• Til forsiden
• Kontakt
• In English
• Abonner på nyheder

• Dine muligheder i EU
• EU Erfaringsbase Sjælland
• Om ZealandDenmark

Flensborg-borgmester er åben for EU-projekter med Sjælland

NYE INTERREG-PROGRAMMER PÅ VEJ - 24. november 2011

Flensborgs overborgmester ser fordele i et samarbejde med Femern Bælt-regionen

Af Filip Schwartz Kirkegaard

 

”Jeg er egentlig fortaler for, at vi åbner op og gør samarbejdet bredere – jeg tror, at der kan ligge nye perspektiver og samarbejdsmuligheder i det.”

 

Overborgmester i Flensborg, Simon Faber (SSW), fik flere af tilhørerne til at spidse ører, da han i går, onsdag, på KL’s årlige internationale konference i Nyborg luftede tanken om at brede det grænseoverskridende arbejde ud. Som det er i dag deltager Region Sjælland i INTERREG-programmet ”Fehmarnbeltregion”, som omfatter Region Sjælland, Kreis Plön, Kreis Ostholstein og Hansestadt Lübeck. Region Syddanmark deltager sammen med Flensborg i et andet sydgående program, der dækker Slesvig og Kiel. De to bliver muligvis slået sammen fra 2014, hvor den næste strukturfondsperiode begynder.

 

Da Sjælland EU Nyt efter borgmesterens oplæg vil have den dansk-talende borgmester til at uddybe, hvorfor han også orienterer sig mod Femern Bælt-korridoren, siger han ja. Under én forudsætning.

 

”Det skal være under forståelse for, at det er politisk følsomt,” siger Simon Faber, der er den første dansksindede borgmester for Flensborg i 60 år.

 

 

Frygt for kidnapning af EU-penge

 

Politikerne i Flensborg og delstaten Slesvig-Holsten har endnu ikke formelt afgjort, om de vil bede EU-Kommissionen at brede samarbejdet ud, forklarer han. En høring er i gang netop nu, og en del aktører frygter, at et større INTERREG-program kan blive kidnappet af større partnere. Hvis eksempelvis Hamborg, Lübeck og København, der ligesom Region Sjælland er en del af STRING-samarbejdet, også bliver dækket af et større INTERREG-program, så kan de snuppe opmærksomheden og pengene, siger kritikerne.

 

”Fordelingen af midler kan blive vanskelig at håndtere. Frygten for at større aktører i Hamborg og København vil dræne kassen er velbegrundet. Det kræver erfaring og kendskab at søge EU-støtte, også under INTERREG, og det vil større aktører alt andet lige have lettere ved,” siger han.

 

”Vi ligger i periferien i forhold til Hamborg. Det er velkendt, at det ikke er yderkantsområder, der får mest EU-støtte i konkurrencen med de store,” uddyber han.

 

 

Mange fælles udfordringer og muligheder

 

Alligevel er Simon Faber, der udover qua den lidt anderledes tyske borgmesterrolle også har en kommunaldirektørs funktioner, positivt stemt over for at brede INTERREG-programmet ud. For det første kan INTERREG-programmet designes, så det beholder det oprindelige fokus på grænseområder, mener han. Og så er han overbevist om, at en sammenlægning vil give mange fordele.

 

”Femern Bælt-regionen er en grænseregion ligesom os. Vi deler mange ens problemstillinger og ved at kunne gå sammen slipper vi for at gøre det samme arbejde to gange. Især på det beskæftigelsesområdet kan vi dele erfaringer og lave projekter sammen. Vi har folk, der arbejder med at sikre, at danskere nemt kan få arbejde i Tyskland og omvendt. Det er præcis samme udfordringer i Femern-området,” påpeger Simon Faber.

 

Andre grænseprojekter, som Simon Faber mener, at Femern og fastlandet kan dele, dækker bredt. Det er arbejdet med at gøre det muligt at modtage tv-signaler fra nabolandet, lære hinandens sprog og kultur, samarbejde mellem beredskabsmyndigheder og lignende.

 

”Jeg vil sige, at vi i vores grænseområde tidligere har været lidt navlebeskuende, men at vi er åbnet meget mere op. Selv når vi går sammen med jer, er vi i virkeligheden stadig blot en lille region i Europa. Det handler også om at gå sammen for at markedsføre os,” siger Simon Faber.

 

 

 

 

 

Gode råd til Lolland-Falster og Sydsjælland

 

Når Femern-forbindelsen om ni år efter planen står færdig, har borgere og virksomheder på Lolland-Falster og Sydsjælland meget kort til Nordtyskland. Simon Faber har to råd til, hvordan politikerne og myndigheder hjælpe regionen til at få gavn af naboerne.

 

”Det første råd er at gøre det folkeligt forankret med små samarbejdsprojekter. Vi har under INTERREG lavet et program, hvor det er nemt for små foreninger som sportsklubber at samarbejde med foreninger fra den anden side af grænsen. Vi kan på den måde støtte måske 60-100 samarbejder,” siger Simon Faber.

 

”Det andet råd er at lave nogle få, større projekter, der har karakter af fyrtårnsprojekter, der giver en synlighed både internt med også i forhold til at brande grænsesamarbejdet udadtil. Det er belært af erfaring. Det er også vigtigt at sikre sig, at aktørerne kan drive samarbejdet videre, når projektet, der typisk varer tre år, er færdigt,” foreslår borgmesteren.

 

Adspurgt, hvordan man får virksomhederne til at få gavn af naboerne, har han et ekstra råd:

 

”Det er godt at dele erfaringer om, hvordan man samarbejder med partnerne på den anden side af grænsen. Et godt råd er at få virksomhederne til at mødes for at lave matchmaking,” siger Simon Faber.