
Den svenske klyngeorganisation Future Position X lancerer, sammen med den svenske Trafikstyrelsen, en forundersøgelse om den fremtidige styring af vejtrafikken. De søger partnere fra andre europæiske lande, der vil deltage i samarbejdet. Senere vil de sammen med partnere finde EU-programmer, der kan støtte projektsamarbejdet.
”Nul minutter i kø, nul unødvendige afgasser.”
Det er visionen for initiativet PAIR, Predict and Act Instead React, som den svenske klyngeorganisation Future Position X og den svenske Trafikstyrelsen står bag. PAIR skal give en direkte målbar effekt på trafikstrømmen og være med til en mere forudsigelig rejseoplevelse - tilfredse brugere, der oplever en kortere rejsetid.
Til at starte med, skal de lave et forstudie til projektet og søger partnere, der kan deltage i at udvikle ideer omkring fremtidens styring af vejtrafikken. Der er allerede flere partnere med i projektet, blandt andet IBM, Volvo og byen Stockholm Stad. Målet er, at danne et konsortium til marts 2012 og udvikle et større projekt i løbet af næste år.
PAIR-initiativet kommer til at dække både brugen af modeller, der forudsiger trafik, og hvordan man får mennesker til at brug offentlig transport. Derudover vil projektgruppen kigge på, hvordan de kan udvikle og indføre bedre roadpricing og bruge incitamenter i stedet for regler og gebyrer.
Future Position X ønsker, at skabe en arena for udvikling og afprøvning af nye modeller og teknologiske systemer. De mener, at Stockholm allerede i dag har et af de mest avancerede trafikstyringssystemer systemer i verden, og derfor er velegnet som testområde for nye løsninger. Nye løsninger kan være applikationer til smartphones, der fortæller om trafiksituationen i realtid.
Kontakt
Lars Forslof, Projektleder for Future Position X, www.fpx.se/pair
Lars.forslof @ fpx.se, +46 72 242 66 20
Future Position X
Future position X (FPX) er ved at opbygge et klyngemiljø for innovativ brug af geografiske informationssystemer (GIS) med fokus på brugervenlige produkter og tjenester til at træffe sikre beslutninger. De ønsker at blive førende i Europa på området. FPX-klyngernes interessenter beskæftiger omkring 26.000 personer, og de mener, at de har den højeste koncentration af ekspertise på dette område i Sverige.
FPX’s rolle er at være en uafhængig arena for afprøvning, udvikling og markedsføring af geografisk information, tjenester og viden. På vegne af det nationale GEO-datarådet, har FPX et test- og verifikationsmiljø for geografisk data infrastruktur(SDI).
Læs mere om FPX her.