Engelsk region søger partnere til at gøre kollektivtrafikken attraktiv

PARTNERSØGNING - 17. november 2011

Norfolk County vil undersøge, hvilke forhold der er vigtigst for at lave attraktive busruter på de længere strækninger i fra land til by.

 

Som mange andre områder har Norfolk County problemer med at få folk til at vælge bussen, og flere buslinjer er ikke længere kommercielt levedygtige. De vil derfor bruge Bus Rapid Transit (BRT) til at gøre bustransporten mere effektiv og bæredygtig. BRT er en fælles betegnelse for flere forskellige måder at organisere hurtige busruter, der efterligner togets service og kvaliteter men samtidig gør brug af, at busser er billigere og mere fleksible end tog. En BRT-metode er blandt andet at lave adskilte vejbaner for busser på motorvejen.

 

Formålet med projektet er, at forstå hvordan en myndighed kan gøre det nemt, hurtigt og attraktivt for folk at transportere sig lidt længere strækninger med bus.     

 

Dét, Norfolk kan tilbyde projektet, er to transportkorridorer, hvor BRT kan blive etableret. Disse to strækninger skal knytte forstæderne til bykernen. Inde i byen findes der allerede gode busforbindelser, men der mangler fungerende forbindelse til områder uden for byen. Norfolk ønsker derfor at lave forsøg med BRT i deres region. De søger blandt andet en forskningsinstitution, der kan lave en:

 

1. undersøgelse om hvordan og hvor mange, der rejser på de to strækningerne før de bruger BRT.

2. detaljeret kortlægning af forskellige BRT-metoder, der skal evalueres under projektets gang.

3. spørgeskemaundersøgelse, samt individuelle fokusgrupper, for at finde ud af de forskellige metoders effekt på folks transportvaner.

4. undersøgelse om konsekvenser for den eksisterende buskørsel, f.eks. frafald i passagerer til de nye busruter og, hvordan det indvirker på de offentlige tilskud til busforbindelser.

 

Resultatet af disse undersøgelser skal være et forslag på de mest effektive tiltag for at trække folk fra bilerne ind i busserne.

 

Norfolk søger flere partnere, hvor en af dem skal være en forskningsinstitution, der kan udføre forskningsdelen i projektet. De søger også andre regioner eller kommuner, der ønsker at gøre sin kollektive transport mere attraktiv gennem brugen af BRT. Norfolk er også særligt interesseret i at komme i kontakt med organisationer, som ønsker at lede projektet.

 

Norfolk har endnu ikke fundet det EU-program, de vil søge penge under, men forventer at det bliver til næste år. De regner med, at projektet vil løbe over tre år, men på nuværende tidspunkt er der ikke fastlagt en startdato.

 

Kontakt:

Ann Carruthers, Miljø, transport og udviklingsafdelingen, Norfolk County Council

Ann.carruthers@norfolk.gov.uk, +4416 03 22 32 64

 

 

Bus Rapid Transit (BRT)

Bus Rapid Transit (BRT) er et begreb, der anvendes til en række offentlige transportsystemer, der anvender busser til at give hurtigere og mere effektiv service end en almindelig buslinje. Ofte kan dette opnås ved at lave forbedringer af den eksisterende infrastruktur, køretøjer og planlægning. Eksempler på forbedringer er indførelse af vejbaner kun for busser, afkørsler fra motorvejer til stoppesteder eller smarte og nemme betalingssystemer.

 

Målet med BRT er, at nærme sig den service og kvalitet togtrafik har, men samtidigt udnytte bussens fleksibilitet, og at denne form for infrastruktur er billigere at bygge end tognet.