
Hovedpunkter for uge 47
EU-ministre diskuterer energieffektivisering – EU’s energiministre skal torsdag diskutere forslaget til et nyt energieffektiviseringsdirektiv, hvor EU-Kommissionen blandt andet har foreslået, at offentlige myndigheder skal energieffektivisere tre procent af deres bygningsmasse om året, hvilket centrale danske medlemmer af EU-Parlamentet bakker op om.
Kommissionen lancerer forslag om eurobonds – EU’s embedsmænd vil onsdag foreslå en model for statsobligationer, som hele euroområdet skal stå bag. Forslaget er kontroversielt, især fordi Tyskland er imod. EU-Parlamentets økonomiudvalg diskuterer blandt andet eurobonds mandag og tirsdag.
Uformelt ministermøde om regionalpolitikken – EU’s ministre med ansvar for regionalpolitikken er inviteret til Poznan i Polen til et uformelt møde om den fremtidige regionalpolitik.
Dag-for-dag-oversigt
Søndag den 20. november – fredag den 25. november
EU-kommissær besøger Vestafrika - Fra mandag til fredag vil udviklingskommissær Andris Piebalgs, begynde en rundtur i fem vestafrikanske lande, Togo, Benin, Mali, Burkina Faso og Niger, hvor han vil diskutere politiske spørgsmål og EU’s udviklingspolitik.
Mandag den 21. november – onsdag den 23. november
EU-Parlamentarikere mødes med afrikanske, carribiske og latinamerikanske partnere – Mandag til onsdag mødes EU-parlamentarikere med partnere fra hele verden. I Togo diskuterer EU-politikerne Det Arabiske Forår, fødevarekrisen og gældsbyrder med partnere fra Afrika, Carribien og Stillehavsområdet. Andre medlemmer af EU-Parlamentet vil mødes med latinamerikanske partnere for at diskutere globalisering, narkotikaproblemer, organiseret kriminalitet og naturkatastrofer.
Mandag den 21. november
Den årlige forskningskonference har fokus på vækst - Mandag vil EU-Kommissionen afholde deres årlige forskningskonference, hvor temaet i år vil være ”Nye vækstmodeller for Europa”. Stærkere vækst vil gøre det meget lettere at håndtere de tunge økonomiske og sociale aspekter i den finansielle krise, lyder EU-Kommissionens budskab.
Tirsdag den 22. november
Konference om resultater og perspektiver i grænseoverskridende EU-projekter - Regionaludvalget afholder tirsdag en konference i Bruxelles. Konferencens tema er resultaterne og perspektiverne i INTERREG B (grænseoverskridende EU-projekter, eksempelvis for Nordsø-landene). INTERREG B støtter samarbejdet mellem byer og regioner, videnskab, erhvervsliv og ikke-statslige organisationer i hundredvis af tværnationale projekter. Disse projekter fremmer innovation, miljøspørgsmål og fremmer en bæredygtig by- og regional udvikling – og læser fælles udfordringer.
Tirsdag den 22. november – onsdag den 23. november
”Topmøde” om sunde arbejdspladser - Tirsdag og onsdag vil EU-kommissionen afholde et topmøde i Bilbao, Spanien, om sunde arbejdspladser. På topmødet skal samle eksperter og beslutningstagerepå udveksle god praksis og drøfte de fremtidige strategier til at fremme sikker vedligeholdelse. Læs mere her.
Onsdag den 23. november
Forslag til en reform af det europæiske revisionsmarked - Onsdag vil EU-Kommissionen afholde en pressekonference i Bruxelles. Kommissionen vil fremsætte forslag til en reform af det europæiske revisionsmarked, for at skabe et sundere og stærkere finansielt system. Vigtige spørgsmål og tvivl er blevet rejst på troværdigheden og pålideligheden af de reviderede regnskaber, særligt af banker og andre finansielle institutioner. Derudover er der også rejst spørgsmål omkring revisorernes rolle, deres uafhængighed og den generelle bæredygtighed af det nuværende revisionsmarked, som domineres af de fire store selskaber, Deloitte, Ernst & Young, KPMG og PwC.
Kommissionen lancerer nye undervisningsprogrammer - Onsdag afholdes en pressekonference hvor EU-Kommissær Androulla Vassiliou vil annoncere EU-Kommissionens forslag til "Studieudveksling for alle", det nye program for uddannelse, ungdom og sport, Creative Europa og det nye program for den kulturelle og kreative sektor. EU-Kommissionen sigter mod at styrke investeringer i uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom og den kulturelle og kreative sektor. Begge programmer er en del af Kommissionens forslag til et flerårigt budget for 2014-2020.
EU-Kommissionen lancerer forslag om de kontroversielle eurobonds – Som en del af en økonomisk pakke lancerer EU-Kommissionen et forslag om eurobonds. Det er statsobligationer, der gælder for hele euroområdet. Tyskland er imod eurobonds, blandt andet fordi de frygter, at renten vil blive højere på eurobonds end på tyske statsobligationer.
Borgerrettighedsudvalg stemmer om fair rettergang – EU-Parlamentets borgerrettighedsudvalg (LIBE) stemmer onsdag om, at EU skal stille krav om, at EU-borgerne har krav på sigtelser på deres eget sprog.
Torsdag den 24. november
Ministre diskutere energipolitik – EU’s energiministre vil på et rådsmøde i Bruxelles diskutere EU-Kommissionens forslag til et nyt energieffektiviseringsdirektiv. Formålet med dette forslag er at opnå unionens energieffektivitetsmål på 20 procent energibesparelser i 2020 og bane vejen hen imod yderligere forbedringer af energieffektiviteten efter 2020. Derudover vil Rådet have deres første udvekslinger af synspunkter om et udkast til forordningen om retningslinjer for transeuropæisk energiinfrastruktur fra 2014 til 2020. Kommissionen vil også præsentere et direktivforslag om sikkerheden ved offshore olie- og gas-aktiviteter, der sigter på at mindske risikoen for et større uheld i EU.
Kommissionen månedlige overtrædelsespakke - Torsdag vil EU-Kommissionen vedtage sin månedlige overtrædelsespakke.
EU-pressekonference forud for FN’s klimakonference i Durban - Torsdag vil EU-Kommissionen afholde en pressekonference, hvor de forklarer EU’s holdning og forventninger til FN’s klimakonference i december i Durban. Den danske kommissær Connie Hedegaard vil præsentere EU’s mål og diskutere den seneste udvikling på internationalt plan, såvel som kritiske punkter i Durban, hvor der fra den 28. november – 9. december skal afholdes FN-klimakonference.
Torsdag den 24. november – fredag den 25. november
Forum for trafiksikkerheden - Torsdag og fredag afholder EU-Kommissionens Generaldirektorat for Mobilitet og Transport en konference om trafiksikkerhed. EU’s mål er at halvere antallet af trafikdræbte på vejene i 2020.
Fredag den 25. november
Uformelt ministermøde om regionalpolitikken - Fredag afholder det polske EU-formandskab et uformelt møde i Poznan, Polen, for ministre med ansvar for regionalpolitikken for at diskutere regionalpolitikken for 2014-2020. Læs mere her.