indikatorer, som skal måles på. Det skal gøre strategien mere resultatorienteret, siger ministrene.
”Der er bred enighed i Rådet om, at de makroregionale strategier skal formes indenfor de eksisterende rammer. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke skal bruges økonomiske midler til at understøtte strategierne. Det er netop derfor, at det er vigtigt, at strategierne tænkes ind, når man bl.a. drøfter fremtiden for strukturfondene i den igangværende proces om de fremtidige finansielle perspektiver,” siger Nicolai Wammen til Sjælland EU Nyt - med henvisning til, at ministrene også benyttede lejligheden til at drøfte rammebetingelserne for EU’s budget fra 2014 til 2020.
Ny kommunikationsstrategi på vej
Selvom Østersøstrategien er et EU-projekt, der er koordineret af EU-Kommissionen, har der kun i meget begrænset omfang været afsat økonomiske midler særligt til projektet. Og det vil der heller ikke komme i fremtiden, lyder det altså i konklusionen fra ministrene. Dog presser EU-Parlamentet for tiden på for at få 20 millioner kroner afsat til en kommunikationsstrategi i næste års EU-budget. Budgetforhandlingerne er endnu ikke ovre, men i de nye konklusioner foreslår Rådet helt konkret at lave en platform med informationer om projekter og funding-muligheder både fra EU og andre pengekanaler, der kan hjælpe kommuner, regioner, private virksomheder eller andre til at søge midler til projekter, der hører under Østersøstrategien.
“For at fortsætte denne positive udvikling, som strategien har sat i gang i Østersøregionen, er det nødvendigt at styrke samarbejdet og kommunikation mellem de relevante aktører. Det gælder både politisk niveau, men også på det operative plan, for eksempel kommuner, regioner og private aktører,” siger Nicolai Wammen.
Strategien skal måles
Nicolai Wammen og hans kolleger beder EU-Kommissionen at fremsætte et forslag om indikatorer og mål allerede i begyndelsen af 2012. Det er endnu ikke defineret, hvilke mål der kan blive tale om, men ministrene nævner i deres konklusioner også Europa 2020, der er en strategi for at skabe bæredygtig vækst i Europa.
”Vi har opfordret Kommissionen til at bringe strategien up to date med de overliggende strategier og politikker i EU, som kan medvirke til at gøre strategien mere effektiv,” forklarer Wammen.
”Strategien er et levende projekt, så det er nødvendigt at holde den ajour og sørge for, at den stemmer overens med den generelle udvikling i både regionen og EU.”
Sjællandsk politiker er bange for udvanding
I Region Sjælland glæder formanden for Internationalt Udvalg, Peter Madsen (S), sig over Østersøstrategien, men han er en anelse bekymret for, at den strander i politisk EU-snak.
”Der er mange gode bestræbelse fra danske side. Men det går hen og bliver lidt tyndt og lidt udvandet, fordi så mange skal være enige. Der synes jeg, man skal være bedre til at spidse pennen i nogle situationer og sige, at det her og det her skal vi holde fast i,” lyder det.
For ham er det vigtigt, at man nu holder fast i de initiativer, som Østersøstrategien har åbnet mulighed for de sidste to år. Et af de områder, hvor Danmark er såkaldt tovholder er skibsfarten i Østersøen, hvor man blandt andet samarbejder med de baltiske lande om at få skabt en bedre infrastruktur på havet.
”Vi skal fange de fantastisk voksende turistmuligheder. Krydstogtskibene ekspanderer i den grad på Østersøen. Det er vigtigt at give ordentlig service til skibene og passagerer og bygge infrastrukturen omkring dem,” siger han
For Peter Madsen står og falder Østersøstrategien ikke ved, om man fra EU’s side afsætter rede penge til projektet.
”Det har været et grundlæggende princip, at der komme ikke flere penge til her projekt. Det vil man jo altid gerne have, men jeg synes ikke, midlerne skal være det afgørende. Der må man så gå andre veje og søge strukturfondene,” slutter han.
Østersøstrategien
Østersøstrategien omfatter otte EU-lande: Danmark, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen og Tyskland, omfatter 85 mio. indbyggere og dækker en tredjedel af EU’s område.
Dertil kommer Rusland, men da Rusland er uden for EU, sker det gennem et særligt samarbejde kaldet Den Nordlige Dimension, der normalt ser mest på sikkerpolitiske spørgsmål. Desuden samarbejdes der på regionalt niveau med russiske provinser - først og fremmest Kaliningrad og området omkring Skt. Petersborg.
Der blev fra begyndelse i oktober 2009 ikke skabt nye EU-institutioner i forbindelse med Østersøstrategien. Koordinering og samarbejde bliver ledet af Kommissionen i Bruxelles, men de enkelte medlemslande er tovholdere på en række områder.
Kommissionen tager sig således af det tekniske og oplæg til de overordnede strategier. Medlemslandene skal sikre, at der kommer samarbejde og initiativer på de områder, de nu er mest optaget af – og måske selv har størst fordel af.
Danmark er tovholder på seks områder:
à Ren skibsfart
à Tilpasning til klimaforandringer
à Styrkelse af små og mellemstore virksomheder (og gennemførelse af relevant EU-lovning på området).
à Katastrofeberedskab til lands og til havs
à Energisikkerhed (sammen med Letland)
à Maritim sikkerhed (sammen med Finland)
Andre områder handler om:
Reduktion af kvælstof o.lign. i Østersøen (Polen, Finland). Biodiversitet, herunder fiskeri (Tyskland). Farlige væsker m.v. (Sverige). Styrkelse af Det indre marked i Østersøområdet (Estland). Forskning og innovation (Sverige og Polen). Bæredygtigt landbrug m.v. (Finland). Transportforbindelser (Litauen og Sverige). Turisme m.v. (Tyskland). Grænseoverskridende kriminalitet (Finland).
Østersøstrategien har kun i meget begrænset omfang fået selvstændige midler. Blandt andet fordi det ville føre til et hundeslagsmål i EU om, hvorfor eksempelvis Sydeuropa i så fald bliver forfordelt. Derimod har først og fremmest de regionale strukturfondsmidler på omtrent 100 milliarder kroner i Østerstrategiens to-årige levetid fungeret som støtte også hertil.
